Annonceinfo

Golfstrømmen usvækket i Norden

Forskere afviser tidligere bekymringer om, at den nordiske del af Golfstrømmen er blevet svagere. Faktisk har den været stabil i de seneste 50 år.

Emner: , ,
(Illustrationsfoto: Colourbox)

Flere observationer, offentliggjort i de seneste år, har antydet, at Atlanterhavets dybe havstrømme er blevet markant svækket - måske som følge af en global opvarmning.

For eksempel har der været rapporteret om en halvering i udstrømningen sydpå af koldt dybhavsvand fra Norskehavet. En reduceret udstrømning her ville betyde at Golfstrømmens varme gren mod Norskekysten ville svækkes tilsvarende.

Men sådan er det ikke, rapporterer en gruppe forskere fra Danmark, Færøerne, Norge og Tyskland i tidsskriftet Nature. De viser, at de dybe, kolde havstrømme, som flyder sydpå ud af Norskehavet, er, og har været, stabile siden 1948.

»Ved at kombinere målinger af havstrømmenes styrke med matematiske modeller, har det været mulig for os at vise, at havstrømmene har holdt en konstant styrke i de seneste 50 år,« siger Svein Østerhus, som er medforfatter på undersøgelsen og projektleder ved Bjerknessenteret i Norge. FRa dansk side bidrager Steffen M. Olsen fra Danmarks Meterologiske Institut.

Meget vigtig delDe dybe, kolde havstrømme, som transporteres ud af Norskehavet, og de varme, nordgående returstrømme, udgør en meget vigtig del af det store system af havstrømme som kaldes for den thermohaline cirkulation, eller 'den vertikale omvæltning'.

Navneforvirringen siger noget om forskernes forskellige syn på hvilke drivkræfter, der er de vigtigste for de store havstrømme, som involverer alle jordens have.

Golfstrømmen er en del af dette system - en varm strøm ved havets overflade, som fragter vand fra den Mexicanske Golf gennem Floridastrædet og ud i Atlanterhavet. Det varme vand som bevæger sig nordpå ved overfladen, modsvares af den kolde, sydgående returstrøm, som i stor grad foregår i dybet.

Den norske gren af Golfstrømmen kaldes for Den norske atlanterhavsstrøm. Det er en gren, som strømmer op i Norskehavet, forbi Færøerne, ind i Barentshavet og polarhavet hvor vandet nedkøles og synker. Derefter strømmer det tilbage mod ækvator som en bundstrøm.

Mange forskere mener, at nedsynkningen i nord er en af de vigtigste drivkræfter i den vertikale omvæltning.

Grove modeller»Næsten alle de klimamodeller som FN's klimapanel (IPCC) anvender, har som resultat, at den thermohaline cirkulation svækkes i Nordatlanten når temperaturen stiger,« forklarer Østerhus.

Svein Østerhus (Foto: forskning.no )

Dette ville kunne betyde lavere temperaturstigninger i Norden, sammenlignet med andre dele af verden - fordi en svækket Golfstrøm vil bidrage til en lavere temperatur. I teorien ville der faktisk kunne blive koldere i vore områder, på grund af global opvarmning.

Men den type klimamodeller som IPCC baserer sig på, er meget grove, fordi de skal være globale. De skal have hele klimasystemet med, og kan ikke gå ned på detaljeniveau.

I en sådan model bliver den norske del af Golfstrømmen blot en detalje. Dermed kan modellen heller ikke sige noget særligt om, hvad der vil ske med Den norske atlanterhavsstrøm. Det, som forskerne har gjort, er at kigge nærmere på netop dette område.

30 procent?I 2005 blev der meget postyr omkring en britisk undersøgelse som konkluderede, at Golfstrømmen var svækket med 30 procent ved omkring 25 grader nord.

Harry Byden og hans kollegaer fra National Oceanography Centre i Southampton antydede at reduktionen skyldtes mindre vand fra Norskehavet.

»Byden er en særdeles dygtig forsker, og han kommer fra en anerkendt institution som leverer et solidt stykke arbejde, så dette fik stor opmærksomhed. Men, med vore resultater kan jeg sige med stor grad af sikkerhed, at hvis den ændring, som de målte, er reel, så kommer den ikke fra de nordiske have,« siger Østerhus.

»Men den kan komme andre steder fra,« tilføjer han. »Jeg kan jo ikke være al for grov, ser du, for så kan jeg jo ikke drikke en øl med Byden næste gang,« gnægger den norske forsker.

Reduceret drivkraftØsterhus fortæller, at hans forskergruppe også kikkede på dette tidligere, og de fandt ud af, at der siden 1960 har været en reduktion i nogle af de faktorer, som driver den thermohaline cirkulation.

Han refererer til betydelige ændringer i temperatur og saltforhold i Den norske atlanterhavsstrøm, som skulle medføre et svagere tryk i udstrømningen af de dybe, kolde vandmasser.

Den samlede Golfstrøm transporterer omkring 60 millioner kubikmeter vand per sekund, eller 60 sverdrup, som det hedder - måleenheden er opkaldt efter den norske oceanograf og meteorolog Harald Ulrik Sverdrup.

Golfstrømmen. (Illustration: Nature)

Den del af Golfstrømmen, som kommer ind i vore områder udgør 8 sverdrup, hvilket svarer til 6-7 gange vandtransporten i alle verdens floder.

»Denne del er uhyre vigtig for hele Skandinavien og Arktis,« siger Østerhus.

Men de tidligere observerede ændringer i temperatur og saltforhold har altså ikke svækket denne gren af strømmen.

Kompenserer»Nu har vi yderligere undersøgt dette, vi har foretaget flere målinger, og fået bedre analyseværktøjer,« forklarer Østerhus.

»Det viser sig, at der kompenseres for ændringerne i temperatur og saltforhold gennem ændringer i atmosfærisk tryk og i vindsystemet. Relativt set er havniveauet i Norskehavet blevet højere sammenlignet med Nordatlanten, og dette opvejer de andre ændringer,« siger han.

»Samlet set finder vi ingen ændringer i det dybe vand som strømmer tilbage sydpå fra Norskehavet. Vi finder ingen tendens eller ændring siden 1948. Vores gren af Golfstrømmen er stabil,« fastslår Østerhus.

Kan blive endnu varmereHan tilføjer, at det ikke nødvendigvis betyder at IPCC's modeller er fejlagtige, eller at Byden og hans kollegaer har skudt helt forbi.

»Selv om der ikke er nogen reduktion i vores gren af Golfstrømmen, kan det være at der sker en reduktion et andet sted - for eksempel i Labradorhavet mellem det sydlige Grønland og Canada. Der er efterhånden en opfattelse blandt klimaforskere om at strømmen kan blive svækket længere sydpå.

Østerhus mener, at dette eventuelt kan indvirke lidt på de norske områder, men at Golfstrømmen stort set vil holde den samme styrke her.

»Det er ikke nødvendigvis nogen særlig god nyhed. Det betyder nemlig, at ved global opvarmning, så vil der blive varmere heromkring, end man har tidligere har regnet med,« forklarer han.

Den thermohaline cirkulation, også kaldet 'den vertikale omvæltning'. (Illustration: Svein Østerhus/Frank Cleveland)

Effekten af varmetransporten mod Arktis bliver undersøgt i et Norsk projekt som hedder POCAHONTAS.

UsikreDer er flere grundlæggende ting ved havstrømmene, som forskerne ikke er sikre på endnu. For eksempel, så er de ikke enige om, hvad der er de vigtigste drivkræfter bag den vertikale omvæltning/thermohaline cirkulation.

»Vi er heller ikke enige om selve begreberne. Thermohaline betyder temperatur og salt - thermo står for temperatur og haline for salt,« forklarer Østerhus.

Navnet antyder, at det store strømsystem først og fremmest styres af vandets temperatur og saltholdighed. Nogle forskere mener nemlig, at det er nedsynkningen i polarområderne, som er vigtigst. Det er et centralt forskningstema i det store polarårs-projekt 'Bipolar Atlantic Thermohaline Circulation'.

Andre forskere mener, vinden er den største drivkraft, mens atter andre siger at det er tidevandet. I tillæg til, at forskerne er uenige om, hvor vigtig nedkølingen og nedsynkningen er, kan det altså også forekomme - som forskerne nu har vist - at naturen har et modtræk til en eventuelt reduceret sydgående strøm af vand i dybet.

»Både modeller og observationer skal være bedre,« siger Østerhus.

God overensstemmelseHan forklarer samtidig, at der var en god overensstemmelse mellem genskabte havstrømme og direkte målinger i de modeller, som han og kollegaerne benyttede i forbindelse med den nye undersøgelse.

»Modeller og observationer gav nøjagtigt det samme resultat. Når modellerne benyttes på den rette måde, beskriver de naturen særdeles godt,« siger Østerhus.

Dette er en anden type af modeller, end dem som FN's klimapanel baserer sig på, fordi de ikke ser fremad i tiden.

Formålet med disse modeller, er at se hvordan havstrømmene har forandret sig i fortiden, noget som man ikke har særlig mange observationer af. Forskerne har derimod lagt mange kendte informationer om vind- og tryksystemet for den aktuelle periode ind i modellerne.

Havstrømme i Norskehavet. (Illustration: Svein Østerhus/Frank Cleveland)

»Det er to forskellige måder at bruge modeller på,« siger Østerhus.

Forskerne har nemlig ikke mange data om, hvad der er foregået i havene i de seneste 50 år, men de har informationer om, hvad der er foregået i atmosfæren. Derfor bruger de en global klimamodel, hvor de så lægger atmosfæren, som de kender, ind, for at se hvad der sker i havet.

»Da giver modellen det, vi observerer i havet, næsten ned i mindste detalje. Det var overraskende, at modellerne var så gode. Det er jeg jo egentlig ikke så glad for - jeg er jo en 'feltmand', og jeg vil ud og måle,« siger forskeren spøgefuldt.

For dårlige målingerHan fortæller, at de måleserier som findes for havene er alt for dårlige.

Golfstrømmen deler sig i flere mindre grene i nord, og den nordlige forlængelse af strømmen kaldes egentlig Den norske atlanterhavsstrøm på fagsproget. Denne gren af strømmen går ind i de nordiske have mellem Island og Færøerne, og fortsætter så langs kysten af Norge før den ender i Barentshavet og Arktis.

En anden gren af Golfstrømmen går ind i Danmarkstrædet mellem Island og Grønland, og en tredje mellem Færøerne og Shetland.

Østerhus fortæller, at det bliver foretaget ganske gode målinger af Golfstrømmen her, det vil sige af det varme vand, som bevæger sig nordpå ved havoverfladen.

»Når det gælder de dybe strømme med koldt vand som løber tilbage sydpå, udfører vi et godt stykke arbejde enkelte steder, for eksempel i Færøbank-kanalen. Vi måler også i Danmarkstrædet, men der må vi blive lidt bedre. I to mindre grene over ryggen mellem Island og Færøerne og vest for Skotland må vi blive bedre,« fortæller Østerhus.

Arbejdet med at foretage disse målinger er dyrt og vanskeligt.

»Vi anbringer måleudstyr på havbunden, men der er så meget fiskeri og trawlere over alt, så vi må gemme instrumenterne og sikre dem godt. Det har vi brugt megen tid på, og der ligger forfærdelig meget arbejde bag. Jeg har brugt mere end 20 år på dette,« fortæller forskeren.

Måleudstyret er placeret på dybder fra 500 til 2.000 meter, og i det aktuelle projekt har forskerne omkring 20 målestationer på havbunden.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg