Oldenår igen!
Er man til det nye nordiske køkken, er der masser af bog at hente i skovbunden, mens skovens beboere især nyder rigeligheden af de store agern.
Skovskadens udbredelse falder faktisk nøje sammen med egetræets. Om efteråret samler fuglen flere tusinde af de næringsrige nødder og gemmer dem i depoter rundt omkring. De agern, der ikke bliver ædt, kan spire næste sæson. Hullede agern i skovbundens vidner om, at agern-snudebillen har været på spil og ædt af kernen.
Alle nyder godt af oldenårets overflod. Den gode energi i nødderne har en afsmittende effekt op gennem hele fødekæden. Skovens mus æder sig til kræfter og kan derfor få unger hele vinteren. Det giver føde til ræv, ugle og skovmår, som så også kan sætte mere afkom i verden.
Der er en tendens til, at oldenår forekommer hyppigere end tidligere, nu hvert 2.-3. år. For træet er det en kraftpræstation at sætte de store mængder frø – som er så livgivende for andre.
Naturhistorisk Museum, Aarhus, er landets næststørste af sin art, både med hensyn til samlingernes størrelse og antal udstillingskvadratmeter. Iflg. en ministeriel redegørelse rummer museet samlinger af national betydning, og disse benyttes af forskere i både ind- og udland. Blandt de statsanerkendte museer under museumslovens §16 har Naturhistorisk Museum den højeste publikationsaktivitet.
Formål:
"Naturhistorisk Museums formål er at fremme naturhistorisk forskning og sprede kendskab til videnskabens resultater på dette område. Dette tilgodeses bl.a. ved, at museet driver og støtter forskning, opretholder og videreudvikler de videnskabelige samlinger og de offentligt tilgængelige udstillingssamlinger, samarbejder med andre museer, med de biologiske institutter ved Aarhus Universitet og med forskellige kategorier af skoler med henblik på museets anvendelse i naturhistorieundervisningen".
Olden
Jeg troede et øjeblik, at artiklen var en opfølgning på en tidligere
http://videnskab.dk/teknologi/danske-maend-er-verdens-mest-brystfikserede, men jeg blev dog ikke skuffet, for det minder mig om min lykkelige barndom, hvor vi om efteråret samlede bog og agern i Løvenholmskovene på Djursland. Den indsamlede olden blev derefter solgt til skovfogeden, som lagde det ud til råvildtet om vinteren. Hvor meget vi fik, erindrer jeg ikke, men det har formodentlig været 5-10 øre pr. kg, så de par kg, som en 5-års purk kunne slæbe, blev til en formue.