Annonceinfo

GMO kan have alvorlige konsekvenser

Forskere har ikke nødvendigvis styr på konsekvenserne af at genmodicere planter (GMO). Det kan føre til alvorlige konsekvenser for naturen og vores helbred.

Emner:
Gensplejsede afgrøder - GMO - kan sprede sig til den omkringliggende natur. (Foto: Colourbox)

Redaktionel bemærkning, 9. august 2012: Ved en meget beklagelig fejl endte et udkast til denne artikel 8. august 2012 på Videnskab.dk under navnet ’Gensplejsede planter kan udløse katastrofe'. Rikke Bagger Jørgensen, som er hovedkilde på historien, havde ikke – som det ellers er vanen på Videnskab.dk – sagt god for citaterne i den pågældende artikel.  Hun kan derfor ikke tages til indtægt for den tidligere artikels indhold. Denne justerede udgave har hun derimod sagt god for. Vi beklager fejlen.

 

Hvis vi ikke er påpasselige, kan gensplejsning af planter få alvorlige konsekvenser for vores helbred og naturen. Gen-forskerne kan ikke i alle tilfælde forudse de gensplejsede planters effekter, og i yderste konsekvens kan det få uoprettelige følger.

Det fortæller Rikke Bagger Jørgensen, seniorforsker ved DTU Kemiteknik, medlem af Etisk Råd og forsker i genspredning.

»I videnskab kan man aldrig undersøge alt hundrede procent til bunds – og især ikke når det drejer sig om samspillet mellem levende organismer. Så der er altid risiko for, at vi overser noget, når vi ændrer på planternes genetiske kode med gensplejsning.«

»Planterne kan vise sig giftige for dyr eller mennesker, skabe allergiske reaktioner eller påvirke det økosystem, de befinder sig i,« siger Rikke Bagger Jørgensen.

Vi stoler på små og korte dyreforsøg

Den risikovurdering, der ligger forud for godkendelsen af en genetisk modificeret plante, er grundig, og der er strenge regler for, hvordan landmænd må dyrke GMO-afgrøder.

Derfor mener Rikke Bagger Jørgensen, at der i øjeblikket ikke er nogen stor risiko for, at gensplejsede planter vil udløse en katastrofe. Men der er altid en risiko for uønskede effekter, og derfor prøver man at følge op på udsætning af gensplejsede planter i miljøet med yderligere observationer (monitering).

»De fleste GMO-afgrøder bliver undersøgt omhyggeligt. Hvis planterne skal spises af dyr eller mennesker laver man forsøg, hvor man fodrer forsøgsdyr, f.eks. rotter, med dem.«

»Man kan altid diskutere, om sådanne forsøg er tilstrækkelig gode. De bliver ofte udført på få dyr over en relativt kort periode på nogle måneder, og ligheden mellem forsøgsdyrs og menneskers funktioner er ikke altid så stor, at man kan regne med, at reaktionen er den samme,« konstaterer Rikke Bagger Jørgensen.

Allergi kan forekomme

Fakta

Den her artikel er del af en artikelserie om trusler, vi mennesker selv skaber.

Læs mere: Sådan kan mennesket skabe Jordens undergang

Allergi er en af farerne ved gensplejsning af planter. Faren opstår, hvis forskere sætter allergifremkaldende gener ind i en plante, som vi ikke forventer at få allergi af.

For eksempel har forskere og tomatproducenter fundet på at sætte gener fra en fladfisk ind i deres tomater. Denne form for fladfisk kan nemlig holde sig i live, selvom vandet omkring dem er iskoldt. Det skyldes, at de har gener, der gør dem modstandsdygtige over for kulde.

Når tomatproducenter sætter anti-kulde-gener fra fisk ind i deres tomater, kan planterne også modstå kulde – og på den måde kan vi mennesker forlænge tomat-sæsonen.

Der er bare det problem, at nogle mennesker er allergiske over for fisk. Derfor bør gensplejsede planter mærkes med oplysning om, hvilke nye stoffer de indsatte gener producerer.

»Der er en risiko for allergi. Men det er ikke den største fare ved GMO. Normalt er risikoen for allergiske reaktioner nemlig undersøgt meget nøje. Man ved, hvilket gen hos fisk der giver allergiske reaktioner, og så forsøger man at undgå dem, når man gensplejser,« fortæller Rikke Bagger Jørgensen.

Hul i gen-viden kan skabe risiko

Risiko for en GMO-katastrofe kan opstå, når vi faktisk ikke ved, hvad vi laver. Forskerne har nemlig meget lidt kontrol over, hvor i genomet (arvemassen) et nyt gen kommer til at sidde.

Det kan måske føre til, at de gensplejsede planter ændrer udtrykket af deres egne gener, og det kan påvirke den gensplejsede plantes effekt på andre organismer i det økosystem, hvor den vokser og ødelægge samspillet mellem organismerne her.

»Forskerne forsøger godt nok altid at undersøge DNA’et på de steder, hvor genet bliver indsat. Men der er stadig huller i vores viden om genernes aflæsning, og det giver usikkerhed, når vi skaber nye genkombinationer. «

»Det kan få den konsekvens, at der dannes nye interaktioner mellem det indsatte gen og organismens egne gener. Det kan potentielt gøre planten anderledes, end vi forventer og dermed skabe en risiko,« siger Rikke Bagger Jørgensen.

GMO-plante kan udkonkurrere naturens arter

En plante behøver ikke kun at være giftig for mennesker og dyr, før den udgør et problem. Hvis det går helt galt, kan en gensplejset plante påvirke og ændre naturen i et område.

Forskerne kan fra laboratoriet ikke gennemskue konsekvenserne, når de ændrer på generne i planter. (Foto: Colourbox)

Scenariet kan være, at man skaber nogle gensplejsede planter, som er mere konkurrencedygtige end de andre arter i økosystemet. Det betyder, at den gensplejsede plante kan sprede sig, og de andre arter fortrænges. 

I øjeblikket er der på grund af fødevaremangel og klimaforandringer stor interesse for at fremstille gensplejsede planter, der kan tåle at gro under meget stressende forhold, f.eks. under stærk tørke og høje temperaturer.

»Økosystemer fungerer, fordi planter og dyr understøtter hinanden; organismerne i økosystemer er afhængige af hinanden. En gensplejset plante, der tåler meget barske forhold, kan opføre sig som en invasiv art fra et helt andet sted i verden.«

»Den kan brede sig fra marken ud i naturen og på den måde blive en konkurrent til de naturligt forekommende planter. Eller hvad der er mere sandsynligt: at generne, som er indsat i den gensplejsede plante, spreder sig til beslægtede vilde arter ved krydsning.«

»De vilde arter med nye gener, der giver tolerance over for f.eks. tørke, kan nemt vise sig at udkonkurrere andre plantearter,« siger Rikke Bagger Jørgensen.

Risikoen vil nok vokse med tiden

Det er svært at sige, hvor langt vi er fra en GMO-katastrofe. Risikoen findes i dag – men den er ret lille, vurderer Rikke Bagger Jørgensen.

»Jeg mener ikke, det er sandsynligt i dag. Det er jo først og fremmest gener, der giver tolerance over for ukrudtsmidler og insektangreb, som man har indsat, og dem kender vi jo fra den traditionelle forædling.«

»Faren opstår for alvor i en fremtid, hvor de indsatte gener virkelig giver planterne en stor konkurrencemæssig fordel, eller hvor vi vælger at indsætte gener, der er så eksotiske, at vi ikke kan overskue konsekvenserne. Eksempelvis er der en voksende industri omkring indsættelse af menneskelige gener i planter til produktion af medicin. Her skal vi være ekstra forsigtige,« siger Rikke Bagger Jørgensen.

Hvis katastrofen opstår, gælder det om at fjerne alle de planter, som forårsager problemerne – hvis det er muligt. Men det bedste, vi kan gøre, er at være opmærksomme på, at der er en risiko.

»Uanset hvilken teknologi man arbejder med, skal den omgås med fornuft. Især med levende biologiske systemer, hvor samspillet mellem organismer er kompliceret, kan det være svært altid at forudsige, hvad teknikken vil føre med sig,« siger Rikke Bagger Jørgensen.

Hvor der de nye forskningsresultater i denne artikel???

Jeg kan se at både journalist og kilde følger med på denne debat. Formålet med videnskab.dk er følgende:
"Videnskab.dk er et uafhængigt nyhedsmedie, der formidler nyheder om dansk og udenlandsk forskning.

Videnskab.dk præsenterer nyheder om aktuelle forskningsresultater, hvor indholdet spænder fra kultur til naturvidenskab og alt imellem."

Det står anden steds på hjemmesiden, men nu har jeg læst artiklen flere gange og kan ikke finden nogen som helst henvisning til ny forskning i artiklen ikke engang den kreative journalist har kunnet opfinde noget nyt i de gamle sandheder i artiklen.

Måske kan journalisten eller Rikke Jørgensen fortælle, hvad det er af ny forskning, som bliver afsløret i artiklen??

Kan der ikke peges på noget nyt må jeg give Pete Tougård ret når han i sit indlæg skriver: "Det eneste mål med artiklen når man skriver "store GMO-katastrofe" er selvfølgelig at male fanden på væggen for at vedligeholde de myter der er om GMO..."

Det betyder ikke det store i den sammenhæng at overskriften siden af ændret fordi Rikke Jørgensen synes journalisten gik over grænsen.

Jeg kan ikke se at det her er redelig formidling af NY dansk forskning!

Men overskriften giver da nogle flere klik på hjemmesiden og det er nok også det som er formålet.

Jammen Tommy, jeg er da altid

Jammen Tommy, jeg er da altid frisk på en folkeafstemning om at sende den mikrobiologisk biotek industri og alle deres milliarder ud af landet. Det ville da være et valg på et oplyst grundlag!

Ud af starthullerne

Ja, ja Claus; der fik demokratiet virkelig baghjul!

GMO er i teorien tilladt

Hej Kim. Man må ikke udsætte genetisk modificere planter i naturen. Kun på marker og under forudsætning af at sorten er godkendt af EU, samt at man overholder "sameksistensloven".
I praksis har der kun været dyrkning på forsøgsmarker i Danmark.

Men vi kan da glæde os over at mikrobiologerne kom ud af starthullerne inden hysteriet, så 2*Novo, Danisco mfl. kan hive nogle milliarder hjem til at holde samfundsskuden oven vande.

Må der udsættes genmanipulerede afgrøder i al dansk jord.

EU- har besluttet at der gerne må udsættes genmanipulerede afgrøder på jord i EU. Det skal dog være undersøgt at der ikke kan ske noget utilsigtet. HVORDAN MON DET SKAL UNDERSØGES?, og af HVEM? Men selvfølgelig er det bare et påskud for at kunne indføre det af bagvejen. Kapitalen står på spring.

Jeg læste det bare på tekst-tv, og det er ikke noget der er slået på tromme for! Den folkelige modstand i de mere vidende lande er betydelig, så der bliver bare kørt igennem i al stilhed. Jeg vil tro at 2/3-del af den lovgivning der vedtages i folketinget er EU-forordninger der ekspederes ud i dansk lovgivning; og det er ikke noget der skrives om i aviserne eller når TV.

Jeg troede at mit provokerende indlæg ville få nogen ud af busken; men de der ved noget konkret om emnet har vist selv fingerne i fadet og er ikke interesseret i af få debat om emnet.

Jeg er rystet og forfærdet over hvad der er besluttet i EU, og anser det som et af de vigtigste politiske emner. Jeg har tit tænke på om det er realistisk at organisere betingelserne for at få en folkeafstemning.

Men er der ikke en eller anden der helt konkret kender sagen og kan og vil svare Kim Michaelsen?

Er der ikke én, som ved noget, der vil kommentere ?

I min naivitet troede jeg at der var forbud mod at udsætte genmodificerede planter i naturen i Danmark ? ?

!

!

Svineri!

Når man ser bort fra økonomiske hensyn til producenterne, findes ikke ét eneste videnskabligt holdbart argument for at tillade GMO.

Globalt set kan der med konventionelle metoder produceres føde nok til mindst 9 mia mennesker, så hvorfor overhovedet tillade dette svineri?

Som Tommy Nagel lettere ironisk skriver, er der ikke det mirakel som genmodificering ikke vil kunne skabe. Og for hver vidunderlig landvinding vil der være mennesker, for hvem det vil være profitabelt at deltage, men er profit virkelig gået hen og blevet carte blanche for enhver der ønsker at foretage et overgreb på vores allesammens natur?

Pete Tougaard efterlyser evidens for GMO's skadelige virkninger. Artiklen påpeger jo, at der foreligger evidens for, at GMO kan sprede sig på et ukontrollabelt plan. Herefter vil det være umuligt at standse, så hvor meget mere evidens behøver han?

Hængerøve!

Nu ikke så bagstræberisk! Vi går en stor fremtid i møde! Vi kan genmodificere alt muligt. Tomater med gæller så vi kan dyrke dem under vandet. Kyllinger uden hjerne, så de ikke mærker den tortur de bliver udsat for under i opvæksten. Men det er især de menneskelige gener der bør interessere! I stedet for alt det svagtpisserskrævl der bliver tilvejebragt i dag pga industriens og madindustriens store landvindinger, kan uden videre fjernes. Og lad friheden til selv at vælge afkom bestemme. Hvis et firma kan producere et barn med ben i dobbelt længde, så tænk på OL ! Hallo, det kan blive stort. Og hvis nogle forældre mener at dobbelt så mange kræfter vil blive værdsat på arbejdsmarkedet, så lad dem dog! Og nogle kan godt lide .................., så lad dem dog.
Så kom ikke her med din indvending om almindelige mennesker tror at genmodificerede planter ikke må udsættes i Danmark pga den store folkelige modvilje. EU har for længst indført regler der siger at Penkova skal have godkendt det først!

PS: Lad os få lidt flere indlæg fra dem der har arbejde indenfor dette felt.

Men nu til den lokale vinkel !

I min naivitet troede jeg at der var forbud mod at udsætte genmodificerede planter i naturen i Danmark ? ?

En meget beklagelig fejl

Ved en meget beklagelig fejl endte et udkast til denne artikel på Videnskab.dk under navnet ’Gensplejsede planter kan udløse katastrofe'. Rikke Bagger Jørgensen, som er hovedkilde på historien, havde ikke – som det ellers er vanen på Videnskab.dk – sagt god for citaterne i den pågældende artikel. Hun kan derfor ikke tages til indtægt for den tidligere artikels indhold. Denne artikel har hun derimod sagt god for. Vi beklager fejlen.

- Redaktionen

Dette er ikke hvad jeg har udtalt - artiklen bør strakts fjernes

Kære Niels Ebdrup
Denne artikel skrevet af dig efter interview med mig, er bestemt ikke hvad jeg har godkendt. Jeg har mailet til dig med en meget anderledes version både den 13 og den 18 juni. Alligevel har du bragt dette, som er lang fra hvad jeg kan stå inde for. Du bedes straks fjerne artiklen fra nettet. Rikke Bagger Jørgensen, Kemiteknik, DTU DK

Bekymringsforskere

Bagger Jørgensen er et skoleeksempel på hvordan bekymringsforskere meler deres egen kage. Der skal lige såes nok frygt til, at politikerne vil have mere forskning i hypotetiske risici, men ikke så meget at de handler straks og fjerner disse risici.
Desværre er det en dyr fornøjelse for samfundet. Ikke bare at aflønne Bagger Jørgensen mfl. men nok så meget fordi deres tankespin skaber en masse unødvendige forhindringer for næringslivets udfoldelse.

Vi har for meget mad på jorden i forvejen

Det er meget skidt med disse gmo-planter, fordi vi har mad nok i verden.

45-50 procent af verdens mat, som dyrkes, bliver aldrig spist. Maden forsvinder på jorden, under transport eller i supermarkeder. Madvarerne har måske ikke perfekt udseende eller supermarkedene får for meget mad ind, som ikke bliver solgt. Se “The environmental food crises” FN miljøprogram

I Vesten kastes meget af maden i husholdningerne. I fattige lande er det mangel på køling, lager og transport, som er de største problemer for, at den dyrkede mad ikke bliver spist.

Det er trist, at grådigheden endnu en gang er i højsædet. Den eneste grund til at benytte gmo-planter er større profit for storbønderne. Vi er frygtelig egoistiske og er totalt ligeglad med verdens klima og natur - bare vores profit kan vokse.

Propaganda

Tougård, du høres ut som en amerikansk republikaner!

Artikkelen er da såvist ikke hverken foraktelig eller fryktskapende, men en vurdering av potensielle farer ved genmodifisering. Det er farer som kanskje ikke vil ramme vår eller neste generasjon, men på lang sikt kan ha store skadevirkninger.

Har bodd i Australia i nesten 30 år, og der er det mange tydelige resultater av tidligere generasjoners manglende forståelse av økologi og betydning av mangfold.

Og når en ser 'kapitalens' villighet til å ofre alt på profittens alter, så er en advarsel om --igjen-- potensielle farer ved GMO så absolutt på sin plass, og ikke bare 'at male fanden på væggen for at vedligeholde de myter der er om GMO...'

Propaganda

Mens jeg læste denne artikel blev jeg mere og mere harm… Hvor er objektiviteten, hvor er forskeren som kom med modargumenter. Det er nok en af de dårligst skrevne artikler jeg har set længe, uden indsigt eller viden om området.

Hver enkelt sætning skrives med en slet skjult foragt for forskerne bag og deres arbejde... Rikke Bagger Jørgensen er måske en ud hundrede der har indblik i området som stadig er bange for GMO og hun er udmærket selv klar over hendes argumentation og retorik ikke holder - Det eneste mål med artiklen når man skriver "store GMO-katastrofe" er selvfølgelig at male fanden på væggen for at vedligeholde de myter der er om GMO...

Hvorfor ikke hellere beskrive de egentlige metoder der bliver brugt og sprede viden i stedet for frygt (Hvilket jeg egentlig troede, var meningen med denne hjemmeside). Så vil det også blive tydeligt at der bliver taget alle forholdsregler som kan tages for at sikre ufarlige afgrøder – sikkerhedskrav som jeg også går meget kraftigt ind for. Den form for journalistik ville i modsætning til denne artikel udstille den skræmme-retorik som bliver brugt her i artiklen som latterlige forsøg på at skræmme befolkningen væk fra GMO og forståelse for hvad det er. GMO-allergi er der ingen evidens eller belæg for og når selv Rikke Jørgensen siger at der ingen risiko er - hvorfor skrive det??

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg