I en afstand på ca. 5.500 lysår fra Jorden i retning mod stjernebilledet Sagittarius (Skytten) ligger en stor gaståge, hvor nye stjerner fødes. Tågens udseende i små kikkerter har givet den flere navne, bland andet Omegatågen og Svanetågen.
I de senere år har astronomerne fundet ud af, at Omegatågen er et af de yngste og mest massive stjernedannende områder i vores galakse, Mælkevejen. Dannelsen af nye stjerner begyndte for nogle få millioner år siden og fortsætter den dag i dag.
Selvom millioner af år lyder af meget, så er der dog kosmisk set tale om kort tid. Således er vores egen stjerne, Solen, næsten 4,6 mia. år gammel.
Strålingen fra de unge, varme stjerner får tågens gasser til at gløde. De smukke skyer af glødende brintgas, der ses på billedet, er dog kun en lille del af en meget større mørk sky af gas.
De mørke tråde og den mørke, kasseformede struktur øverst til højre er støv, der blokerer for lyset fra den glødende gas.
Billedet her er et nyt, smukt portræt af Omegatågen, der netop er blevet frigivet. Det er optaget med VLT (Very Large Telescope), der står på bjerget Cerro Paranal i den knastørre Atacama-ørken i Chile.
Billedet viser kun en del af tågen og afslører derfor ikke hele tågens form, der har givet anledning til dens navn.
Billedet blev optaget under ekstremt gunstige forhold med meget stabil luft, så billedet er et af de skarpeste af Omegatågen, der nogensinde er taget med et jordbaseret teleskop.
Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.
Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.
Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.
Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k
