Annonceinfo

Gløden fra de første stjerner

NASA-satellitten Spitzer har registreret en svag glød, som kan være lyset fra de første objekter, der blev dannet i universet.

Øverst ses Spitzers optagelse med masser af stjerner og galakser. Efter afdækning af alle disse objekter ses den svage glød (nederst). (Foto: NASA/JPL-Caltech/GSFC)

Vores undersøgelser af universet peger på, at det blev født for cirka 13,7 milliarder år siden i en meget varm og tæt tilstand, vi kalder for Big Bang.

Umiddelbart efter Big Bang var universet meget jævnt, men små forskelle i fordelingen af stoffet, som blev dannet i Big Bang, kunne ved tyngdekraftens hjælp vokse sig større og danne de første lysende objekter i universet - de første stjerner.

Observationer lavet med rumteleskopet Spitzer viser efter alt at dømme lyset fra disse første stjerner i form af en svag glød på himlen, der ses i infrarødt lys.

De nye, mere omfattende observationer støtter resultaterne fra tidligere undersøgelser lavet med Spitzer.

Ligner lyset fra fjerne byer

Spitzers følsomme observationer viser et stort antal stjerner og galakser, men indeholder også en svag baggrundsglød.

For at få den svage glød frem har forskerne efterbehandlet observationerne, så stjernerne og galakserne er blevet dækket til.

Resultatet er en diffus infrarød baggrund, der formodes at være lyset fra de første lysende objekter - de første stjerner.

Det er ikke muligt at se enkeltobjekter, men kun det samlede lys fra mange individuelle stjerner.

Det svarer til at se lyset fra fjerne byer, mens man flyver om natten.

Kosmisk udvikling

Ud fra Spitzers observationer vurderer forskerne, at de første stjerner var umådeligt lysstærke.

De første stjerner var formentlig meget større, end de stjerner vi kender i dag og havde et kosmisk set meget kort liv - nogle få millioner år.

De endte deres liv i enorme eksplosioner, der antageligvis fødte de første sorte huller i universet og spredte disse 'ur-stjerners' produktion af tungere grundstoffer som kulstof, ilt, kvælstof og jern ud i rummet.

Disse stoffer kunne så indgå i næste generation af stjerner, der således var beriget med byggematerialer til planeter og til liv.

Fremtidige målinger mere følsomme

For at forstå den kosmiske udvikling, der har ført universet fra Big Bang til i dag, er det derfor meget vigtigt at se og studere de første stjerner.

Selvom Spitzers målinger er de til dato bedste data på den front, giver de os ikke mulighed for at studere de første lysende objekter i detaljer.

Fremtidige rummissioner som James Webb Space Telescope vil være følsomme nok til at lave en sikker måling af lyset fra de første stjerner og måske endda at se individuelle samlinger af disse stjerner eller enkeltstjerner, der ender deres korte liv i en gigantisk eksplosion.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Planetariets astrofysiker skriver nyheder om rummet. Nyhederne bringes her på Videnskab.dk

Seneste artikler fra Tycho Brahe Planetarium

Hvad er det egentlig der ses?

For at få den svage glød frem har forskerne efterbehandlet observationerne, så stjernerne og galakserne er blevet dækket til.

Resultatet er en diffus infrarød baggrund, der formodes at være lyset fra de første lysende objekter - de første stjerner.

Det er ikke muligt at se enkeltobjekter, men kun det samlede lys fra mange individuelle stjerner.

---------------

Den diffuse infrarøde baggrund kan så sandelig også formodes at være et utal af endnu fjernere objekter, som vor nuværende astronomiske instrumenter ikke kan observere som enkeltobjekter.

Det er formentlig heller ikke muligt at lave en spektralanalyse af baggrundsstrålingen, hvorved det heller ikke er muligt at finde ud af, hvor langt væk fra os, de endnu ikke punktformige objekter, befinder sig.

At tale om egentlig lys fra enkeltstjerner i de afstande (over 13 mia. lysår) er da fuldstændig meningsløst. Det er stjernesamlinger (galakser etc.) der observeres.

Jeg er spændt på at se, hvad astronomerne vil forklare, når de om 10 år skal til at forklare objekter der har en afstand på over 20 mia. lysår fra os.

Indlæg slettet og redigeret

Undlad venligst personangreb.

Redaktionen

150-200 millioner år

Ny forskning skubber stjernedannelsen endnu tætter på BB - et sted mellem 150 - 200 millioner år efter BB blev de første stjerner dannet ( - et par steder har jeg læst de første blev dannet endnu tidligere men mangler et par gode links der underbygger det)

http://www.sciencedaily.com/releases/2011/10/111018092155.htm

http://www.dailygalaxy.com/my_weblog/2011/02/first-stars-after-the-big-b...

De første stjerner

Nærværende artikel drejer sig ikke om sorte huller. Jeg har i en tidligere debat (http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sort-hul-i-det-fjerne#comment-3...), hvor Bent Rothenberg indtog samme afvisende holdning, skrevet et par indlæg om sorte huller, deres historie og om, hvorfor astronomerne ved, at de eksisterer. Det er derfor ærgerligt, at den samme disrespekt atter kommer til udtryk i et forum, hvor den ikke hører hjemme.

Artiklen drejer sig derimod om Universets første stjerner, men faktisk er der en nøje sammenhæng mellem dem og sorte huller, hvilket også fremgår af teksten.

Det er naturligvis umuligt at sige, hvornår den allerførste stjerne i Universet blev dannet. I det normale udviklingsforløb starter en stjerne som en protostjerne. Astronomerne bruger betegnelsen protostjerner, fordi de er under dannelse, men endnu ikke er begyndt at lyse som almindelige stjerner. De kan kun ses i det infrarøde område af spektret og ved bølgelængder på op til et par millimeter.

Levetiden, eller egentlig dannelsestiden, for en protostjerne er et par hundrede tusinde år. Herefter begynder de første kerneprocesser i dens indre, stjernen begynder at lyse, og den bliver en hovedseriestjerne.

I det tidlige Univers herskede der andre forhold end i dag. Stoftætheden var større, så stjernerne blev dannet langt hurtigere; i løbet få år, måske endda måneder, dage, uger eller timer.

Det antages, at de første stjerner begynder at dannes ca. 400 millioner år efter Big Bang. På grund af den store stoftæthed var det meget massive stjerner, og de havde en levetid på få millioner år i stedet for milliarder af år, som det er tilfældet med Solen.

Sådanne massive stjerner eksploderer som supernovaer, og de dannede de første sorte huller, som kom til at ligge i centrum af de første protogalakser.

Spørgsmålet om, ’hvad der kom først: galakserne, stjernerne eller de sorte huller’ er analogt med spørgsmålet om hønen eller ægget. Det ser ud til, at stjernerne kom først, derefter de sorte huller, og til sidst galakserne, hvilket passer meget godt med, at de små ting dannes først.

Børnehave

Et hul er heller ikke en masse eller andet vrøvl

Hullet har en masse!

- kan du se forskellen?

huller og masser

Hvordan kan et hul vaere en masse.
Et hul er et sted hvor der intet er.

Nope

I lang tid havde astronomer mistanke om, at et sort hul gemte sig i hjertet af vores galakse, men de kunne ikke være sikre. Efter 15 års regelmæssig overvågning af Mælkevejens centrum med ESO-teleskoper på La Silla og Paranal-observatorierne, lykkedes det imidlertid forskere at sikre de afgørende spor. Astronomerne var i stand til at følge de enkelte stjerner med en enestående nøjagtighed, mens de bevægede sig rundt om Mælkevejens centrum. Deres baner viste entydigt, at de måtte bevæge sig rundt i det enorme tyngdefelt af et supertungt sort hul, der er næsten tre - fire millioner gange tungere end Solen.

Så i centrum af vores Mælkevej findes et SORT HUL hvis MASSE er ca. 3.000.000 til 4.000.000 gange Solens.

Og det har intet med sorte masse at gøre - rent faktisk så er dit "Sorte Masser" det rene vrøvl. Så er det på plads.

Vedr. dets diameter så kan jeg ikke genkende 9,5 milliarder - er det meter eller længden på dit snørebånd eller hvad - tallet er på alle måder ganske sært.

Man anslå at vores hul (alt inkl.) har en størrelse der svare til 1/3 af afstanden mellem Solen og Jorden eller knap 50 millioner km.

Men læs selv om vores centrum (det kan ikke skade) og lær mere:

http://en.wikipedia.org/wiki/Sagittarius_A*

I øvrigt så bør du bemærke at de i 15 år har studeret området - så når du hævder at de bare gætter så er du ganske langt væk fra sandheden - så læs på stoffet før du smider rundt med den slags påstande.

ex

Der er i centrum af vores galaxe "maelkevejen" en sort masse paa 9.5 milliarder i diameter.

Sorte masser

Før vi forsætter så vil jeg gerne stadigvæk gerne have at du forklarer hvad "sorte masser" er - når vi har det på plads så kan vi forsætte - så.... Hvad er sorte masser?

de endte deres "liv"

et temmeligt ubehjaelpsomt, naa , men nok om det.
De fleste paastande kommer ,fra observervationer, der kunde henföre til at beskrive, andre begivenheder, saasom jorden er dannet af at, stövet og andet materiale, havde samlet sig sammen til at blive jorden, for ikke at glemme alle de andre planeter og maaner og andre flyvende objekter.Jeg synes at der mangler et mere totalt overblik, over for helheden, hvorfor er systemerne flade, solsystemet, galaxerne ?

Sorte masser

Hvad er sorte masser?

I artiklen står der intet om disse sorte masser så vær venlig at uddybe din kommentar.

I øvrigt så når du på ganske kort tid på et temmelig ubehjælpsomt "dansk" at smide rundt med nogle udokumenterede påstande om at astronomer blot fremsætte teorier for deres egen fornøjelses skyld og disse ikke bunder i konkrete observationer mv. - Nu har jeg efterhånden læst en del af dine indlæg og det er ganske tydeligt at du trænger til at sætte dig ned og læse lidt teori og så ellers vise forskerne lidt mere respekt for det arbejde de udfører.

Dark masses sorte masser

Her har vi igen hypoteser, disse förste stjerner efter BB, skulde vaere gaaet hen til at blive, sorte masser, naar hypoteser bliver gentaget ofte nok, gaar de hen til at blive den "veritable" "sandhed", intil nye beviser at det ikke var saadan !!!!
Astronomerne staar ikke til rengskab, for deres udsigelser, ellers ville de nok vaere mere forsigtige, i deres udsagn !!

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer