Bladene åbner sig, og blomsterne står i flor stadig tidligere år for år. Foråret er kommet lidt tidligere, og efteråret har varet lidt længere, hvis man studerer de sidste 30 års klima.
Men vi kan ikke konkludere, at de varmere og længere somre blot har positive følger som flere afgrøder til landmanden og mere frodighed i naturen. Det ved vi nemlig ikke noget om. Det eneste, vi ved, er, at vores naturlige økologiske systemer vil blive påvirkede.
»Længere vækstsæsoner er en af de mest veldokumenterede biologiske konsekvenser af Jordens opvarmning. Mange tror, at det kan skabe mere frodige økosystemer, men det eneste vi med sikkerhed kan sige er, at klimaændringerne vil vende op og ned på naturen,« siger Eric Post, der netop er blevet ansat som adjungeret professor ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet.
I den nyeste udgave af det prestigefyldte tidsskrift Science har han sammen med en kollega skrevet en artikel, der gennemgår forskning på feltet.
Eric Post har selv forsket i, hvordan dyrepopulationer i Vestgrønland påvirkes af klimaændringerne, men også i hvordan de plantearter og samfund, de interagerer med, igen bliver påvirket af dyrs reaktioner på klimaændringer.
»Med andre ord, klimaændringer kan påvirke dyr, der har indflydelse på vegetation, som igen har indflydelse på klimaet. Den globale opvarmning fører godt nok til længere vækstsæsoner, men meget tyder på, at dyrs og planters livscyklus forkortes, når klimaet bliver varmere,« forklarer Eric Post.
I artiklen i Science samler Eric Post og hans kollega fra Colorado State University, Heidi Steltzer op på de seneste års forskning. Ligesom med andre ændringer på grund af globale opvarmning, såsom tabet af is i Det Arktiske Ocean, så er forandringerne i årstiderne hurtigere end forventet og konsekvenserne ofte uforudsigelige.
Konklusionen er, at de to modsatrettede effekter - de længere vækstsæsoner og de kortere livscykler - betyder, at opvarmningen med stor sandsynlighed vil ændre de naturlige økosystemer. Hvorvidt ændringerne bliver behagelige eller ubehagelige for menneskene, er straks sværere at sige noget om.
»Når dyr og planters livscykler ikke længere matcher hinanden, kan det føre til huller i tilgængeligheden af føde for dyrene. De invasive arter kan fortrænge andre arter og dermed forrykke den økologiske balance mellem arterne på stedet,« fortsætter Eric Post.
Og det kan ifølge Eric Post skabe huller for nye fremmede og måske invasive arter. Det kendteste eksempel på en invasiv art er nok dræbersneglen, der første gang kom til Danmark i 1991 og i dag er en landeplage.
Man kan ifølge Eric Post sammenligne dyrenes og planternes forhold med en eng med to slags blomster - de gule og lilla. Hvor de tidligere blomstrede samtidig, så rokker klimaforandringer nu ved begges livscyklus, og dermed vil tiden, hvor både de lilla og gule blomstrer bliver kortere.
»Hullerne i det økologiske systemer vil både bringe synlige ændringer på vores naturlige landskaber. Måske ændrer antallet af farver og sammensætningen af blomster sig, men der vil også være ændringer, der er mindre synlige, men som vil ændre aspekter af vores natur,« forklarer Eric Post.
Ændringer kan forringe kvaliteten af fødevarer for vilde dyr - en effekt som Eric Post og hans forskerkollegaer allerede har kunnet konstatere i den vestgrønlandske natur, På grund af den øgede vækst, kan tabet af næringsstoffer fra jorden ligeledes stige.
»Det er endnu en effekt, der igen kan ændre strukturen og funktionen af økosystemerne. Kort sagt, selv om man sagtens kan argumentere for, at en længere vækstsæson vil føre til større vækst, så peger al vores forskning på, at det går i anden retning. Og det måske i en retning, som vi ikke vil bryde os om,« slutter Eric Post.
