Annonceinfo

Global kviksølvforurening kortlægges af danske forskere

Kulkraftværker pumper kviksølv ud i atmosfæren, og truer vores helbred. En computermodel, der er udviklet af amerikanske og danske forskere sladrer om hvordan kviksølv spreder sig på kloden.

Kulkraftværker har ansvaret for halvdelen af det globale kviksølvudslip i atmosfæren. En stor del af kviksølvet udledes i Kina.(Foto: Colourbox).

Kviksølvforurening er ikke kun noget, der rammer Grønland, Filippinerne eller Afrika. Den rammer os alle. Forureningen bliver transporteret via Jordens atmosfære, der bliver belastet med 6000 tons kviksølv hvert år.

Halvdelen slipper ud i atmosfæren via menneskeskabte kilder, som kulfyrede kraftværker. Den anden halvdel kommer fra naturlige kilder.

Det giftige stof kan opholde sig meget længe i atmosfæren og flyttes rundt med vejr og vind, inden det falder ned i havene og på landjorden, og grundstoffet bliver på den måde spredt ud over hele kloden.

En del af det bliver optaget i oceanerne, og kan herfra ophobe sig i planter og dyr op gennem fødekæden, indtil det i sidste ende havner i maden på vores spisebord.

Kviksølv er yderst giftigt for mennesker og kan bl.a. føre til alvorlige nerveskader og nedsat IQ, og derfor arbejder verdenssundhedsorganisationen WHO og andre internationale myndigheder på at bekæmpe forureningen.

Strategien er at sætte ind med lovgivning overfor de kilder, der forurener og skader mest, men det kræver, at man kan finde ud af, hvor kviksølvforureningen kommer fra i de forskellige egne af verden.

Kviksølv i fiskene

Fakta

Kviksølv er et af de farligste stoffer for os mennesker. Det er et grundstof, der går ind i fødekæden og som kun forsvinder meget langsomt igen. Samtidig vil det skade menneskets nervesystem, hvis det kommer ind i kroppen i større mængder.

Det bliver myndigheder nu i stand til takket være en ny computermodel, som primært er udviklet af en forskergruppe ved Harvard Universitet, men hvor danske forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet har haft en vægtig finger med i spillet.

Computermodellen er netop blevet præsenteret i det videnskabelige tidsskrift Environmental Science and Technology.

Ph.d.-studerende Anne Lærke Sørensen fra DMU har været med til at udvikle og teste modellen.

»Hvis man vil gøre sig håb om at finde ud af, hvordan man bedst bekæmper problemet, bliver man nødt til at afsløre kviksølvets lange transportvej og dermed spore sig ind på kilderne. Det er det, som computermodellen kan hjælpe os med,« siger hun.

Computermodel simulerer transporten af kviksølv

Værktøjet består af en avanceret computermodel, der kan simulere, hvordan atmosfæren transporterer og omformer kviksølvet. Dertil kommer, at den kan beskrive det komplekse kemiske samspil, der finder sted mellem atmosfæren og havet.

»Vi får primært kviksølv ind i kroppen via fisk, så derfor er det vigtigt at forstå, hvordan kviksølv transporteres fra atmosfæren og ned i havet. Det er i havet, at omdannelsen fra den harmløse til den giftige kviksølv sker, så det er vigtigt at forstå dynamikken i systemet,« siger hun.

Arktis er hårdt ramt
Japanerne lever i høj grad af fisk fra Stillehavet, som bliver mere og mere forurenet af kviksølv. (Foto: DinkY2K)

En af de gåder, som computermodellen kan være med til at løse, er, hvorfor Arktis i stigende grad bliver forurenet med kviksølv.

Målinger har vist, at kviksølvniveauet i atmosfæren over Arktis er meget højt.

Hvert forår, når den 'arktiske nat' fra oktober til februar slutter, og Solen begynder at stige op over horisonten, sætter lyset gang i en masse kemiske processer på jorden og i luften, der vrider kviksølvet ud af atmosfæren og ned på den smeltende sne.

Anne Lærke Sørensens kolleger ved DMU, deriblandt professor Henrik Skov, har for et par år siden vist, at hele 200 tons kviksølv hvert år havner i sneen, hvoraf man regner med, at en betydelig del føres med smeltevandet ud i havet.

Kviksølv hobes op i fødekæden

Forureningens effekt på de arktiske dyr er blevet grundigt afdækket af professor Rune Dietz ved DMU.

Hans studier har vist, at isbjørne, sæler og hvaler samt andre arktiske dyr langt oppe i fødekæden har et højt kviksølvniveau i kroppen.

Kort over den langtidsholbare (elementært) kviksølv i det nederste lag af atmosfæren fra GEOS-Chem modellen på forskellige årstider. Bemærk det markante område i Kina (røde,sorte farver) og kviksølvtransport markeret med farvede cikler. (Simulering: Anne Lærke Sørensen)

Disse dyr indgår som en vigtig ingrediens i den arktiske befolknings kost. Befolkningen får derfor også meget kviksølv ind i kroppen, hvilket også er dokumenteret i flere undersøgelser.

Kviksølvniveauet i de arktiske havområder er 20 gange højere i dag end den var før industrialiseringen.

De store mængder kviksølv er noget af et mysterium, da man ikke umiddelbart kan pege på nogle forureningskilder i området, så derfor har man konkluderet, at forureningen må komme langvejs fra.

Man ved, at forurening fra Europa og Nordamerika kan ende i Arktis, men kviksølvforurening fra disse områder er de sidste årtier faldet drastisk.

»I Kina derimod er der stigende kviksølvsforurening fra bl.a. kulafbrænding. Computermodellen vil kunne hjælpe med at be- eller afkræfte om kviksølv, udledt i Kina, kan ende i større mængder i Arktis,« siger Anne Lærke Sørensen.

Forureningskilder skal afdækkes

Kina er det land i verden, der har det absolut største forbrug af kul.

Kortet viser hvor i verden kviksølvudslippet er størst. Emissionerne er mindst i de gule områder og størst i de blå.

Kineserne har fordoblet deres antal af kulkraftværker fra 1985 til 2000 og står for halvdelen af kulforbruget i verden. Myndighederne åbner nu fire nye kulkraftværker om ugen.

I Kina er filtrene i kulkraftværkernes skorstene betydeligt dårligere end de er i Europa og USA - mens filtrene i de vestlige lande opfanger halvdelen af kviksølvet, lader de kinesiske filtre 90 procent af kviksølvet passere.

Kineserne har lige nu fokus på deres udvikling, og er derfor ikke så opmærksomme på problemet med kviksølvforureningen. De skal have vægtige argumenter for at sætte bedre og dyrere filtre på deres skorstene.

»De høje kviksølvudslip i Kina er det største problem lige nu. De dårlige filtre gør, at uforholdsmæssigt meget kviksølv havner i atmosfæren og føres over store afstande ud til alle dele af verden,« siger Anne Lærke Sørensen.

Japanere har kviksølv i håret

Ikke alt kinesisk kviksølv havner i Arktis. Forskerne arbejder ud fra en teori om, at noget af det ender i Stillehavet, der ligger betydeligt tættere på. En stor del af det udsendte kviksølv er nemlig 'oxideret', og har let ved at reagere med andre stoffer i luften.

Så snart det har bundet sig til andre stoffer, udfældes det, og det sker allerede efter nogle få hundrede kilometer fra det sted, hvor det blev sendt ud.

citatHvis man vil gøre sig håb om at finde ud af, hvordan man bedst bekæmper problemet, bliver man nødt til at afsløre kviksølvets lange transportvej og dermed spore sig ind på kilderne.
- Anne Lærke Sørensen

De første ofre for dette kviksølv er efter forskernes overbevisning japanerne. Flere studier har da også vist, at store befolkningsgrupper i Japan har ekstremt høje kviksølvkoncentrationer i hår og negle, og den udvikling bekymrer de japanske myndigheder.

Disse grupper af japanere lever netop af fisk fra Stillehavet, hvor man i visse områder også har målt meget høje kviksølvniveauer.

»Det oxiderede kviksølv fra Kina kan forklare, hvorfor kviksølvniveauet i visse områder af Stillehavet er voldsomt stigende. Den nye computermodel kan beskrive, hvordan kviksølv spredes til Stillehavet, fordi modellen simulerer kviksølvs-emissionerne fra Asien og dets transport og nedfald,« fortæller Anne Lærke Sørensen.

Computermodellen kan hjælpe myndigheder og forskere

Den nye computermodel kan ikke kun komme myndighederne til gavn i deres arbejde med at lovgive på området. Den vil også være et stærkt værktøj for forskere, der arbejder på at få et bedre indblik i, hvordan kviksølv spreder sig på kloden.

»Modellen kan hjælpe os med at få en bedre forståelse af det samlede biokemiske forløb og af de kilder og de processer, der i øjeblikket forurener en af vores vigtigste fødekilder, fisk, med kviksølv,« slutter hun.

Global kviksølvforurening kortlægges af danske forskere

Tak til Anne Lærke Sørensen for at bidrage til en velskrevet artikel og for at sætte fokus på forgiftning af verdens befolkning med kviksølv.
Der er en enkelt ukorrekt bemærkning: »Vi får primært kviksølv ind i kroppen via fisk”. Det er således for den vestlige befolkning (den del af befolkningen, som har råd til og mulighed for at gå til tandlæge), at den største kilde til belastning med kviksølv kommer fra dental amalgam.
Desuden er kviksølv i fisk bundet til selenholdige proteiner (ifølge Prof. i kemi, Boyd Haley) og er dermed ikke giftigt i så høj grad, som metylkviksølv fra andre kilder.
Også kviksølv fra kviksølv-konserveret vacciner kan være en væsentlig kilde til kviksølvbelastning.
Den New Zealandske læge Bruce R. Dooley har testet 1000 tilfældige personer for kronisk kviksølvforgiftning og finder, at 75 % har en alvorlig forgiftning og 20 % er let forgiftede.
Jeg kunne formode, at den danske befolkning er tilsvarende forgiftet, som den New Zealandske.
Bemærk venligst, at der her er tale om test for kronisk kumulativ (ophobet) kviksølvforgiftning foretaget ved hjælp af et kelaterende lægemiddel og ikke test for akut tungmetalforgiftning.
I det danske sundhedsvæsen har man kun viden og erfaring med at diagnosticere de akutte kviksølvforgiftninger.
 
Det er derfor nødvendigt at man, ikke kun tilegner sig viden om de kilder, som forurener med kviksølv, men også tilegner sig viden om diagnostiske metoder til diagnosticering af de kronisk kumulative forgiftninger, så den del af befolkningen, som ikke tåler belastning med kviksølv, får tilgang til kompetent diagnosticering og behandling.
Test for kviksølv i håret siger kun noget om, hvor meget kviksølv, som der har cirkuleret i blodet indenfor et bestemt tidsrum. Hår vokser ca. 1 cm. om måneden.
Test for kviksølv i håret siger ikke noget om, hvor meget kviksølv, som der kunne ligge på lager i organismen f.eks. i hjernen, nyrer, lever, skjoldbruskkirtel, øjet.
Når man tester autistiske børn, så er der således, at et lavt indhold af kviksølv i håret påvises hos de børn, som er dårlige udskillere af kviksølv.
Test for kviksølv i hår er af ovennævnte grunde en meget dårlig parameter for kviksølv belastning af det enkelte individ.
Der kan læses mere her:
Björkman L, Lundekvam F.B, Mercury in human brain, blood, muscle and toenails in relation to exposure: an autopsy study. Environmental Health (2007) 6:30
www.ehjournal.net/content/pdf/1476-069X-6-30.pdf
Hvis man ønsker viden om de mange fejltagelser, som gøres i forskningen i kviksølv, så kan der læses mere her:
Joachim Mutter, Johannes Naumann and Corina Guethlin. Comments on the Article “The Toxicology of Mercury and Its Chemical Compounds” by Clarkson and Magos (2006)
http://informahealthcare.com/doi/abs/10.1080/10408440701385770
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17661216
 

Jeg er enig

Jeg er 100% enig - vi har en stor del af ansvaret selv - men som jeg også skriver at vi derfor bør boykotte alle vare fra Kina og dermed tvinge kineserne til at ændre opfattelse plus vi skal forklare alle her i vesten at det er vores forbrug der bl.a. er skyld i den massive forurening.
I paddetråden skriver jeg bl.a. at vi har et stort medansvaret og bør begynde hos os selv.
Og den bedste begyndelser er at vi lader deres vare ligge på hylderne - så vil de europædiske producenter hurtigt finde ud af det ikke er en god forretning at få fremstillet deres vare i Kina og kineserne finder ud af vi ikke vil finde os i at de sviner.
Vi sidder med nøglen - vi skal bare vise viljen til at gennemfører beslutningen - I dag er en god dag at begynde.
http://videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/padderne_er_i_fare_for_udrydning
 

kina

Hej Kim
Det er ikke så entydigt, jeg talte i min research med en mand fra Cowi, der er med til at arbejde på den nye internationale lovgivning på området. Han siger, at det er lidt dobbeltmoralsk at pege fingre ad kineserne - vi får jo selv produceret mange ting i Kina, fordi det er billigere at fremstille her. Så vi har et stort medansvar for, at få forureningen bekæmpet - sagde han.
Mere herom i en kommende artikel.
Sybille

Kinesisk kviksølv

At kineserne er nogle miljø møgsvin er ingen nyhed – men jeg er alligevel overrasket at de udleder så store mængder kviksølv.
I disse år er det eneste der gælder for Kina er vækst og de gider ikke at, lytte til nogen der prøver at forklare dem at de nok ikke bør forurene så meget – der til er de for arrogante og grådige.
 Så den eneste løsning er vel at vi i fællesskab siger nej til alle vare der er produceret i Kina - det er simpelthen bydende nødvendigt at vi indleder en meget omfattende boykot hvis vi skal sikre os at vi ikke bliver forgiftet og at vores natur ikke skal lide under menneskelig grådighed. For hvad hjælper det at vi har skåret voldsomt ned på vores forurening når kineserne til gengæld har mangedoblet deres.
Den eneste måde vi kan stoppe galskaben er ved at vi selv dropper de vare der er produceret i lande som Kina – for hvis vi skal vente på at myndigheder tager affære eller kineserne lader sig overbevise så er det for sent.
 
http://www.videnskab.dk/content/dk/krop_sundhed/cadmium_under_mistanke_for_at_give_brystkraft
http://www.videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/forurening_gor_det_svarere_at_fa_en_son
http://www.videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/miljogifte_skader_gronlandske_sladehunde
http://www.videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/miljoforurening_i_arktis_giver_isbjorne_knogleskorhed
http://www.videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/giftstoffer_truer_isbjornenes_helbred
http://www.videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/hormonforstyrrende_stoffer_i_isbjornen
http://www.videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/padderne_er_i_fare_for_udrydning
 

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer