Annonceinfo

Gigantisk hagl rammer Hawaii

Kæmpehagl hamrede ned fra himlen, da et voldsomt tordenvejr voksede over Hawaii.

Emner:
Haglet var 10,8 cm langt, 5 cm bredt og 5,7 cm højt. De amerikanske forskere målte isklumpen i måleenheden inches - længden i centimeter er angivet på den nederste del af linealen. (Foto: NOAA)

Et hagl på størrelse med en grapefrugt har ramt stillehavsøen Oahu i Hawaii under et voldsomt tordenvejr 9. marts 2012.

Embedsmænd fra USA’s National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) har undersøgt isklumpen, og deres dom er klar:

Haglets størrelse – 10,8 cm langt, 5 cm bredt og 5,7 cm højt – gør det med sikkerhed til det største registrerede hagl, der nogensinde har ramt Hawaii. Andre hagl, der faldt under uvejret, målte 5 til 7,6 cm i diameter.

Verdenshistoriens største registrerede hagl faldt i South Dakota i USA 23. juli 2010, da et kraftigt tordenvejr ramte byen Vivian. Det hagl veje 878 gram og have en diameter på 20,3 cm.

Hvordan opstår kæmpehagl?

Videnskaben har ikke en klar teori for, hvor de gigantiske hagl kommer fra.

Nogle har foreslået eksotiske forklaringer, som at det er rester af kometer eller toiletudskyl fra fly.

Men geologen Jesús Martínez-Frías fra Center for Astrobiologi i Madrid har i stedet foreslået, at de dannes som et sammentræf af flere sjældent forekommende omstændigheder:

Normale hagl dannes når underafkølede skydråber 'forstyrres' og fryser til is. Jo flere andre underafkølede skydråber haglet rammer - jo større bliver det.

For at få et kæmpehagl skal disse forudsætninger være opfyldte:

  1. 'Forstyrrelsen' skal ske i stor højde. Det kan blandt andet ske som daggamle kondensstriber fra fly.
     
  2. Haglet skal drives igennem skyen mange gange. Det sker ved, at hagl der skydes op over skyen af kraftige opvinde, trækkes ind igen i bunden og får en tur mere. Med store hagl kan det kun ske når vindene er meget kraftige.
     
  3. En usædvanlig høj luftfugtighed.

Men er disse betingelser til stede mener Martínez-Frías at det kan tage blot 10 minutter at danne et hagl på et kilo.

Kilde: DMI

 

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

  • Mød supersalamanderen, der var lige ved at æde dine forfædre

    Fundet af nye fossiler ender ofte som clickbait - men de fortjener bedre. De fortæller en uvurderlig historie om livets oprindelse og kan lede os på sporet af, hvordan virkelige dyr og økosystemer har udviklet sig.
    Bringes i samarbejde med The Conversation
  • Acceleratorer
 – fysikkens store maskiner

    Vor viden om naturen omkring os på det mikroskopiske og atomare plan skylder vi for en stor dels vedkommende opfindelsen og anvendelsen af acceleratorer. Disse enorme atomknusere har været en teknologisk kraftanstrengelse, der både har ledt til et omfattende internationalt samarbejde og til et meget væsentligt teknologisk spin-off.
    Bringes i samarbejde med 25 søforklaringer - Naturvidenskabelige fortællinger fra Søauditorierne
  • Den flyvende pilekvist

    Her følger en historie. Det er en historie om faglig nysgerrighed og opfindsomhed. Om udviklingen af en geofysisk metode, der viste sig at være en blomstrende forretning. Og om en gruppe forskere, der brændte for at få deres forskning ud i virkeligheden.
    Bringes i samarbejde med 25 søforklaringer - Naturvidenskabelige fortællinger fra Søauditorierne

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Bestil en forsker

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg