Normalt dikterer naturen, hvordan dyr og mennesker udvikler sig. Vi har for eksempel udviklet flade fødder, så vi kan gå oprejst, og en tommelfinger, så vi kan gribe om ting.
Men enkelte gange er det mennesket selv, som er med til at sætte fut i evolutionen, og dermed forandrer vores liv for altid.
Sådan en ændring satte ind for omkring 10.000 år siden - da mennesket gav sig til at malke blandt andet køer og kameler.
Mennesker og dyr har historisk set kun kunnet fordøje mælk i perioden lige efter fødslen. Når de ikke dier mere, holder tarmen op med at producere enzymet laktase. Laktase er altafgørende, når man skal fordøje mælkesukker, for ellers giver mælk diarré og smerter i tarmen.
Da mennesket tæmmede kvæg, opstod der forholdsvis kort tid efter mutationer i de folkeslag, som havde kvæghold. Tyndtarmen begyndte at producere laktase, ikke kun hos nyfødte, men gennem hele menneskets liv.
Det fortæller genforsker på Københavns Universitet Jesper Troelsen, som har nærstuderet betydningen af mutationen.
LeCHE
Det internationale projekt LeCHE skal kortlægge hvor, hvordan og hvorfor vi europæere begyndte at drikke mælk. Det skal også se på, hvad konsekvenserne har været.
Forkortelsen står for 'Lactase persistence and the early Cultural History of Europe'. Ordet 'leche' betyder i sig selv ‘mælk' på spansk.
»Det er i virkeligheden en videreudvikling af mennesket, at der er sket en tilpasning til en kulturel hændelse, nemlig tæmningen af køer, som gjorde mælken tilgængelig for voksne. Det er ret unikt inden for forskning i menneskegenetik. Man mener, at det er ét af de sidste trin i den menneskelige evolution, og genetisk set er det bare et lille øjeblik siden, det er sket,« siger Jesper Troelsen, dr. med. og lektor på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin.
Jesper Troelsens forskning i genernes udvikling fortsætter nu som del af et større, europæisk projekt om mælkens historie, kaldet 'LeCHE'.
LeCHE-projektet er netop kommet ud af startboksen. Det går på to ben; et arkæologisk og et genetisk.
Mens arkæologer og eksperter i antikt dna fra blandt andet Københavns Universitet undersøger potteskår og andre genstande for dna og mælkerester, laver Jesper Troelsen analyser af forskellige nulevende folkeslag i verden for at finde de mutationer, som har gjort os i stand til at fordøje mælk.
Genetikken skal sammen med arkæologien være med til at kaste et stærkere lys over, hvordan mennesket har vandret rundt i Europa gennem de seneste 10.000 år.
»Genetisk udvikling sker ofte i en meget lille population, hos få mennesker, hvor der er meget indavl. Det giver mulighed for nye mutationer, som kan give nye egenskaber, f.eks. fordelen af at kunne fordøje mælk eller at få lys hud, så man kan leve i områder med lavt solskin. Hvis det giver øget chance for overlevelse, kan sådan en lille gruppes genmateriale med tiden blive spredt,« forklarer Jesper Troelsen.
Foreløbig regner forskerne med, at genmutationerne opstod hos en lille gruppe mennesker i Kaukasus-området i det sydlige Rusland. Kaukasierne vandrede sandsynligvis nordpå efter de store istider og har siden udviklet sig til de nordiske folkeslag, heriblandt danskere.
I den forbindelse har det været afgørende, at køer kunne levere livsvigtig næring. Det samme har formentlig været tilfældet i Afrika, mens de omvandrende mælkeproducenter i Arabien sandsynligvis har været kameler.
»Generelt ser det ud til, at det har været en del af vores races succes, at vi har kunnet drikke mælk,« lyder det fra Jesper Troelsen.
Den genetiske kortlægning af menneskets historie har faktisk perspektiver, som rækker langt ud i fremtiden. Alle mennesker er genetisk forskellige, og måske kan de grundlæggende opdagelser af forskelligheden i sidste ende være med til at gøre os bedre til at behandle vores sygdomme.
»Man ser mange eksempler på, at man skal regulere en dosis ind, fordi et menneske måske har en for høj koncentration af et medicin-nedbrydende enzym, så de skal have mere medicin, før det har en virkning. Eller også mangler de en receptor og reagerer derfor overhovedet ikke på en type medicin og skal have en anden,« siger Jesper Troelsen og fortsætter:
»Derfor er ét af de store emner i øjeblikket at lave en specifik behandling for den enkelte patient. For at kunne gøre det, skal man have en forståelse af, hvilke mekanismer der ligger bag forskelligheder hos mennesker. Og det kan have at gøre med forskelle i vores gener,« forklarer han.
Jesper Troelsen arbejder sammen med den engelske forsker Dallas Swallow fra University College London på den del af 'Leche', der fokuserer på 'Modern Genetics'. En EU-betalt ph.d.-studerende er også tilknyttet det genetiske projekt, som løber over de næste fem år.
