Da Eyjafjallajokull gik i udbrud på Island, forplumrede det europæernes ferie. Da det sorte hul i midten af M87-galaksen gik i udbrud, forplumrede det fødslen af flere millioner stjerner.
Det rapporterer ScienceDaily på baggrund af billeder taget med NASAs Chandra X-ray Observatory og NSFs Very Large Array.
M87-galaksen befinder sig i midten af Virgohoben – en galaksehob med flere tusinde galakser. Afstanden til os er 50 millioner lysår, og det er relativt tæt på, hvis man spørger astronomerne. Derfor har det sorte hul i midten af M87 været perfekt til et studie af, hvordan disse kosmiske makulatorer påvirker deres omgivelser.
De fandt, at det sorte hul ikke blot påvirker M87-galaksen men hele Virgohoben – på samme måde som et vulkanudbrud kan påvirke hele jordens atmosfære.
Stjernernes byggemateriale blæst væk
Virgohoben rundt om M87 er fyldt med varm gas. Når den afkøles, falder den ind mod galaksens centrum, hvor den på et tidspunkt bliver så kold, at gassen kan blive til nye stjerner.
Men stråler af energirige partikler slynget ud fra det sorte hul løfter den relativ kolde gas op og skaber chokbølger, der blæser gassen væk sammen med partiklerne.
Forskerne involveret i opdagelsen mener, interaktionen mellem det kosmiske udbrud fra det sorte hul og galaksehobens gaspartikler minder om den måde Eyjafjallajokull påvirkede atmosfæren på.
Her bragede lommer af varm gas gennem lavaens overflade, hvilket skabte chokbølger, der sendte gassen ud i atmosfæren sammen med mørk aske fra vulkanen.
Præcis som ved det sorte hul, slyngede chokbølger således gas og partikler fra udbruddet væk fra vulkanen og ud i omgivelserne.
Det sorte hul renser æteren
Den mængde gas, som M87’s sorte hul på den måde sprængte væk fra galaksen, svarer til al gas i en radius af 12.000 lysår fra dens centrum. Det sorte hul er derfor en ret effektiv luftrenser, der dog forhindrer 100 millioner af stjerner i at blive født.
Det udbrud, NASA observerede, fandt sted for 150 millioner år siden, og er baseret på billeder taget over syv dage. I studiet indgik også data fra ESA’s XMM-Newton.
Resultaterne vil blive offentliggjort i form af to artikler i tidsskriftet Monthly Notices of the Royal Astronomical Society.
