Bemandet rumfart kan i dag fejre 50 års jubilæum. Det er nemlig præcis et halvt århundrede siden, at Jurij Gagarin som det første menneske nogensinde blev sendt ud i rummet.
Den historiske flyvning begyndte 12. april 1961 kl. 07:07 dansk normaltid, hvor raketten med Gagarin's rumskib, Vostok 1, løftede sig fra rampen på Baikonur-rumcentret i Kazakhstan - en rampe, der stadig er i brug til opsendelser. Gagarin gennemførte ét kredsløb om Jorden og kl. 09:05 dansk normaltid var han tilbage på Jorden igen.
Gagarin landede dog ikke om bord på Vostok 1, men skød sig ud med katapultsæde og dalede ned i faldskærm. En bondekvinde og hendes datter blev vidner til Gagarins noget uventede ankomst iført orange dragt og en stor hvid hjelm. Ved at vende tilbage i god behold havde Gagarin taget det første vigtige skridt på menneskets vej ud i rummet.
Efter den banebrydende succes 12. april 1961 blev Gagarin hyldet over hele verden. Han fik hurtigt global stjernestatus. Sovjet passede derfor godt på Gagarin, da han var et værdifuldt propagandavåben. Men kun knapt syv år senere - nærmere bestemt 27. marts 1968 - døde Gagarin ved en flyulykke, hvor hans MiG-jager styrtede ned under en rutinemæssig træningsflyvning.
I dag har flere end 500 mennesker været i rummet og selvom det lyder af mange, så skal vi huske, at der bor omkring syv milliarder mennesker på vores planet.
Vi skal udnytte de muligheder, der åbner sig - både når det gælder indsamlig af ny viden og udvikling af ny teknologi. Der er sket meget i de 50 år, der er gået siden Gagarins historiske rumrejse. Det store spørgsmål er naturligvis, hvad de kommende 50 år vil byde på.
Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.
Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.
Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.
Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k
