Er det sådan en spurv ser en påfugl? Måske ikke, men forskerne får mere og mere forståelse for, hvordan fugle ser farver. Men vi kan jo aldrig komme ind i deres hjerne, siger fugleforsker Arild Johnsen. (Manipulation af Per Byhring. Oprindeligt foto: Benson Kua/ Wikimedia Commons)

»Det er forbløffende at indse, at selvom fuglenes farver ser så fantastisk varierede og smukke ud for os mennesker, er vi farveblinde sammenlignet med dem.«

Det fortæller Cambridge-forsker Mary Caswell.

En del fugle kan nemlig se mange flere farver, end vi mennesker kan, og mange kan se ultraviolette farver. Det er en del af farvespekteret, som er skjult for det blotte menneskeøje.

Måske ser den skinnende regnbuevifte på påfuglehannen helt anderledes ud for en påfuglehun, end den gør for en billedknipsende dyrehavebesøgende.

Lang farveudvikling

Forskere fra University of Cambridge og Yale University har blandt andet lavet et studie af fugles visuelle system, udover at de også har kortlagt lysrefleksionen på mere end 900 områder på fjerdragterne hos mere end 100 fuglearter.

Spørgsmålet om, hvordan farver fortoner sig for en fjerklædt, blev relevant for forskerne, da de arbejdede med at finde ud af, hvordan fuglene har udviklet så mange og stærke farver.

For hvad betyder denne pragt egentlig for fuglene selv?

Udviklingen, som har givet fuglene en placering blandt de mest farverige dyr på planeten, må være sket gennem flere millioner års evolution.

Udviklingen er sket i kraft af de farvestoffer, som det har været muligt at bruge, og ud fra hvad der gav bedst chance for overlevelse, og hvem der blev populære hos det modsatte køn, mener forskerne.

Måske endnu mere farverrige

Selv om mange fugle kan se et bredt spektrum af fantastiske farver, udnytter de alligevel ikke hele deres potentielle kapacitet i udsmykningen af fjerdragten ifølge det nye studie, som er publiceret i Behavioral Ecology.

Faktisk indeholder verdens fjerprydede kreationer kun cirka en trediedel af de farvene, de selv er i stand til at se.

For eksempel er der ingen fugle, der er ultraviolet grønne eller ultraviolet røde, eller mættede blå, grønne og lilla farver.

Måske er farvene yderst på skalaen umulige at producere for fuglene med de mekanismer, de har tilgængelige. Eller måske lønner det sig simpelthen bare slet ikke at bruge disse farver, foreslår Caswell.

»Men det betyder ikke, at fuglenes farvepalet aldrig vil udvides til at indebære nye farver,« siger hun i en pressemeddelelse fra Yale University. 

Kombinere flere farvestimuli

Men hvordan ser farver egentlig ud for en fugl?

En farve er en subjektiv oplevelse for fuglene, som i modsætning til mennesker, er tetrakromatisk. Det vil sige, at de har fire tapper på nethinden, der kan opfatte farver.

Mennesker har tre af den slags tapper.

Den ekstra tap, som fuglene har, er følsom for kortbølget lys, som hos enkelte grupper, blandt andet spurvefugle, indebærer, at den er følsom for ultraviolet lys.

Alligevel kan vi gå ud fra, at vi og fuglene har lignende mekanismer for farvesyn, siden menneskeøjet og fugleøjet har fælles ophav langt tilbage i tiden.

Den kendte og kære blåmejses farvepragt står ikke tilbage for mere eksotiske fugles farver. Sławek Staszczuk/ Wikimedia Commons.)

Det fortæller Arild Johnsen, som er fugleforsker ved NHM, Naturhistorisk Museum i Oslo, med zoologisk systematik og evolution som specialområde.

Farve er ikke en egenskab

»Lysrefleksionen fra et objekt kan stimulere flere tapper samtidig, og derfor kan vi mennesker i princippet skille mange hundrede tusinde farvenuancer fra hinanden,« fortæller han.

Dermed kan vi forestille os, at fugle, fordi de har den ekstra tap i nethinden, kan have mange flere kombinationer af, hvordan de opfatter farver, med den violette og ultraviolette dimensionen oveni, forklarer Johnsen.

Han minder om, at farver ikke er en egenskab ved det vi ser på, men en oplevelse, som opstår i møde mellem det indeni og det uden for kroppen.

»Det er en kombination af lyset, som objektet reflekterer, og hvordan hjernen tolker indtrykket,« fortæller han.

Brugte UV-filter på fugl

Vi kan ikke komme helt ind i hjernen på en fugl, men vi kan nærme os.

Selv har Johnsen, sammen med kollega ved NHM, Jan Terje Lifjeld, Trond Amundsen ved NTNU og Staffan Andersson ved Göteborgs Universitet, lavet eksperimenter med fuglen blåhals, som viser, at den ultraviolette dimension i fjerdragten faktisk spiller en rolle for fuglene, som ser den.

Ved at smøre hanfugle ind med UV-filter, og dermed stoppe den ultraviolette refleksionen i fjerdragten, kunne forskerne se, at fuglene blev mindre populære hos hunnerne.

»Selv om vi ikke kunne se nogen forskel på fuglen, var det tydelig at fuglene gjorde det,« fortæller Johnsen.

Farver eller farvesyn først?

Biologerne er kun lige begyndt at forstå, hvordan fuglenes syn har påvirket evolutionen af deres farvedragter, skriver forskerne ved Yale og Cambridge i deres nye forskningsartikel.

Ud fra den nye undersøgelse ved man derimod, at farvestoffet melanin, som giver brune, orange og sorte toner, er primitivt og opstod tidligt i fugleevolutionen. Melanin er også det som pattedyr bruger mest.

Farveevolution

Hvilke farver fugle kan se, går nok hånd i hånd med den millioner år lange evolutionen af farvedragten. Det kan imidlertid være vanskeligt at sige, hvad der kom først, mener han.

»Det er svært at forestille sig, at en fugl har udviklet en farve for at tiltrække sig en mage, hvis magen ikke ville kunne den alligevel,« siger Johnsen

»Men måske har deres farvesyn udviklet sig, netop fordi det gav fordele i andre sammenhænge, som i jagten på mad eller til at opdage rovdyr.«

»Der må have været en evolutionær nytteeffekt af at udvikle mange og stærke farver. Hvis der ikke var det, ville fuglene alene få ulempen ved, at de for eksempel blev mere synlige for rovdyr.«

Kommer vi nogensinde ind i hovedet på en fugl, så vi bedre kan forstå, hvad den ser?

»Nej, ikke helt, men det går den rigtige vej. Vi ved meget mere om fuglenes sanseapparat generelt, og farvesyn specielt i dag end for bare ti år siden,« siger Johnsen.

Fra forskning.no - oversat af Mette Damsgaard