Fuglene skal ikke fodres om foråret
Naturen netop nuSmåfugle nyder uden tvivl godt af fedtkugler og frø i haverne vinteren igennem. Men to nye undersøgelser tyder på, at fortsætter man fodringen ind i foråret, kan det få uventede konsekvenser for fuglene.

Mange studier har vist, at vinterfodrede fugle er i topform og lægger deres æg tidligere end ikke fodrede fugle. Men til forskernes store overraskelse fik mejser, der blev fodret tidligt på ynglesæsonen, betydeligt mindre kuld end fugle, der selv skulle finde deres føde. Desuden var andelen af klækkede æg mindre i de små kuld.
En årsag kan være, at fodrede fugle bruger for mange kræfter på at forsvare foderbrættet og for lidt tid på at finde en god mage.
En anden årsag skal måske findes i registreringen af, at fodrede hanner gik i gang med at synge tyve minutter senere end hanner, der ikke blev fodret. De kom for sent til den tidlige morgensang, som er meget vigtig for fuglene. For på det tidspunkt, skal de forsvare deres territorium og tiltrække hunnerne – og ikke bruge deres tid på at æde!
Relaterede artikler
Partnerartikel
Naturhistorisk Museum, Aarhus
Wilhelm Meyers Allé 210Universitetsparken
8000 Aarhus C
TLF 86129777
E-mail: nm@nathist.dk
Naturhistorisk Museum, Aarhus, er landets næststørste af sin art, både med hensyn til samlingernes størrelse og antal udstillingskvadratmeter. Iflg. en ministeriel redegørelse rummer museet samlinger af national betydning, og disse benyttes af forskere i både ind- og udland. Blandt de statsanerkendte museer under museumslovens §16 har Naturhistorisk Museum den højeste publikationsaktivitet.
Formål:
"Naturhistorisk Museums formål er at fremme naturhistorisk forskning og sprede kendskab til videnskabens resultater på dette område. Dette tilgodeses bl.a. ved, at museet driver og støtter forskning, opretholder og videreudvikler de videnskabelige samlinger og de offentligt tilgængelige udstillingssamlinger, samarbejder med andre museer, med de biologiske institutter ved Aarhus Universitet og med forskellige kategorier af skoler med henblik på museets anvendelse i naturhistorieundervisningen".
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Kometen Lemmon udspyr materiale
19. maj 2013 kl. 15:42Kometen Lemmon opfører sig mærkeligt - den er begyndt at udspy støvet materiale. Der skal generelt noget helt særligt til, for at få kometer til at opføre sig på den måde.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Mejserne er sent på den i år
18. maj 2013 kl. 10:22Det er ikke kun mennesker, der synes, at vinteren har været lang. Mejserne har det lige sådan.Bringes i samarbejde med Naturhistorisk Museum, Aarhus -
Dyrlægen der smittede sig selv
17. maj 2013 kl. 14:45CLASSIC: Hvis man virkelig vil til bunds i sagerne, er der kun én ting, der virker – og det er at eksperimentere på sig selv. Det gjorde en amerikansk dyrlæge i 1968, da han ville undersøge lidelsen øremider.
Mest læste på Videnskab.dk
-
17/05
-
15/05
-
14/05
-
15/05
-
14/05
-
13/05
-
14/05
-
13/05
-
15/05
-
16/05
Det læser andre lige nu
-
Opråb: Drop ADHD-medicin og kig på kosten
26. februar 2011 kl. 06:55 -
Hvilken ægge-ende kommer først ud af hønen?
8. april 2012 kl. 12:29 -
Prygl til konspirationsteorier om månelanding
20. juli 2009 kl. 12:54
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
16. maj 2013 kl. 12:44 -
Hvorfor griner vi?
12. maj 2013 kl. 04:56
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:54
-
10:30
-
10:01
-
09:37
-
02:58
Mest sete video
-
Lær at gå på opdagelse i kaffens smag
14. maj 2013 kl. 14:21 -
NASA går på opdagelse i Grønland
10. maj 2013 kl. 13:25 -
X-51A: Vellykket hypersonisk flyvetur
15. maj 2013 kl. 12:30
Seneste kommentarer
-
Af Mikael - for 37 minutter 24 sekunder siden
[Har dyr følelser?]
-
Af ove kjær kristensen for 1 time 10 minutter siden
[Depression: Taler vi om det samme?]
Seneste blogindlæg
-
Dræb, dræb, dræb! Nej ... liiiige et øjeblik: De machiavelliske følelser i Game of Thrones
Af Rikke Schubart, Lektor -
Hvorfor formidler forskere?
Af Kristian H. Nielsen, Lektor, Center for Videnskabsstudier
På forsiden lige nu
-
Melodi Grand Prix: Kan de lide vores sange, kan de også lide vores varer
-
Danmark i front ved øko-ræs
-
18. maj 1993: Lignende oprør kan rive dig med i en rus
-
Forskere sætter hårdt ind mod nakke- og skuldersmerter
-
Slip din viden løs - ny håndbog i forskningsformidling fra Videnskab.dk
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk






















Det lyder mærkeligt
Men jeg fodrer også flere steder i min have, og jeg synes ikke, jeg har set fuglene slås, jo- de kan koste hinanden væk, men der er nok til alle.
Hvis jeg ikke fodrer, så kommer musvitterne og kigger efter: Hvorfor er her ingen mad? Her plejer at være noget?!
Normalt udfaser jeg fodringen her i foråret, og fodrer så først igen om vinteren, når jeg får "klager".
Desværre har de sidste vintre været hårde ved både bogfinker og grønirisk. Men mine gråspurve er i fremgang, Bjørnebanden"- taler vi ikke om! Vel? Det er skovspurvene, der har en lettere bande-adfærd, de kan desuden hakke i mejseboldene, hvis de kan nå dem fra en gren. Gråspurvene vil helst tage foder fra jorden. Det forsøger jeg at undgå pga rottefaren, så de er glade for mit åbne foderbræt. Et stort skærebræt i plast skuet op på en hhalvhøj hyldestamme-stump.
Desværre fodrer jeg også på naboernes forbistrede høns... Argh!
Mvh
Tine
Vinterfodring - og måske forårsfodring af fugle?
Det vil jeg gerne have en nærmere udredning af.
Min erfaring er, at mejserne holder sig til i de strengeste vintermåneder. Vi bruger mejsekugler, solsikkefrø og jordnødder til mejserne.
Nu ser jeg meget sjældent mejser her d. 12. marts. Derimod ser jeg utallige bogfinker og lidt skovspurve, der fouragerer ved vores automater. Vi fodrer med såkaldt luksusblanding + hampefrø. Fasanerne gør sig også til gode.
Kort sagt: Mejserne udebliver, bogfinkerne æder, hvad er problemet?
Dovne kræ
Her går man rundt og fodre dem og så gider de ikke en gang at stå op og synge for én - det er slut er det i små fede fjerkugler ikke flere frø fra mig når det skal være på den måde ;)