Annonceinfo

Fuglene skal ikke fodres om foråret

Naturen netop nuSmåfugle nyder uden tvivl godt af fedtkugler og frø i haverne vinteren igennem. Men to nye undersøgelser tyder på, at fortsætter man fodringen ind i foråret, kan det få uventede konsekvenser for fuglene.

Emner: , ,
De fodrede fugle bruger for mange kræfter på at forsvare foderbrættet og for lidt tid på at finde en god mage. (Foto: Morten D. D. Hansen. Naturhistorisk Museum, Aarhus.)

Mange studier har vist, at vinterfodrede fugle er i topform og lægger deres æg tidligere end ikke fodrede fugle. Men til forskernes store overraskelse fik mejser, der blev fodret tidligt på ynglesæsonen, betydeligt mindre kuld end fugle, der selv skulle finde deres føde. Desuden var andelen af klækkede æg mindre i de små kuld.

En årsag kan være, at fodrede fugle bruger for mange kræfter på at forsvare foderbrættet og for lidt tid på at finde en god mage.

En anden årsag skal måske findes i registreringen af, at fodrede hanner gik i gang med at synge tyve minutter senere end hanner, der ikke blev fodret. De kom for sent til den tidlige morgensang, som er meget vigtig for fuglene. For på det tidspunkt, skal de forsvare deres territorium og tiltrække hunnerne – og ikke bruge deres tid på at æde!

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Naturhistorisk Museum, Aarhus

Naturhistorisk Museum, Aarhus

Wilhelm Meyers Allé 210
Universitetsparken
8000 Aarhus C

TLF 86129777

E-mail: nm@nathist.dk

Naturhistorisk Museum, Aarhus, er landets næststørste af sin art, både med hensyn til samlingernes størrelse og antal udstillingskvadratmeter. Iflg. en ministeriel redegørelse rummer museet samlinger af national betydning, og disse benyttes af forskere i både ind- og udland. Blandt de statsanerkendte museer under museumslovens §16 har Naturhistorisk Museum den højeste publikationsaktivitet.

Formål:

"Naturhistorisk Museums formål er at fremme naturhistorisk forskning og sprede kendskab til videnskabens resultater på dette område. Dette tilgodeses bl.a. ved, at museet driver og støtter forskning, opretholder og videreudvikler de videnskabelige samlinger og de offentligt tilgængelige udstillingssamlinger, samarbejder med andre museer, med de biologiske institutter ved Aarhus Universitet og med forskellige kategorier af skoler med henblik på museets anvendelse i naturhistorieundervisningen".

Seneste artikler fra Naturhistorisk Museum, Aarhus

Det lyder mærkeligt

Men jeg fodrer også flere steder i min have, og jeg synes ikke, jeg har set fuglene slås, jo- de kan koste hinanden væk, men der er nok til alle.

Hvis jeg ikke fodrer, så kommer musvitterne og kigger efter: Hvorfor er her ingen mad? Her plejer at være noget?!

Normalt udfaser jeg fodringen her i foråret, og fodrer så først igen om vinteren, når jeg får "klager".
Desværre har de sidste vintre været hårde ved både bogfinker og grønirisk. Men mine gråspurve er i fremgang, Bjørnebanden"- taler vi ikke om! Vel? Det er skovspurvene, der har en lettere bande-adfærd, de kan desuden hakke i mejseboldene, hvis de kan nå dem fra en gren. Gråspurvene vil helst tage foder fra jorden. Det forsøger jeg at undgå pga rottefaren, så de er glade for mit åbne foderbræt. Et stort skærebræt i plast skuet op på en hhalvhøj hyldestamme-stump.

Desværre fodrer jeg også på naboernes forbistrede høns... Argh!

Mvh
Tine

Vinterfodring - og måske forårsfodring af fugle?

Det vil jeg gerne have en nærmere udredning af.

Min erfaring er, at mejserne holder sig til i de strengeste vintermåneder. Vi bruger mejsekugler, solsikkefrø og jordnødder til mejserne.

Nu ser jeg meget sjældent mejser her d. 12. marts. Derimod ser jeg utallige bogfinker og lidt skovspurve, der fouragerer ved vores automater. Vi fodrer med såkaldt luksusblanding + hampefrø. Fasanerne gør sig også til gode.

Kort sagt: Mejserne udebliver, bogfinkerne æder, hvad er problemet?

Dovne kræ

Her går man rundt og fodre dem og så gider de ikke en gang at stå op og synge for én - det er slut er det i små fede fjerkugler ikke flere frø fra mig når det skal være på den måde ;)

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

  • Er GMO-afgrøder misbrug af naturen?

    Den videnskabelige evidens peger ikke på, at genmodificerede afgrøder udgør en risiko for vores sundhed eller miljø. Men kan der være andre grunde til at være modstander? Er GMO en unaturlig måde at behandle naturen på?
  • Sådan dør du i et sort hul

    Hvis du skulle være så uheldig at blive suget ind i et sort hul, så dør du uden tvivl. Men blandt astrofysikere er der stor debat om, hvordan du dør. Her i artiklen kan du blive klogere på tre af de mest fremherskende teorier.
  • Hvorfor vokser der strandplanter i vejkanten?

    Du behøver faktisk ikke køre længere end til den nærmeste større landevej, hvis du gerne vil opleve planter, som ellers kun er at finde på strande. Forklaringen er enkel, men kommer måske bag på dig.
Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste blogindlæg

Annonceinfo