Danmark er nu officielt sluppet af med danske fiskeopdrætteres værste mareridt: ’Egtved-sygen’. Den har indtil for ganske nyligt været i skyld i, at mellem en og fem millioner regnbueørreder gik til spilde hvert år.
Sygdommen kan nu endelig erklæres udryddet i Danmark, og det kan vi i høj grad takke professor Niels Jørgen Olesen og hans forskerkollegaer fra DTU Veterinærinstituttet for.
»Andre lande har sagt, at det ikke kunne lade sig gøre. Det har vi nu vist, at det kan,« siger Niels Jørgen Olesen, der håber at kunne sprede budskabet til lande som blandt andet Frankrig, Italien og Tyskland. Lande hvis fiskebestande stadig er dybt berørt af sygdommen.
Fiskesygdommen VHS (se faktaboks) begyndte at hærge i 1950’erne. Den fik navnet ’Egtved-sygen’ i 1964, da den blev identificeret i Egtved å af danske forskere. VHS er udbredt i store dele af Europa og i Nordamerika.
Dambrug er anlæg til opdræt af fisk. I danske dambrug opdrætter man regnbueørreder til eksport, og bæk- og havørreder samt laks til udsætning i naturen.
Egtved-sygen er en virussygdom, som har en ekstrem høj dødelighed for de fisk, der rammes af den. Mellem 20 og 95 procent af de inficerede fisk dør, mens de overlevende fisk selv bliver immune smittebærere.
Sygdommen rammer hovedsagligt opdrættede regnbueørreder, hvilket har været et stort problem for danske dambrug (se faktaboks). Danmark er nemlig verdens største eksportør af regnbueørred. Andre fiskearter som laks og almindelig ørred er i mindre grad også modtagelige for sygdommen.
Hver gang et dambrug bliver udsat for et udbrud af VHS, er der kun én vej frem. Alle fiskene bliver destrueret, dambruget tørlægges, og faciliteterne bliver desinficeret. Den nye besætning af fisk skal bestå af certificerede, virusfri æg eller ørreder. Alt sammen for dambrugenes egen regning.
Da sygdommen toppede, var over halvdelen af alle danske dambrug inficerede, hvilket svarer til mellem 300-400.
Egtved-sygen har på den måde kostet det danske samfund betydelige summer gennem årene, og derfor har forskere såvel som dambrugsejere i årevis forsøgt en række metoder for at komme sygdommen til livs.
I en årrække prøvede man blandt andet at avle på de fisk, der havde overlevet en inficering og var blevet immune. Det projekt blev dog lagt på hylden for fem år siden, fordi det var for omfattende.
Desuden prøvede man at udvikle en vaccine imod VHS. Men metoden krævede, at man gav fiskene levende virus, og på den måde risikerede man at smitte andre, raske fisk.
»En af de store forskelle fra for eksempel svineproduktion er, at dambrugsproduktion er meget mere påvirkede af omkringliggende miljøer. En af effekterne ved det er en ekstrem grad af smittefare,« siger Niels Jørgen Olesen.
VHS er en forkortelse for Viral Hæmorrhagisk Septikæmi. I begyndelsen ses pludselig nervøsitet og uro hos fiskene, og senere kan man se mørkfarvning, udstående øjne, blege gæller og sløvhed. Til sidst ligger fisken stille under vandoverfladen og forsøger ikke at flygte, når folk nærmer sig.
Det, der efterhånden lignede en tabt kamp, vendte dog ganske pludselig for et par år siden med en bevilling fra den Europæiske Fiskerifond på 20 millioner kroner.
»Indtil da havde vi kun kunnet bekæmpe sygdommen drypvis – simpelthen på grund af økonomiske begrænsninger,« siger Niels Jørgen Olesen.
Med fornyet styrke begyndte DTU's Veterinærinstitut i samarbejde med Fødevarestyrelsen og dambrugserhvervet at tørlægge alle inficerede dambrug. Også alle de, der lå i risikozonen for et VHS-udbrud, blev tørlagt i seks uger om foråret og i to år i træk.
I dag kan forskerne så endelig erklære sygdommen for udryddet herhjemme. Egtved-sygen findes ganske enkelt ikke i Danmark længere.
Smittefaren for VHS er størst ved direkte kontakt mellem inficerede fisk eller via virusinficeret vand. Den kan dog også spredes ved flytning af inficerede æg eller fisk eller ved kontakt med redskaber, der ikke er tilstrækkeligt rengjort efter kontakt med virussen.
Sygdommen kan også spredes gennem fækalier, urin og slim. Stressede fisk ser ud til at være mest modtagelige. En fisk kan for eksempel blive stresset, hvis den ligger i vand, der er for varmt eller for koldt.
»Det er ganske banebrydende. Det er første gang nogensinde, at det er lykkedes et land, der har været så gennemsmittet som Danmark, at komme af med sygdommen igen,« siger Niels Jørgen Olesen.
Risikoen for et nyt udbrud af VHS i Danmark er til stede, men forskerne vurderer, at det vil komme inden for den nærmeste årrække - hvis det kommer. Derfor står Fødevarestyrelsen og Veterinærinstituttet klar til at rykke ud for at tørlægge et eventuelt uheldigt dambrug de næste fem år.
Samtidig er det faktisk lykkedes forskerne at udvikle en DNA-vaccine mod VHS. På sigt skal den i kombination med tørlægningsmetoden bruges til at sikre os mod nye sygdomsudbrud. Forskerne arbejder i øjeblikket på at udvikle vaccinen, så den kan indtages gennem maden og ikke behøver at blive injiceret i hver enkelt fisk.
Vaccinen er i sig selv ikke nok til at slå sygdommen helt ned, men i kombination med tørlægning er den uhyre effektiv. Desuden har den stor værdi på dambrug, hvor man af en eller anden grund ikke har mulighed for at tørlægning - den er for eksempel allerede implementeret meget i Canada.
»Nu har vi endelig et effektivt våben mod en sygdom, som har plaget dansk dambrugserhverv i mere end 60 år,« siger Niels Jørgen Olesen.
Formidable!
Formidable!
En strålende indsats mod en sygdom, som har kostet overmåde mange flere millioner kr. end de beskedne 20 mio., der er investeret.