Et nyt forskningsprojekt skal opspore kornsorter i frøbanker over hele verden, der kan takle den globale opvarmning. (Foto: colourbox)

Intens sommertørke og voldsomme oversvømmelser. Fremtidens klima vil gøre rigtigt livet hårdt for afgrøder som eksempelvis hvede, kartofler og majs.

Det kan have fatale konsekvenser, og i værste fald kan det føre til fødevaremangel og hungersnød.

Derfor har et internationalt forskerhold nu opstartet et verdensomspændende forskningsprojekt, det såkaldte Global Crop Diversity Trust, der går ud på at skanne verdens frøbanker for hårdføre afgrøder, der trives, selv om klimaet bliver varmere.

I projektet vil forskerne screene frø for naturlig modstandskraft mod ekstreme vejrfænomener, som eksempelvis tørke, orkan, voldsomme temperaturskift og oversvømmelse. Frøene vil også få et stort plus i karakterbogen, hvis de kan takle insektangreb, for insekter vil der formentlig komme mange flere af i takt med, at temperaturen ryger i vejret. Fremtidens afgrøder skal derfor have nogle andre gener end nutidens afgrøder, hvis de skal kunne overleve.

»Landmændene står overfor en kæmpe udfordring i fremtiden, for de skal kunne producere flere afgrøder på mindre plads med mindre vand og med betydeligt mindre energi til rådighed. Og samtidigt skal de kunne få planterne til at producere fødevarer under nogle anderledes klimaforhold. Det kræver nogle andre afgrøder, end dem, landmændene har til rådighed i dag,« udtaler forskningsprojektets leder Cary Fowler på forskningsprojektets website.

Forskningsprojektet har fået 1,5 millioner dollars i ryggen til at kunne søsætte projekter rundt omkring i verden, der kan 'pinpointe' afgrøder med de efterlyste egenskaber.

Hver afgrøde får egen klimastrategi

Frøbank bygges på svalbard Den kommende frøbank bygges ind i en bjergside på Svalbard. (Foto: Svalbard Seed bank)

Forskerne vil opspore de bedst egnede afgrøder ved at kigge på planternes gener. Igennem de seneste år har forskerne holdt møder med planteeksperter fra hele verden for at blive klædt på til at kunne lægge en klimastrategi for hver enkelt afgrøde.

Møderne har allerede båret frugt, for eksperterne har hjulpet forskerne med at udpege de frøbanker i verden, der har det største udvalg af afgrøder. Samtidigt har forskerne fået en eksakt beskrivelse af hvilke egenskaber planterne skal have for at kunne begå sig på forskellige breddegrader. Nu er forskerne i stand til at tegne en detaljeret profil af de afgrøder, som landmændene har behov for på deres marker.

Med disse profiler i hånden går forskerne nu på rov i frøbankerne rundt omkring i verden. Forskerne har travlt, for projektet skal allerede være færdigt i løbet af de kommende 12-24 måneder. Til den tid skal forskerne være i stand til at udpege de afgrøder, som har de efterlyste egenskaber.

Dansk ekspert: projektet uhyre vigtigt

Forskningsprojektet får stor opmærksomhed i hele verden - det gælder også i Danmark, hvor projektet fulgt meget nøje af eksperter inden for planteforædling. En af dem er udviklingsdirektør Klaus K. Nielsen i Trifolium, der er Verdens største frøvirksomhed for græsser og kløver.

»Sådanne projekter er uhyre vigtige, for de kan være med til at sikre, at vi også i fremtiden kan dyrke afgrøder på markerne. De afgrøder, som landmændene dyrker i dag, er ikke sikret mod de ekstreme situationer, der vil opstå i fremtiden. Så hvis vi bare lukker øjnene, så risikerer vi en langt større ustabilitet, med store udsving i planternes afkast, og det underminerer fødevaresikkerheden. I værste fald vil planterne slet ikke kunne dyrkes,« siger han og fortsætter:

»Vi forsøger selv at gøre noget tilsvarende på små skalaer, hvor vi forsøger at forældre eksisterende sorter ved at krydse dem med mere hårdføre planter. Men det er et stort arbejde, og vi kan kun gøre det i det små. Dette forskningsprojekt vil kunne gøre det på en systematisk måde og på storskala, og det er der i høj grad brug for, hvis man skal sikre de mange afgrøder, som vi lever af,« siger han.

Dette forskningsprojekt er uhyre vigtigt, for vi ser allerede, at der er afgrøder, som har svært ved at takle den globale opvarmning nu

- udviklingsdirektør Klaus K. Nielsen, Trifolium

Men selv om forskerne har held med at finde nogle planter i frøbankerne, der er mere hårdføre overfor fremtidens ekstreme klimaforhold, så vil de ikke uden videre kunne bruges på markerne. Der skal gøres et betydeligt benarbejde før man når dertil.

»De sorter der ligger i bankerne vil formentlig ikke være gode afgrøder, der egner sig på markerne. For de er ikke forældede, som nutidens planter er, og kan derfor ikke give noget stort afkast. Men da de har nogle gener, der gør dem hårdføre overfor ekstrem varme eller oversvømmelser, vil man med fordel kunne krydse dem med nutidens forædlede planter. Så får man både en plante, der kan give et stort afkast og som er modstandsdygtig over for al slags vejr,« siger han til videnskab.dk.

En frøbank, som skal beskytte millioner af fødevarer mod klimaændringer, krige og naturkatastrofer, er ved at blive bygget på Svalbard.

Anlægget skal beskytte eksemplarer af alle de plantefrø, der findes på jorden - det gælder både vilde planter i naturen samt de afgrøder, som landmændene dyrker på markerne.

Frøbanken ligger 130 meter inde i et frosset bjerg, og den skal fungere som en slags centralbank for flere hundrede andre frøbanker verden over. Banken kan rumme 4,5 millioner frøarter og er i stand til at modstå atomkrig og jordskælv.