Levevilkårene for de ni milliarder mennesker, som vil befolke Jorden i 2050, behøver ikke at være uudholdelige.
Der vil komme et øget pres på byer, energiressourcer samt forekomster af mad og vand.
Udfordringerne står i kø, men forskere finder alligevel lyspunkter imellem de mange dystre forudsigelser for 2050.
Det ser tilsyneladende ikke helt sort ud hvad angår fødevarer. Jordens befolkning behøver ikke at sulte, da ni milliarder mennesker godt kan brødfødes, uden at vi ødelægger planeten, skriver New Scientist.
Forskerne bag konklusionerne tilhører de franske nationale institutter for landbrug og udvikling, INRA og CIRAD.
Resultaterne beskrives i bogen 'Agrimonde. Scenarios and Challenges for Feeding the World i 2050', som er en opsummering af et stort femårigt projekt.
De franske forskeres målsætning har blandt andet været at se på, hvordan man kan opnå et ganske gavmildt kaloriemål på 3.000 til alle. Ikke uventet er der dog visse forbehold.
Forskerne fandt tre hovedforudsætninger, for at det hele kunne lade sig gøre:
Samtidig viser en rapport fra Institution of Mechanical Engineers, at vi allerede har meget af det værktøj, som kan sikre fremtidens bæredygtige miljø. Udfordringen er at bruge vores viden på mere miljøvenlige måder.
Vi er for eksempel ikke afhængige af store teknologiske gennembrud for at kunne skifte til et såkaldt 'Low Carbon Society', altså et samfund, hvor brugen af fossile brændstoffer som olie og gas er kraftigt reduceret. Bæredygtige teknologiske løsninger findes allerede i stor udstrækning, påpeger eksperterne.
De peger på andre områder, hvor der er behov for en indsats, herunder behovet for at løse problemet med markedet, som forhindrer, at et tilstrækkeligt antal vælger alternative energiformer som koncentreret solenergi og atomkraft.
Belastningen af samfundet ved øgede drivhusgasser afspejles jo ikke nødvendigvis i udgifterne for det, som fører til de udslip.
For der bliver brug for energi. Vi skal have en enorm stigning i energiforsyningen for at imødekomme befolkningstilvæksten og løfte ulandene ud af deres fattigdom, uden at slække på den vestlige levestandard.
For at have tilstrækkelige mængder energi til verdens mennesker i 2050 skal vi, ud fra nutidens USA-standard, øge energiforbruget med 16 gange i forhold til i dag, skriver forskere i et andet nyt studie i tidsskriftet Bioscience. De tilføjer, at 85 procent af vores energiforbrug kommer fra fossilt brændstof.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
Soylent Green
De værste mareridt fra min ungdoms sci-fi bøger er åbenbart et muligt fremtids scenario hvis man skal tro på en række af de artikler videnskab.dk det sidste stykke tid har disket op.
Spis melorme og græshopper – kunst kød og gensplejset græs samt nøje udmålte rationer af vand og fødevare til alle planetens borgere der åbenbart også skal vende sig til at vi skal rykke end nu tætter sammen så alle 9 mia. mennesker kan få benplads.
Forestil jer et administrationsapparat der skal stables på benene – alle borger på vores jord skal registreres og de skal udstyres med et borgerkort og måske også en chip så alle deres bevægelser kan kontrolleres – hverdag får vi vores ration af ”mad” og recirkuleret vand og når vi tisser måler toiletterne hvor meget vand vi giver tilbage til ”stammen”.
Da der bliver mangel på alt beslutter verdensregeringen også at vi alle skal udstyres med de samme ens overalls – modetøj er til skade for naturen og vi har ikke længere råd til at alle bare køber og går i det de har lyst til – i stedet for inddrages alt tøj og om dannes til overalls som vi efter dagens brug smides de opsamlingsbeholdere der er opstillet og køres på et fællesvaskeri – one size fits all.
Skal regnestykket gå op så vil størstedelen af befolkningen enten være ansat til at kontrollere eller arbejde på madfarme.
Naturen kan opleves på film og de eneste levende dyr der er plads til er alle i et Zoo.
Og hvorfor har vi anbragt os i den situation hvor Soylent Green og Big Brother er blevet til virkelighed – det har vi gjort så vi kan få plads til flere mennesker – vi har gjort det så den 3. verden kan forsætte hæmningsløst med formere sig og kun derfor – vi har instrumenterne til at stoppe galskaben men vælger at gøre mennesket ”helligt” – hvilket betyder at alt andet må vige for at gøre plads til os.
Igen kan jeg kun opfordre til at vi stopper med hjælpen til den 3. verden så vi og resten af planetens beboer får en chance for en bedre bæredygtig fremtid.
http://videnskab.dk/content/dk/samfund/kunsten_at_brodfode_verdens_befolkning
http://videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/bor_vi_spise_mindre_kod_for_klimaets_skyld
http://videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/padderne_er_i_fare_for_udrydning
http://videnskab.dk/content/dk/forskerne_fortaller/klimaforsker_det_skal_vare_dyrt_for_
http://videnskab.dk/content/dk/naturvidenskab/genteknologi_fjerner_giften_fra_farlige_planter
http://videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/din_mad_giver_kloden_hedeslag
Der skal slet ikke være mere mad.
Det er slet ikke meningen, at der skal være mad til flere mennesker. Måske kan vi skaffe mad til nogle flere milliarder mennesker. Men så er alle vore andre problemer vokset yderligere.
Der må nødvendigvis være noget der begrænser væksten. I Italien og Japan får pigerne ingen/få børn, i Kina får de kun et barn -desværre mest en dreng. Men mange steder vokser befolkningen vildt og indtil man kommer op med noget bedre, så er der ingen grund til at fodre befolkningsvæksten med den mindste smule mere mad.
Kynisk - måske, men så foreslå noget der virker bedre - eller blot virker.
Lars :)
Sovjet-bureaukrati
For at fordele maden »retfærdigt« på globalt niveau, så ingen sulter, vil man have brug for et bureaukrati af dimensioner, der ville få Sovjet-bureaukratiet til at blegne. Bortset fra at systemet naturligvis ville bryde sammen i ineffektivitet, og bortset fra at vi i Vesten ikke vil undvære vores kød, ville det ikke hjælpe det fjerneste.
Det eneste der hjælper er at der i de lande, hvor man får flest børn, skal vænne sig af med at have 12 børn per kvinde som målsætning. Og her har eksempelvis Maghreb vist vejen; sørg for at det er en økonomisk ulempe for forældrene at få mere end 1-2 børn, hvis det drejer sig om lande med befolkningstilvækst.
Modsvarende naturligvis i Europa, hvor vi døjer med børnemangel. Den langsigtede krise hos os skyldes at især 68-generationen fik for få børn. 1-børns familierne florerede ikke mindst fordi mødrene skulle »realisere sig selv«; det gør det så nødvendigt at hæve pensionsalderen kraftigt.