Annonceinfo

Forurening får Europas sne til at smelte hurtigere

Sneen smelter hurtigere i Europa og Asien end i Nordamerika om foråret. Det viser 30 års observationer. Forskere giver luftforurening skylden.

Den globale opvarmning er accelereret mere i Europa og Asien end i Nordamerika gennem de sidste 30 år. Forskerne mener, det skyldes luftforurening som sort sod. (Foto: Colourbox)

Hvis du synes, det går lige lovlig hurtigt med den globale opvarmning for tiden, så var det måske en idé at flytte til Canada eller USA.

I hvert fald har forskere fundet ud af, at temperaturstigningen og tilbagetrækningen af snedækket måske sker dobbelt så hurtigt hos os end på den anden side af Atlanten.

Forklaringen skal muligvis findes i luftforureningen. Det skriver Livescience i samarbejde med National Science Foundation.

Det er kommet bag på forskerne og på FN's klimapanel. Kun én af deres klimamodeller har forudset dette misforhold mellem opvarmningen på de to kontinenter.

Sort sod giver måske forklaringen

Bag den nye opdagelse står blandt andet klimaforsker Mark Flanner fra University of Michigan. Han og kollegaerne mistænker såkaldte aerosoler for at stå bag.

Aerosoler er små partikler i luften, og de menneskeskabte af slagsen er blandt andet sulfataerosoler fra svovlet i de fossile brændsler, sort sod (kulpartikler) og aerosoler fra afbrænding af biomasse.

Der bliver for eksempel produceret store mængder af aerosoler i Asien, og det bliver så blæst ind over Europa.

Nogle aerosoler reflekterer sollyset og har derfor en kølende effect på klimaet, men sort sod kan opvarme jorden i stedet ved at absorbere solenergien. Sort sod på jordoverfladen gør også sneen mere mørk og reducerer derfor dens evne til at reflektere lys. Det sidste gælder specielt for den nordlige halvkugle.

Ny klimamodel matchede observationerne

Forskerholdet fremstillede derfor en ny klimamodel, som skulle tage højde for aerosolernes effekt. Efter flere tilpasningen og korrektioner viste det sig, at deres hypotese holdt vand. Aerosolerne kunne forklare, hvorfor forårstemperaturen stiger med forskellige hastigheder i Euroasien og Nordamerika.

Herefter inkluderede forskerne også menneskelig udledning af CO2 i modellen. Det viste sig, at CO2 havde større indflydelse end aerosoler i Nordamerika. Men i Euroasien var aerosoler og CO2 lige gode om det.

»Forskningen forklarer ikke til fulde, hvorfor forårstemperaturerne på land og snedækket ændrer sig så meget hurtigere over Euroasien end over Nordamerika, men den viser dog, at sort sod, der gør sneen mørkere - en proces, som mangler i de fleste klimamodeller - spiller en rolle,« siger Mark Flanner til Livescience.

Lækkert

Lad os håbe på det bliver en god sommer.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

  • Mød supersalamanderen, der var lige ved at æde dine forfædre

    Fundet af nye fossiler ender ofte som clickbait - men de fortjener bedre. De fortæller en uvurderlig historie om livets oprindelse og kan lede os på sporet af, hvordan virkelige dyr og økosystemer har udviklet sig.
    Bringes i samarbejde med The Conversation
  • Acceleratorer
 – fysikkens store maskiner

    Vor viden om naturen omkring os på det mikroskopiske og atomare plan skylder vi for en stor dels vedkommende opfindelsen og anvendelsen af acceleratorer. Disse enorme atomknusere har været en teknologisk kraftanstrengelse, der både har ledt til et omfattende internationalt samarbejde og til et meget væsentligt teknologisk spin-off.
    Bringes i samarbejde med 25 søforklaringer - Naturvidenskabelige fortællinger fra Søauditorierne
  • Den flyvende pilekvist

    Her følger en historie. Det er en historie om faglig nysgerrighed og opfindsomhed. Om udviklingen af en geofysisk metode, der viste sig at være en blomstrende forretning. Og om en gruppe forskere, der brændte for at få deres forskning ud i virkeligheden.
    Bringes i samarbejde med 25 søforklaringer - Naturvidenskabelige fortællinger fra Søauditorierne

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Bestil en forsker

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg