Vi ved reelt ikke, om dyr og planter er truet af klimaforandringer, eller om de er så gode til at tilpasse sig naturens ændringer, at mange af dem vil overleve stigende eller faldende temperaturer på kloden.
Det faktum har nu fået en række af de stærkeste danske forskere inden for naturvidenskab til at gå sammen om at søge ikke mindre end 100 millioner kroner fra Videnskabsministeriet til at skabe verdens førende center inden for forskning i fortidens klimaforandringer. Forskningen skal give langt mere præcise svar på, hvordan klimaet udvikler sig, og hvordan dyr og planter bliver påvirket af forandringerne.
Helt ny sammensætning
Centeret skal bygge på forskellige faggrupper, som hidtil har arbejdet parallelt, men aldrig direkte sammen for at finde svar på klimaspørgsmål.
Forskerne bag den opsigtsvækkende kæmpeansøgning er førende i verden på deres felter. Det drejer sig om Dorthe Dahl-Jensen (iskerneboringer), Jacobus Boomsma (social evolution), Eske Willerslev (fortids-DNA) og Carsten Rahbek (dyr og planter), alle fra Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, samt Jens Hesselbjerg Christensen fra Danmarks Meteorologiske Institut (klima).
»Sådan nogle konstellationer har vi ikke set før, men det skal til. Vi skal forstå fortiden, hvis vi skal sige mere om, hvad kommer der til at ske i fremtiden med de klimaændringer, som er i gang. Skal vi virkelig takle så store spørgsmål, kan man ikke arbejde i små grupper,« siger Carsten Rahbek, professor i biologi.
Hullet videnI dag arbejder biologer og klimaforskere på mange måder i blinde. Selvom der jævnligt dukker historier op i medierne om truede dyrearter og uddøende planter, er det sjældent solid viden, der ligger bag. Dels er klimaforudsigelserne usikre, og dels ved biologerne meget lidt om, hvordan dyr reagerer på klimaforandringer. Det er det, forskerne vil gøre op med.
»Det er her, frontforskningen er nu. Som naturvidenskabelige forskere står vi over for noget nær ultimative udfordringer. Vores forståelse af, hvordan dyr og planter - og for den sags skyld mennesker - har reageret på store klimaforandringer i fortiden, er meget hullet og af meget anekdotisk karakter,« fortæller Carsten Rahbek og fortsætter:
»Hvis vi ikke forstår, hvordan klimaet har forandret sig gennem tiderne, og hvordan det har formet livet på jorden, som det er i dag, så er det svært at lave præcise modeller for, hvordan klimaforandringer vil forme fordeling af liv på jorden i fremtiden. Derfor har vi brug for at gå tilbage i forhistorien og bruge blandt andet iskerneboringer og 'Ancient DNA' for at få mere hardcore data om klima og arternes tilpasning til det,« forklarer Carsten Rahbek.
Kapacitet og kvalitetPengene bliver søgt i en ny pulje under Videnskabsministeriet, der samlet udgør 480 millioner kroner under navnet UNIK. 100 millioner kroner er en stor del af de mange penge, men ifølge Carsten Rahbek skal der også ordentlige midler til, hvis man vil have ordentlige svar på komplekse problemstillinger som klimaets indflydelse på livet på Jorden.
»Ellers ender vi med at lave småtterier som hidtil, uden at være i stand til at give svar, der kan bruges til at finde løsninger på klimaudfordringerne. Skal vi have løsninger, skal der kapacitet og volumen til, og kvalitet i grundforskningen er en forudsætning. Og der står vi altså superstærkt i Danmark,« mener Carsten Rahbek.
Forskerne får endeligt svar på deres ansøgning sidst på året.
