Annonceinfo

Første asteroide med is

For første gang nogensinde har astronomer fundet is på en asteroide. Opdagelsen har betydning for vores forståelse af, hvor Jordens vand kommer fra.

Emner:
En kunstners forestilling af Themis (Illustration: G. Pérez, Instituto de Astrofisica de Canarias)

Asteroiden Themis indeholder både vandis og organisk materiale. Det viser infrarøde observationer, der er blevet gennemført over en seksårig periode med start i 2002.

Opdagelsen kommer som en overraskelse, da astronomerne indtil nu har antaget, at asteroider som hovedregel er knastørre, fordi de er blevet dannet tæt på Solens varme.

Forskerne formoder, at også de indre planeter - herunder Jorden - er blevet 'født tørre'. Vandet er så blevet leveret efterfølgende ved et voldsomt bombardement af vandholdige objekter.

Liv med både kometer og asteroider

Hidtil har kometer, der både indeholder is, støv og organisk materiale, været populære kandidater som kilder til Jordens vand. Med afsløringen af vandis på Themis kan det imidlertid blive nødvendigt at revidere denne opfattelse.

Måske er det en blanding af kometer og vandholdige asteroider, der har givet Jorden sit vand og dermed betingelser for liv.

Asteroider er materiale, der er blevet til overs, da vores Solsystem blev dannet for næsten 4,6 milliarder år siden. De fleste asteroider befinder sig i det såkaldte asteroidebælte, der ligger mellem Mars' og Jupiters baner.

Det gælder også for Themis, der med en diameter på ca. 220 km er et af asteroidebæltets største medlemmer.

Tankstation for rumrejsende?

Selvom asteroider måske har bidraget til Jordens vand, så er forskerne overraskede over at finde så meget vandis på Themis' overflade så lang tid efter Solsystemets dannelse.

Isen burde for længst være forsvundet, med mindre der findes vandis under asteroidens overflade, der så gradvist kommer ud - enten ved opvarmning af sollys eller ved blotlæggelse af is ved små nedslag.

Opdagelsen af isen har også interessante perspektiver i forhold til bemandede rejser i Solsystemet. Asteorider kan i fremtiden måske bruges som 'tankstationer' for rumrejsende, hvor bl.a. friske forsyninger af vand kan hentes om bord.

Tanken går fint i spænd med de nye planer for NASA's bemandede rumprogram, hvor et af målene netop er et besøg på en asteroide i midten af 2020erne.

Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k 

SV:Organisk materiale, det samme som liv?

Idet jeg læser artiklen, undrer det mig meget, at der står at der er organisk materiale på asteroiden. For så vidt jeg ved er der ikke fundet liv i rummet? Og iflg. wikipedia er betegnelsen for organisk materiale "Levende og døde plankton organismer og andre nedbrudte dele af døde dyr og planter, samt ekskrementer". Og hvis det er fundet liv på denne asteroide, burde det da være en kæmpe sensation!

Der menes organiske forbindelser som i organisk kemi:http://da.wikipedia.org/wiki/Organisk_(kemi)
Der er altså ikke tale om dele af døde dyr og planter, men blot om molekyler baseret på kulstofatomer.
MvhHenrik Bendix

Organisk materiale, det samme som liv?

Idet jeg læser artiklen, undrer det mig meget, at der står at der er organisk materiale på asteroiden. For så vidt jeg ved er der ikke fundet liv i rummet? Og iflg. wikipedia er betegnelsen for organisk materiale "Levende og døde plankton organismer og andre nedbrudte dele af døde dyr og planter, samt ekskrementer". Og hvis det er fundet liv på denne asteroide, burde det da være en kæmpe sensation!

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.