Angst er ikke det bedste udgangspunkt for at tage en fornuftig beslutning.
Måske vælger man rigtigt, måske vælger man forkert. Det kan være et tilfælde, der afgør beslutningen, når pupillerne er på størrelse med tallerkner og adrenalinen pumper rundt i kroppen. Frygten kan dog nemt ramme laboratoriemus, når de bliver løftet i halen.
Mus er formentlig af den opfattelse, at når de bliver løftet i halen, er det fordi de snart skal spises.
Det er alligevel meget almindeligt, at forskere håndterer mus netop ved at løfte dem i halen.
Den metode øger angsten i musen og mindsker sandsynligheden for, at musen vil deltage i eksperimenterne. Det skriver nature.com.
Netop det faktum, at musene er mere angste, når de løftes i halen, indebærer en risiko for at de resultater, som forskerne får ud af deres eksperimenter, er fejlbehæftede – simpelthen fordi musene ikke er mentalt sunde og raske, når de bruges som forsøgsdyr. »Det lyder ret interessant. Jeg tror, at langt de fleste i Danmark løfter mus i halen, mens rotter bliver løftet om kroppen. Grunden til man løfter musene op i halen er, at man er bange for at musene bider – og så er det bare den metode, som traditionelt har været brugt i laboratorierne,« fortæller Dorte Bratbo Sørensen.
Hun er lektor på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi/Biomedicin ved Københavns Universitet, og medlem af Center For Anvendt Forsøgdyrsforskning (CALAR).
Medgørlige mus
\ Fakta
I det amerikanske eksperiment blev mus inddelt i tre grupper.
I den først blev musene løftet i halen på traditionel vis. Den anden gruppe af mus kravlede ind i et velkendt, gennemsigtigt plasticrør og løftet, mens de sad inde i røret.
Den tredje gruppe af mus blev løftet ved at forskeren formede sin hånd til en skål og holdt musen deri, indtil den havde tilpasset sig den rutine.
Løftene tog ikke mere end et minuts tid, men blev gentaget 9-16 gang om dagen. Metoderne med at bære musene i plasticrørene eller i den skålformede hånd gjorde dem mere villige til at interagere med dyrepasserne.
Når forskerne holdt deres hånd eller plasticrøret nede i buret i et minuts tid inden eksperimentet, så forskerne, at musene brugte mere tid på at sniffe, tygge og udforske.
Og testede man musene i angst-test, viste det sig, at mus, som blev løftet i halerne, var mere angste end de mus, som var blevet håndteret på en af de alternative måder. De mus, som blev løftet i halen eller grebet tæt om, afleverede deres afføring.
Det er adfærd, som associeres med angst. Mus, som blev håndteret med de to sidste metoder havde ikke noget imod, at forskerne holdt dem i deres nakkeskind, mens musene, der var løftet i halen, pilede væk fra forskerne. Det afgørende var, om musen til at starte med var blevet grebet i halen eller håndteret på en alternativ måde. »Jo mere du tilvænner et dyr til de ting, dyrene udsættes for og gør dem tillidsfulde, jo nemmere er de også at håndtere. Problemet er bare, at hvis du har 2.000 mus, er der ikke altid ressurser til at træne dem alle sammen op. Det er altid en afvejning, som – trist nok – ofte afgøres af, om der er tid og penge til det,« påpeger lektor Dorte Bratbo Sørensen. Selv om økonomi og tid kan have sine begrænsninger, er Dorte Bratbo Sørensen positiv over for forskningsresultatet. »Jeg er ret overbevist om, at vi skal have indført metoderne her på KU-LIFE. Det mest interessante er, at de mus, som er håndteret i hænder, tilsyneladende slet ikke har forsøgt at bide – og det er ellers derfor, man løfter dem i halerne. Så hele grundlaget og argumenterne for at bruge den lidt hårdhændede metode, med at løfte dem i halen gælder sandsynligvis ikke«.
