Klimamodellerne kan ikke forudsige præcist, hvordan dyrene vil reagere på forandringerne. (Foto: Colourbox)

Det er meget svært at regne ud, præcist hvordan mennesker, dyr og planter bliver påvirket af klimaforandringerne. Jordens klogeste hoveder har nemlig meget dårlig viden om, hvordan andre faktorer end nutidens klima påvirker arternes udbredelse og fordeling på vores planet.

Det fortæller Carsten Rahbek, leder af Center for Makroøkologi og Evolution, professor i biologi ved Københavns Universitet og én af verdens mest respekterede og citerede forskere på sit felt.

Historie og tilfælde

Ifølge Carsten Rahbek ignorerer spådommene om dyrearters undergang på grund af klimaforandringer to vigtige faktorer, som intet har med klima at gøre:

Arternes evolutionære historie; de har tidligere overlevet klimaforandringer Tilfældigheder, som da en flok kohejrer fløj fra Afrika til Nordamerika i en storm og siden har koloniseret Nord- og Sydamerika. Eller da skestorke begyndte at yngle i Danmark, fordi ræve jagede dem bort fra deres hollandske kolonier.

De to faktorer er svære at tage med i betragtningerne, når man laver modeller, fordi de har påvirket dyr, mennesker og planter gennem millioner af år, og fordi vi hidtil ikke har kunnet indsamlet data om dem, som kan bruges i klimamodellerne. Derfor læner forskere sig i stedet op ad modeller, der alene bygger på data på det nutidige klima.

Naive modeller

Når man på den måde ignorerer biologien, bliver forudsigelserne med Carsten Rahbeks ord 'hamrende upræcise'.

»Alle er enige om, at de to faktorer er væsentlige, men de er svære at kvantificere, så de kan bruges i modellerne. Derfor kigger man alene på klima i stedet for. Det giver mange antagelser, som vi ved, er biologisk meget naive, men vi bruger dem, fordi vi ikke har andet. Når man tager den rummelige struktur i betragtning i sådan nogle geografiske data, så kan man statistisk set lave lige så 'præcise' modeller for europæiske arters udbredelse ved at bruge geografiske data på tre parametre, f.eks. hvor mange Coca-Cola der bliver drukket, hvor mange børn folk får i forskellige lande samt bestanden af hvide storke,« siger Carsten Rahbek og tilføjer:

»For 99 procent af verdens arter ved vi ikke, hvordan plante- og dyrearters udbredelse i dag er bestemt af temperaturer, og hvad mekanismerne er. Og når der er usikkerhed mellem årsag og sammenhæng, og man forsøger at regne ud i fremtiden, så ændrer selv den mindste fejlmargin slutresultatet helt vildt. Hvis vi skal sige noget mere sikkert om hvordan klimaforandringer vil påvirke fordeling af liv på jorden i fremtiden, så skal vi have biologi ind i de her modeller, og vi skal tage med i betragtning, hvordan arterne har reageret på historiske klimasvingninger. Det er den enorme udfordring, forskningen står over for i øjeblikket,« siger han.

Usikre prognoser

Carsten Rahbek sammenligner klimamodellerne med vejrudsigten. Man kan nogenlunde regne ud, hvordan vejret bliver i morgen, men allerede ved slutningen af en femdøgnsprognose begynder de statistiske forudsigelser at blive usikre, og en meteorolog vil ikke kunne sige noget sikkert om vejret på en given dag et år ud i fremtiden.

Professoren har sammen med forskellige kolleger fra blandt andet Københavns Universitet en række ansøgninger om kæmpebeløb ude for at få midler til at finde data, der kan udfylde hullerne i deres viden og gøre modellerne bedre.

Sandsynlige ændringer

Carsten Rahbek understreger, at modellerne i dag rammer rigtigt et stykke hen ad vejen, ligesom vejrudsigten gør det. Eksempelvis ankommer trækfuglene på andre tidspunkter end tidligere, og dyre- og plantearterne er begyndt at flytte sig i den retning, som man har beregnet ud fra klimamodeller.

På Biologisk Institut på Københavns Universitet har forskere som Carsten Rahbek da også regnet sig frem til, at den danske natur sandsynligvis vil ændre sig drastisk: 20 procent af de danske fuglearter vil blive skiftet ud, vi vil opleve en massiv indvandring af pattedyr, som kan give op til 50 procent nye arter i Danmark, mens Sydeuropa formentlig vil miste mange arter. Det viser modellerne entydigt.

Sommerfugle kan være afhængige af bestemte planter, og når de er væk, så er sommerfuglene det også (Foto:Colourbox)

Men hvis Carsten Rahbek selv skal lege Djævelens Advokat, mener han, at usikkerheden er nærmest 'uendelig'.

Usikkerhed om de enkelte arter

Af samme årsag vil han helst ikke sætte navn på nogle af de udrydningstruede arter, selvom journalister tit forsøger at hive ét ud af ham.

»Når vi laver en model over en art, antager vi i dag, at den ikke har nogen interaktion med andre arter. Men en sommerfugl kan for eksempel være helt afhængig af en specifik værtsplante. Hvis planten ikke er der, uddør sommerfuglen, og så er det ligegyldigt, hvad klimaet fortæller os om sommerfuglens udbredelse. Modellernes sikkerhed ligger i, at statistikken siger det samme for alle arter. Men går man ind og kigger på den enkelte art, er der meget stor usikkerhed, « forklarer han.

Mangler viden om dyrene

Forskerne ved heller ikke med sikkerhed, om klimaforandringer vil få en given art til at uddø, tilpasse sig de nye levevilkår eller få den til at flytte sig for at finde andre forhold. Tidligere ville skovdyr i Nordfrankrig måske bevæge sig nordpå mod Danmark for at finde koldere eller varmere temperaturer. Men i dag skal de gennem Ruhr-distriktet, hvor al skov er fjernet. Hvad gør de så? Kan de håndtere åbent landskab, eller vil de gå til?

»Vi ved næsten ingenting om, hvad arter kan, og hvor gode de er til at flytte sig. Vi ved, hvordan en art flytter sig rundt i Hareskoven, men vi aner ikke, hvad den gjorde under sidste istid. Uden den viden er vi nødt til at lave forsimplede modeller med to udgange: Efter om arten kan sprede sig ubesværet og 100 procent, eller om den er fuldstændig ude af stand til at flytte sig. Det er derfor, man kan få vidt forskellige forudsigelser med enormt forskellige konsekvenser, « fortæller Carsten Rahbek.

Iskernefund giver mere usikerhed

For at gøre klimamodellerne endnu mere usikre, viser de seneste forskningsresultater, at det nuværende klima ikke betyder nær så meget for arternes udbredelse som klimaet for 20.000 år siden. Det viser målinger lavet på padder - de mest følsomme dyr over for klimaforandringer.

Det væsentligste problem for de danske og europæiske arter er ikke klimaforandringer. Det er, at der næsten ikke er noget plads tilbage, hvor naturen kan være på egne betingelser. Klimaforandringer forstærker 'blot' de negative effekter af at vi mennesker har ødelagt levestederne - selvom det ikke er det, medierne og politikerne vil høre

- Professor Carsten Rahbek

En anden bombe under de biologiske klimamodeller er kommet fra Jørgen Peder Steffensen og Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Tidligere på året offentliggjorde de en artikel i Science om deres fund i iskerner på Grønland.

Hidtil er man gået ud fra, at klimaforandringer og temperaturstigninger er sket over hundred- eller tusindvis af år. Men de to danske forskeres analyser af rester fra mange tusinde års klimaforandringer, indkapslet i indlandsisen, tyder på, at klimaforandringer tidligere har sat ind så hurtigt, at middeltemperaturen er steget med to grader på bare tre år.

Hurtige hop

Hvis det viser sig at være et faktum, smadrer det totalt totalt forudsætningerne for de modeller, som biologiske klimaforskere hidtil har arbejdet ud fra.

»Antagelsen har været, at klimaforandringerne har været meget langsomme, og at arterne ikke kunne tilpasse sig store ændringer. Man er gået ud fra, at hvis man havde syv grader ét år og ni grader 1000 år efter, så er udviklingen nok sket langsomt. Så kommer iskerneforskerne pludselig og siger, at store ændringer faktisk skete over tre år. Hvis det er sandt på global skala, så har stort set alle de arter, vi har i dag, overlevet store klimaforandringer før. Og så kan man diskutere, om de klimaforandringer, vi står overfor i dag, er så stort et problem, som man hidtil har troet, « konstaterer Carsten Rahbek.

»Hvis klimaforandringerne foregår i hop, skal vi fuldstændigt nytænke vores modeller, for så må arterne have tilpasset sig meget hurtigere, end vi har regnet med. Det viser igen, at det er et åbent spørgsmål, om de mange antagelser, som vi har i modeller og som påvirker forudsigelserne, rent faktisk holder, « mener han.