Britiske forskere har i aflejringer på havbunden ud for Svalbard fundet en bakterie, som kan være den livsform med den allerlængste livscyklus i verden.
Casey Hubert og kollegaerne fra Newcastle University havde ventet at finde bakterier, som trives i kulde og dør, når det bliver for varmt.
Men da de varmede aflejringerne op, fik de en overraskelse. Da temperaturen steg op imod 55º C blev det nemlig for alvor levende.
En helt uventet slags varmeelskende (termofile) mikroorganismer var nemlig at finde i aflejringerne som sporer.
De formerede sig kun, når temperaturen kom op over 50º C, skriver New Scientist.
Forskerne studerede bakteriernes arvemateriale og fandt ud af, at deres nærmeste slægtninge lever i de iltfattige kløfter i jordskorpen eller i oliereservoirer, hvor varmen kommer fra Jordens indre.
Forskerne har nu lanceret en teori for, hvordan bakterierne kunne forvilde sig til den iskolde havbund uden for Svalbard.
Måske levede de lunt og godt langt dybere nede, men blev så skubbet opad af strømninger i Jordens indre.
I de kolde, øvre lag blev de så liggende i millioner af år som sporer. Der ligger de fortsat og venter på at komme til at synke dybere ned under dynen af aflejringer, ned til varmen igen.
»Det er som en frøbank af forskellige termofile bakterier i aflejringerne,« siger Hubert til New Scientist.
»Det kan forklare, hvordan disse termofile bakterier koloniserer nicher under overfladen og udgør den dybe biosfære,« fortsætter han.
Huberts teorier blev fremlagt på et møde i det britiske Society for General Microbiology tidligere i september.
En forsker fra Cardiff University mener dog, at der kan være en anden forklaring på, hvordan bakterierne er kommet til Svalbard.
»Hele havet gennemstrømmer den dybe jordskorpe under havbunden med nogle millioner års mellemrum,« siger John Parkes til New Scientist.
»Begravede aflejringer kan være blevet tilført levende organismer, når vandet strømmer tilbage op fra dybet,« foreslår han.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
