Annonceinfo

Forskere finder universets måske tidligste galakse

Hvordan blev universet til? Svaret på det spørgsmål er netop rykket nærmere. Et internationalt hold forskere har fundet en galakse, som stammer fra universets allertidligste barndom.

Emner:
Ved hjælp af sin tyngdekraft har galaksehoben MACS J1149 ageret ’forstørrelsesglas’ for galaksen bag ved den. Den nyopdagede galakse fra universets barndom er markeret med en rød cirkel øverst til højre i billedet. (Foto: The CLASH team/The Space Telescope Science Institute)

For 13,7 milliarder år siden blev universet skabt ved the Big Bang. Dernæst blev der skabt stjerner og galakser.

Hvor lang tid der gik, før de første galakser blev dannet, er dog exceptionelt svært at svare på. Universets første galakser observeres nemlig på ekstremt lange afstande og er derfor meget lyssvage og næsten umulige for selv de stærkeste teleskoper at opfange.

Under særlige omstændigheder kan det dog alligevel lade sig gøre. Et sådant held havde et internationalt hold forskere fra blandt andet Danmark for nylig, da de fandt en galakse fra universets tidligste barndom.

Én af universets tidligste galakser

Galaksen med det sexede navn MACS 1149-JD er fra dengang, universet var mindre end 200 millioner år gammelt. Det er muligvis den tidligste galakse, vi endnu kender til (se faktaboks).

Fakta

Det er ikke helt sikkert, at den nyopdagede galakse er den tidligste, vi kender til.

Man har fundet andre galakser, hvis rødforskydninger (afstande, se boks under artiklen) ikke er så nøjagtigt bestemt som denne, og som derfor både kan være tættere på og længere væk.

»Vi ved ikke, hvornår de første galakser blev dannet, men det her er om ikke den første, så i hvert fald en af de tidligste. Den ligger så langt væk fra os, at opdagelsen af den er lige på kanten af, hvad der teknisk set er muligt,« siger Ole Høst, som er postdoc ved University College London og en af medforfatterne på den videnskabelige artikel om opdagelsen.

Opdagelsen er netop publiceret i det anerkendte forskningstidsskrift Nature.

Galaksehob fungerer som forstørrelsesglas

De særlige omstændigheder, som kan være en hjælp for at finde en meget lyssvag galakse, er, at den skal ses igennem en galaksehob, der ligger relativt tæt på Jorden. Ved hjælp af sin tyngdekraft agerer denne hob ’forstørrelsesglas’ for galaksen bag ved den.

Den nye galakse er fundet som en del af ’CLASH’ (Cluster Lensing And Supernovae with Hubble) – et projekt som blandt andet har til formål at studere galaksehobe med forstørrelseseffekten for øje, den såkaldte tyngdelinseeffekt, og altså i håbet om at finde meget unge galakser.

Groft sagt viser resultatet af forskernes modellering af stjernedannelsen, at den var cirka 10 gange lavere på dette tidspunkt i universets historie, end den er i dag. (Foto: Colourbox)

CLASH observerer 25 galaksehobe frem til 2013 på Hubble Space Telescope, og som udgangspunkt var målet at finde fjerne galakser, fra da Universet var 800 millioner år gammelt. Den nye galakse er altså fra en meget tidligere periode, end forskerne havde turdet håbe på.

»Denne galakse ligger ekstremt langt væk, og vi havde aldrig fundet den, hvis den havde været et almindeligt sted ude på himlen, hvor man ikke kunne udnytte sig af tyngdelinseeffekten. Det er på mange måder et spørgsmål om held,« siger Ole Høst.

Kan bestemme antallet af tidlige galakser

Fund af tidlige galakser er ikke kun en opvisning i, hvor langt forskerne og teleskopernes formåen er nået. Det er også et vindue ind til et stort hul i vores viden om universet: dets opståen.

Hvordan udviklede universet sig i dets barndom? Hvornår kom de første galakser? Hvor hurtigt gik det?

Fakta

Galaksehobe er universets største byggesten.

Imellem galakserne i en hob ligger den ’intergalaktiske gas’, som udgør cirka 15 procent af alt stoffet i hoben. Gassen består hovedsagligt af brint.

Vores egen galaksehob bliver kaldt for ’Den lokale gruppe’ og er domineret af tre større galakser, hvor Mælkevejen er en af dem. Den lokale gruppe er meget lille set med astrofysiske briller: Den har cirka 30 galakser i sig.

Forskerne kan ikke svare på det hele ud fra dette ene fund. Men de kan faktisk udregne overraskende mange ting på baggrund af det – de kan blandt andet lave en indkredsning af, hvor mange galakser der har eksisteret på dette tidspunkt i universets historie, samt hvor hurtigt der dannes stjerner – den såkaldte ’Star Formation Rate Density’.

»Groft sagt siger resultatet af vores modellering af stjernedannelsen, at den var cirka 10 gange lavere ved rødforskydning 9,6 (se faktaboks), end den er i dag, og 100 gange lavere, end den var, da den var maksimal, da universet var cirka tre milliarder år gammelt. Det skal dog siges, at der er betydelige usikkerheder i vores estimat,« siger Ole Høst.

Flere undersøgelser venter

En stor del af usikkerheden er dog rent statistisk, så hvis astrofysikerne finder nogle flere galakser ved cirka samme afstand, vil usikkerhedsintervallet hurtigt kunne formindskes.

»Selvfølgelig ville vi gerne have flere, men det kom faktisk som en overraskelse for mig, hvor meget man egentlig kan argumentere for ud fra sådan ét fund,« forklarer Ole Høst.

Fakta

Galakser kan indeholde mange solsystemer, stjernehobe, og forskellige interstellare skyer (stellar = stjerne).

Galakser er så store, at deres størrelser måles i lysår. Mælkevejen har en diameter på 100.000 lysår og en tykkelse på 1.000 lysår.

Næste skridt kunne være at tage endnu ’dybere’ data – længere eksponeringer, der er mere følsomme – eller observationer ved andre bølgelængder, som måske kan afsløre mere om galaksen, fortæller Ole Høst.

»Samtidig er det ønskværdigt, hvis andre forskere efterprøver vores resultater i en uafhængig analyse af de eksisterende data.«

Alt dobbelttjekkes – og tjekkes igen

Der er flere grunde til, at der er fundet så få galakser fra universets allertidligste barndom.

Ud over at være stort set usynlige for selv de allerbedste og moderne teleskoper, kræver det også relativt lang observationstid på én galaksehob for at være sikker på, at det virkelig er en sådan galakse, man har fundet.

Fakta

I starten af oktober vender Ole Høst tilbage til Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet, hvor han lavede sin ph.d.

Astrofysikeren Claudio Grillo, som er postdoc ved Dark Cosmology Centre, har også været involveret i opdagelsen af den ’nye’ galakse.

Forskerne har observeret netop denne galakse adskillige gange over en periode på tre måneder. De har krydstjekket observationerne med observationer fra et andet teleskop, NASA’s Spitzer Space Telescope – et rumteleskop der observerer infrarødt lys – og været igennem alle andre forklaringsmuligheder. Disse har de afvist én for en.

De har dobbelttjekket alle udregninger. Og så har de tjekket dem igen.

Galakse er manglende brik i puslespil

’Vi har måske fundet universets første galakse’ er ikke en udmelding, man tager let på.

»Galakser som denne er meget unikke objekter, fordi de kronologisk set er en manglende brik i puslespillet,« siger Ole Høst.

Er det ekstra vigtigt at dobbelttjekke alting, når man finder noget så ekstraordinært som dette?

»Ja, bestemt. Det er en af de simple konkurrencer i astrofysik: Hvem har fundet det objekt, der er længst væk? Hvis vi havde lavet en fejl, ville det blive opdaget. Så man regner lige tingene igennem – mere end to gange og gerne på flere forskellige måder.«

Rødforskydning

Afstande til galakser måles ved hjælp af ’rødforskydning’ af lysets bølgelængde. En given rødforskydning svarer til et bestemt tidspunkt i universets historie. For en given rødforskydning har lyset nemlig brugt et bestemt tidsrum for at komme til Jorden.

Astronomerne udtrykker rødforskydningen ved at skrive z = et tal. For den nyopdagede galakse er rødforskydningen z = 9,6.

Universets udvidelse, der startede ved Big Bang, er årsagen til rødforskydning af lyset fra fjerntliggende objekter i universet.

Udvidelsen strækker lysets bølgelængde. Når bølgelængden bliver større, bliver lyset mere rødt – deraf betegnelsen ’rødforskydning’.

Lysets hastighed igen igen

Morgan Freeman laver fantastiske udsendelser om videnskaben helt fremme i skoene.

I dette link ca 30 minutter inde fortælles om en astronom fra Australien, John Webb, som har fundet noget meget usædvanligt omkring rødforskydning. Det kunne i allerhøjeste grad tyde på at lysets hastighed IKKE er konstant. Se hele udsendelsen på

http://www.youtube.com/watch?v=6BabQD0M4aw

Indlæg slettet ved en fejl

Videnskab.dk har slettet nedenstående indlæg ved en fejl. Beklager fejlen, Karsten.

(Indlægget hørte oprindeligt hjemme efter Lars Kristensens indlæg: 'Universets alder er et stort spørgsmålstegn ?' fra 24. september 2012 kl. 15:29)

Universets alder er et stort udråbstegn

Skrevet af Karsten Bomholt, 24. september 2012 kl. 16:56

Hvornår lærer ikke-videnskabelige lægfolk at lade være med at forbyde kosmologer og astronomer at tale om Universets alder, for videnskaben kender i dag Universets alder og har i det hele taget vægtige beviser på denne alder.

Forskerne bruger en teori (Big Bang), der er bygget op omkring et så omfattende kendskab til Universet, at den er brugbar som indikation for, at det har en alder.

Tag dog at vær fornuftig og brug i stedet tiden til at sætte dig ind i den nuværende viden om Universets skabelse eller start.

Der står jo klart i artiklen, at observationerne af MACS 1149-JD er lige på kanten af, hvad der teknisk set er muligt, og at endnu bedre instrumenter (som f.eks. JWST) vil give endnu større viden om det fjerne Univers, så til den tid vil det formodentlig ske, at den nuværende opfattelse af Universets størrelse og alder bliver bekræftet, og at Big Bang teoriens grundsubstans holder stik.

Men ok, nogle er fanget i deres selvspundne edderkoppenet, som de har uhyre svært ved at slippe fri af. Men sådan er det med mange. De er blevet indfanget af noget, de nægter at give slip på.

De fleste mennesker kan bedst lide at være bundet til noget bestemt, og andre vil faktisk gerne følge med, men evner ikke at komme væk fra deres fejlopfattelse.

Heldigvis har alle de fornuftige folk inden for videnskaben indset, at Big Bang teorien giver svaret på observationerne, men samtidig foretager de mange andre former for observationer, fordi de er åbne over for, om der skulle være andre muligheder end Big Bang. Det er dog ikke lykkedes at fremsætte alternative teorier, der er i overensstemmelse med observationerne, så beklager.

- Karsten Bomholt

Hold tonen

En række indlæg er blevet slettet, fordi de indeholdt nedsættende bemærkninger.

Redaktionen

Alder og afstand hører sammen

Alder og afstand hører uløseligt sammen: Jo fjernere en galakse er, jo tættere ligger den på Universets begyndelse ved Big Bang, og MACS 1149-JD stammer fra en tid, hvor Universet var mindre end 200 millioner år gammelt. Men ok, Lars Kristensen vil kun se Universet i sit eget forvrængede billede og anser det som værende tidsspilde at arbejde med Big Bang teorien, som for længst er anerkendt, også selv om han om nogle årtier må erkende, at han fik spildt oceaner af tid, fordi han i sin tid brugte al tiden på at afvise Big Bang teorien.

Ældste galakse

Vrøvl Karsten, MACS 1149-JD er den fjerneste galakse der hidtil er fundet.

Alderen kendes ikke på galaksen, glem den og forhold dig til det vi ved, nemlig afstanden til den.

Teori

Først kunne vi fastslå at din viden omkring fysik er stærkt begrænset - hvilket du nu også giver mig ret i og som forsættelse af listen af ting du ikke ved ret meget om kan vi nu tilføje videnskabelig teori.

Med din sædvanlige foragt for observationer og data formå du nu at vende tingene på hovedet og bytter rundt på tingene.

Al videnskab bygger i sidste ende på empiri/materiale. Alle undersøgelser skal tage udgangspunkt i iagttagelser (fx eksperimenter), data (fx talmateriale), udsagn (fx interviews) eller kilder (fx love og romaner). Hvis ikke, er det spekulation og gætterier og dermed ikke videnskab. Det nytter ikke, at man tror, at noget er på en bestemt måde. Man skal med udgangspunkt i en erfaring og de anvendte materialer argumentere for, at man mener, at noget er på en bestemt måde.

Overordnet kan man sige, at indsamling af empiri/materiale giver grundlag for at formulere en videnskabelig teori. En videnskabelig teori kan således aldrig begrundes alene ud fra gætterier, men skal efterprøves via eksperimenter, observationer, data, udsagn, kilder m.m.

Der findes to grundlæggende måder at danne teorier på

1. Induktion:

Her går man ud fra store mængder oplysninger (empiri), og hvis man kan registrere et mønster, så konkluderer man derfra til nogle generelle forhold, som formuleres i en teori. Eks: Hvis en bold falder til jorden 100 gange ud af 100 mulige, når man kaster den op i luften, så konkluderes det, at en bold altid vil falde til jorden, når den kastes op i luften. Men det konkluderes også, at alle genstande, der kastes op i luften, vil falde ned. En teori kan derefter formuleres.

2. Deduktion:

Her opstiller man først en hypotese om, hvordan noget forholder sig. Derefter anvender man noget empiri til at bekræfte eller afkræfte hypotesen. Hvis resultatet af undersøgelsen svarer til det, som hypotesen forudsagde, siger man, at hypotesen er bekræftet. Herfra kan man så formulere en egentlig teori. Eks: Hypotesen er, at en hvilken som helst genstand altid vil falde til jorden, når den bliver kastet op i luften, uanset form, materiale, farve m.m. Man tager derefter 100 bolde, sten, fjer, vandspande m.m. og kaster dem. De falder alle ned.

Hypotesen er bekræftet. En teori kan derefter formuleres.

Når man arbejder videnskabeligt, benytter man en række forskellige metoder, afhængigt af hvad der skal undersøges. Almindeligvis inddeler man de mange metoder i to overordnede kategorier: kvalitative og kvantitative metoder. Disse metoder har hver især deres fordele og begrænsninger og kan ikke bruges tilfældigt. Man skal altid gøre sig grundige overvejelser over, hvilke metoder der vil være de bedste til netop den undersøgelse, som man vil i gang med.

Kvalitative metoder:

Bruges især, når man ønsker at undersøge noget, der er vanskeligt at observere og måle i tal. Det kunne fx være en undersøgelse af danskernes forhold til folkekirken og til kristendommen. Hvis man ønsker at afdække disse forhold, kan man fx foretage en række interviews med såvel aktive kirkegængere som med mennesker, der ikke går i kirke, men som er medlemmer af folkekirken. Man kunne også deltage i menighedslivet og i kirkelige handlinger.

Det siger sig selv, at det kun er muligt at tale med en lille gruppe folkekirke-medlemmer og kun deltage i et fåtal af arrangementer og kirkelige handlinger.

Kvalitative metoder anvender som regel kun en udvalgt mængde empiri. Det ville være umuligt, hvis den selv samme forsker skulle interviewe alle medlemmer af folkekirken eller deltage i alle kirkelige handlinger eller menighedsarrangementer overalt i Danmark i fx et par måneder, så det er nødvendigt at udvælge sig meget få, som så til gengæld bliver behandlet meget grundigt.

En kvalitativ metode kunne også være en kemisk eller biologisk analyse af, hvilke stoffer der er til stede i en given prøve. Den kvalitative analyse kan efterfølges af en kvantitativ, hvor mængden af de fundne stoffer bestemmes.

Generelt kan man sige, at kvalitative metoders styrke ligger i, at de går i dybden med en problemstilling. Begrænsningen er til gengæld det snævrere grundlag for at kunne generalisere.

Kvantitative metoder:

Her forsøger man at gøre undersøgelsen målbar i tal. Man indsamler store mængder oplysninger, som man bagefter kan lave statistikker over. Det kan fx være spørgeskemaer, hvor man beder en stor gruppe mennesker svare på de samme spørgsmål. Et sådant spørgeskema skal være udtrykt i et meget klart og entydigt sprog, da svareren ikke må være i tvivl om, hvad der menes med spørgsmålet. Det vil ofte være meget konkrete problemstillinger, da de vil være nemmest at forstå.

Den omtalte folkekirkeundersøgelse, som skulle afdække folks følelser og tro, ville næppe kunne foretages med kvantitative metoder. Til gengæld ville de være velvalgte, hvis man ønskede at undersøge, hvordan folkekirkens medlemmer bruger kirken. Her kunne man lave statistik på medlemstal, antallet af kirkegængere, andelen af børn, der bliver døbt, unge der bliver konfirmeret, brudepar der holder kirkeligt bryllup m.m. Disse tal kunne så bearbejdes på køn, geografi, socialklasse m.m.

Man forsøger her at standardisere og generalisere, og det er derfor nødvendigt at arbejde med en stor mængde empiri.

Afslutningsvis skal det understreges, at der som oftest er kvalitative aspekter indbygget i en kvantitativ undersøgelse og omvendt kvantitative elementer i kvalitative undersøgelser.

I de fleste tilfælde og i den almindelige praksis vil det være vanskeligt at skelne skarpt mellem teori og metode. Der vil ofte være tale om en vekselvirkning, hvor det kan være svært at tage stilling til, om det er hønen eller ægget, der er kommet først. Man kan sige, at de er to sider af samme sag, gensidigt afhængige.

Hvad enten man bruger den ene eller den anden metode, så er der visse krav, der skal opfyldes. Man skal altid gøre opmærksom på, hvilken metode man har brugt, og hvorfor man har brugt den. Det er ikke muligt for læserne af undersøgelsen at vurdere troværdighed, pålidelighed og gyldighed, hvis de ikke kender baggrunden for undersøgelsen. Alle undersøgelser skal i princippet kunne efterlignes, således at de kan diskuteres og evt. kritiseres. Det er en del af videnskabens sandhedssøgende natur.

Nu er du forhåbenligt blevet lidt klogere og vil fremover sparre os for alt dir sludder og så igen lige til sidst - hvad kan du fortælle os om MACS 1149-JD? - Intet formoder jeg, for du har vel end ikke læst de vedlagte rapporter men har i stedet for brugt tiden til at lufte dine fordomme mod videnskaben.

Måske skulle du bruge lidt mere tid på at sætte dig ind i tingene frem for år efter år skrive de samme indlæg igen og igen- tænk hvor meget du kunne have lært hvis du bare havde læst en brøkdel at alle de links jeg har givet dig igennem tiden.

Ingen behøver at være

Ingen behøver at være professor i fysik, for at kunne forstå sig på universet.

Videnskabens folk ved meget om universet, men det de ikke ved om universet har de endnu mere viden om, for er der noget videnskabens folk ved enormt meget om, så er og bliver det deres Big Bang teori om universet.

Teorien er blot ikke det samme som viden.

Videnskabens folk har nærmest flere teorier om fysikkens verden end faktisk viden om og når endelig de får mere viden (observationer), farver de med det samme deres viden med deres teorier.

Når videnskabens folk tillægger det observerede deres BB teori om universet, er det præcis det samme almindelige folk gør, når de har en fordom om andre mennesker. De har allerede gjort sig et billede (en teori), om de mennesker de ser for sig.

Havde vi fortsat de fordomme af afrikanerne, som vi havde for 150 år siden, ville vi i dag have et helt forkert billede af de mennesker der lever i Afrika.

Men når der er tale om universet, må videnskabens folk sandelig gerne have en fordom (forudfattet opfattelse) om universet.

Hvornår begynder videnskabens folk og især de der føler sig meget mere vidt vidende end andre, om fysik og astronomi, at erkende, at de faktisk tillægger deres viden om fysikken og universet en fordom, ved at de fastholder sig til nogle teorier (fordomme), de anser som fuldt ud brugbare og som ikke kan diskuteres, uden at der kan fremvises en bedre teori (fordom).

Nu kan der jo faktisk være mennesker der ikke har det samme ønske om at fastlægge sig på en teori (fordom) om universet og ej heller om deres medmennesker.

Sådan er vi så forskellige, men desværre er det tit og ofte dem der anser sig for bedre vidende end andre (hvad de faktisk fint kan være), der har sværest ved at fralægge sig deres teorier (fordomme), for deres største viden ligger tit og ofte mere i teorierne end i den faktiske verden.

Jeg har ingen teorier, jeg har derimod mange ideer om den faktiske verden, jeg har blot ikke fastbundet mig til mine ideer, hvorfor jeg fint kan smide ideerne bort også selv om der ikke kommer nogle bedre ideer, for jeg har om muligt indset min idé som værende ikke brugbar. Det har jeg gjort mange gange.

Når jeg står med en idé, der tilsyneladende ikke sådan lige kan skrottes, har jeg den liggende sammen med andre ideer om samme emne, hvor ideerne til tider kan være modsigende af hinanden, men jeg arbejder ikke kun ud fra en bestemt idé, med bruger dem alle, for på den måde at give alle ideerne en mulighed for at fungere. Virker en idé ikke som en anden idé gør, på et bestemt område, skrotter jeg ikke med det samme de idé der ikke virker, for der kan faktisk være andre steder hvor den ellers virkende idé fejler, mens at den der før fejlede pludselig igen kan virke.

Derved farver jeg ej heller min opfattelse af verden, hverken naturens og universets fysiske verden eller menneskenes.

Det vil derfor være langt mere fornuftigt at have så mange teorier om universet som muligt, i funktion, frem for kun én, for når man kun kører efter én specifik teori får man ikke gennemprøvet de andre teorier, dem har man jo allerede for længst skrottet.

Men ok, videnskabens folk vil kun se universet i én teoris forvrængede billede og anser det som værende tidsspilde at arbejde med flere teorier, som for længst er skrottet, også selv om man om nogle årtier må erkende, at man fik spildt oceaner af tid, fordi man i den glade Big Bang tid brugte al tiden på BB teorien.

Ps. Jeg kan fuldt ud gå ind for, hvad Kim Kaos skriver i sit ps. og at man fremover undlader at tale om universets alder, for den er kun en teori og ikke en faktuel viden.

Statistisk materiale

Lars Kristensen skriver ”Ethvert universelt objekt er et unikt objekt, som vi først forstår når vi undersøger det og når det undersøges kan der ud fra de informationer objektet giver os, give os en retning efter en teori. Ikke en teori man på forhånd er bundet til, men en teori der alene ud fra objektets information kan give en teori eller flere om objektet.”

Såfremt astronomerne arbejder med udgangspunkt i dette postulat, ville de ikke være kommet længere til en forståelse af Universet, end Lars Kristensen selv er. Man kan ikke gå ud i sin økologiske have og plukke en ært og ud fra den få en forestilling om ærtens livscyklus. Man er nødt til at følge den fra frøet lægges i jorden, se hvordan det spirer og efterhånden vokser frem, blomstrer og udvikler ærtebælge med nye ærter osv., og eftersom de øvrige ærter i bedet følger samme mønster, kan man forholdsvis hurtigt udlede noget om ærternes udvikling.

Set med jordiske øjne foregår alt i Universet meget langsommere end en ærts udvikling. I løbet af en menneskealder sker der stort set ingen ændring, så her hjælper det ikke noget blot at se på én enkelt stjerne eller to. Kendskabet til stjernernes udvikling er kun opnået ved at observere tusind- eller millionvis af individuelle stjerner på forskellige udviklingstrin, hvorefter der forestår et omfattende statistisk arbejde for at finde ud af, hvordan hver enkelt stjerne præcist passer ind i det overordnede mønster.

Det samme gør sig gældende for galakserne. Her er kendskabet til udviklingen ligeledes opnået gennem observation af utallige galakser i forskellige afstande og aldre.

MACS 1149-JD er en af de ældste galakser, der er hidtil er fundet. Den er så gammel, at den stammer fra Universets allerførste tid umiddelbart efter Big Bang. Nu ved astronomerne hvordan den ser ud, og hvor de skal se, næste gang de ønsker at undersøge den, men næste gang vil den se ud præcist, som den gør for nuværende. Opgaven er derfor at lede efter andre galakser i samme afstand og dermed på samme alder og udviklingstrin for at få et sammenligningsgrundlag.

Som det fremgår af artiklen, venter der nu flere undersøgelser forude, og når astrofysikerne finder nogle flere galakser i samme afstand, vil de have langt bedre statistisk materiale at arbejde med.

Lad os holde os til emnet MACS 1149-JD

Kim Kaos,

lad os forholde os til emnet, som du selv skriver:

»Men nu skal vi ikke forvandle denne tråd til en debat om hvorvidt vores univers ca. 13,7 mia. år eller om der var et BB – Den debat har vi nemlig haft alt for ofte uden at kunne bringe dig til en større forståelse - så jeg vil foreslå at vi holder os til emnet: MACS 1149-JD.«

Du overholder jo ikke ligefrem din egen opfordring.

Du kører frem med diverse forsøg på at debattere om hvorvidt universet er 13,7 mia. år eller om der var et BB.

Overhold dog det du selv skriver.

Lad os ikke inddrage BB eller andet der indbefatter teorien om BB, men lad os alene forholde os til emnet:

MACS 1149-JD.

Hvad du selv opfordre til.

Lars´ sludder

Observationer giver overbevisende evidens for at Big-Bang teorien og universets alder - En gruppe forskere fra USA og Tyskland har netop brugt præcise målinger af lyset fra en fjern galakse til at bestemme universets alder til 13,75 milliarder år - plus/minus 170 millioner år.
Resultatet stemmer godt overens med andre målinger af universets alder. For eksempel viser data fra den amerikanske WMAP-satellit, der måler den kosmiske baggrundsstråling, den samme værdi for universets alder.
Læs denne artikel:

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/universets-alder-kan-males-med-...
http://arxiv.org/abs/0910.2773

”..det meste af Universets historie er tilgængelig for observation………..”

http://www.nbi.ku.dk/Multimedier/artikler/Galaksernes_oprindelse_og_univ...

Mange forskellige og komplementære videnskabelige målinger har etableret med næsten sikkerhed for, at universet og Jorden er milliarder af år gammel. Lag i gletsjere viser en historie meget længere end 10.000 år, og radiometriske dating steder dannelsen af Jorden på 4,5 milliarder år. Lys fra galakser er ved at nå os milliarder af år efter det forlod, og udvidelseshastighed af universet går sin alder til 13,7 milliarder år. Disse er blot et udsnit af de typer af beviser for den høje alder af Jorden og Universet –

Universets alder kan bestemmes ved billedbehandling om hvordan universet så ud i fortiden, "tilbagespole" ekspansionen. I fortiden galakserne må have været tættere sammen, og i en fjern fortid, de ville have været pakket sammen i en lille punkt. Hvis vi antager, at udvidelsen sats er konstant over tid, alderen for universet som helhed er omkring 10 milliarder år. Imidlertid har astronomer har arbejdet i de sidste 20 år for at afgøre, hvordan ekspansion ændrer sig med tiden. Vi ved nu, at tidlig i universet ekspansion blev bremset, men nu er det hurtigere. Brug af omhyggelige målinger af denne ændring i udvidelseshastighed, er universets alder nu kendt helt præcist at være 13,7 ± 0,2 milliarder år.

Lys bevæger sig utrolig hurtigt - ca. 300.000 km/s. Beregningen af lyset rejsetid er enkel, når du kender lysets hastighed og har en måling af afstanden. Lysets hastighed er velkendt fra eksperimenter på Jorden, og forskellige astronomiske observationer bekræfter, at lysets hastighed ikke har ændret sig i universets historie. Men måle afstande i astronomi er ikke trivielt - du kan ikke bare strengen et målebånd herfra til midten af galaksen! I stedet astronomerne bruger flere metoder til at bestemme afstande, såsom geometriske beregninger og lysstyrke målinger. For eksempel ser nogle galakser meget mindre og svagere end andre galakser af samme art, viser, at de er meget længere væk. Og vha. af de målinger har astronomer og geologer konstateret, at Universet og Jorden er milliarder af år gammel. Denne konklusion er ikke baseret på blot én måling eller en beregning, men om mange former for observationer fra mange forskellige kilder verden over.

Evidens for Big Bang kommer fra mange stykker af observationsdata , der er i overensstemmelse med Big Bang. Ingen af disse beviser Big Bang, da videnskabelige teorier ikke er bevist. Mange af disse kendsgerninger er i overensstemmelse med Big Bang og nogle andre kosmologiske modeller, men tilsammen disse observationer viser, at Big Bang er den bedste nuværende model for universet.
Disse observationer omfatter:

•Den mørke nattehimmel - Olbers 'paradoks .
• Hubbles Lov - den lineære afstand vs rødforskydning.
• Homogenitet - rimelige data, der viser, at vores placering i universet ikke er speciel.
• Isotropi - meget stærke data, der viser, at himlen ser ens ud i alle retninger til 1 del i 100.000.
• Time dilation i supernova lyskurver.
•Radiokilder og kvasarer vs. flux. Det viser, at universet har udviklet sig.
• Eksistensen CMB . Dette viser at Universet har udviklet sig fra en tæt, isotermisk tilstand.
•Variation af T CMB med rødforskydning . Dette er en direkte observation af udviklingen i universet.
•Deuterium, 4 He, og 7 Li overflod. Disse lette isotoper er alle godt i sync. med forventede reaktioner, der forekommer i de første tre minutter.

Beviserne for en accelererende ekspansion kommer fra observationer af lysstyrken af fjerne supernovaer. Vi observere rødforskydningen af en supernova, som fortæller os ved hvad den faktor som universet har udvidet siden supernova eksploderede. Denne faktor er (1 + z), hvor z er rødforskydningen. Men for at bestemme den forventede lysstyrke supernova, vi har brug for at kende dens afstand nu . Hvis universets udvidelse accelererer på grund af en kosmologisk konstant , så udvidelsen var langsommere i fortiden, og dermed den tid, der kræves for at udvide med en given faktor er længere, og afstanden NU er større. Men hvis udvidelsen er aftagende, det var hurtigere i fortiden og afstanden NU er mindre. Således for en accelererende ekspansion supernovaer ved høje rødforskydninger vil synes at være svagere end de ville for en decelererende ekspansion, fordi deres nuværende afstande er større.

Bemærk, at disse afstande er alle proportional med Universets alder [eller 1 / H o ], men denne afhængighed annullerer ud, når lysstyrken for en nærliggende supernova på z tæt til 0,1 sammenlignes med en fjern supernova med z tæt på 1.

osv.

Lars hvis du skal have den Nobelpris du mener dine ideer vil udløse så bør du nok sætte dig i det mest elementære af fysikken og begynde at forstå der er så mange observartioner der giver evidens for både alder og BB at det virker latterligt at man år efter år påstår det modsatte.

Re: Evidens

Der er ikke evidens for universets alder, der er evidens for emnet: MACS 1149-JD og for de lysinformationer objekter udsender.

Lad være med at gøre Big Bang teorien som evidens for de observationer der er gjort.

Du foreslår, at vi holder os til emnet: MACS 1149-JD.

Det er jo faktisk det jeg egentlig beder kosmologer og astronomer om at gøre og dog fortsætter de med at trække Big Bang teorien ind i observationen af objektet.

Så lad os forholde os til emnet og ikke til universets alder eller Big Bang, men til objektets afstand i tid og lysår, så er jeg tilfreds.

Universelle objekter skal ikke beskrives ud fra en teori, det skal være objektet der frembringer en teori - ikke omvendt.

Ethvert universelt objekt er et unikt objekt, som vi først forstår når vi undersøger det og når det undersøges kan der ud fra de informationer objektet giver os, give os en retning efter en teori. Ikke en teori man på forhånd er bundet til, men en teori der alene ud fra objektets information kan give en teori eller flere om objektet.

Så gerne Kim Kaos, lad os forholde os til objektet.

Evidens

Som sædvanligt så overser du at der er evidens for universets alder - adskillige målinger viser os at de 13,7 +/- 0,2 mia. år holder stik samt at meget sandsynlig at hele balladen startede med BB.

Men nu skal vi ikke forvandle denne tråd til en debat om hvorvidt vores univers ca. 13,7 mia. år eller om der var et BB – Den debat har vi nemlig haft alt for ofte uden at kunne bringe dig til en større forståelse - så jeg vil foreslå at vi holder os til emnet: MACS 1149-JD.

Universets alder er et stort spørgsmålstegn ?

Hvornår lærer kosmologer og astronomer at lade være med at tale om universets alder, for ingen kender universets alder og om det i det hele taget har en alder.

De bruger en teori (Big bang) der er bygget op på en viden der er alt for lille om universet, til at den kan være brugbar som indikation for, at universet har en alder.

Tag dog og vær fornuftige og kun bruge tiden i afstand fra os og ikke fra universets skabelse eller start.

Der står jo også klart i artiklen, at observationerne i den afstand er mangelfuld og først når vi får endnu bedre instrumenter (WEB - teleskopet) vil det blive muligt at få større viden om det fjernere univers og til den tid vil det endog kunne ske, at de nuværende opfattelser af universets størrelse og alder ændres markant væk fra Big Bang teoriens grundsubstans.

Men ok, nogle er fanget i BBs edderkoppenet, som de har uhyre svært ved at slippe fri af. Men sådan er det med både mennesker og insekter. De indfanges af noget de har svært ved at slippe fri af.

Nogle mennesker kan godt lide at være ikke bundet til noget bestemt og nogle vil faktisk også gerne være bundet, men ikke stærkere end at de godt vil have mulighed for at komme væk fra det der binder dem.

Desværre lader det til, at de tilsyneladende mest fornuftige folk inden for videnskaben har bundet sig så stramt til Big Bang teorien og de ikke tør slippe fri af teorien og være mere åbne over for det der observeres i universet. Beklageligvis.

MACS 1149-JD

Det var højst sandsynligt vha. bl.a. Dark matter at MACS 1149-JD blev opdaget – så måske er der endnu mere evidens for at det findes.
Vedr. alder – så menes det at MACS 1149-JD påbegyndte dannelsen ca. 200 mio. efter BB og den vi nu kan se er fra 4-500 mio. år efter BB – så…. Tag de 200 mio. år med et gran salt

"The natural luminosity enhancer that helped researchers discover the galaxy consists of dark matter, so called because it can only be perceived indirectly, e.g. by its light-attracting properties. Galaxy clusters in which hundreds or thousands of galaxies move in a relatively small space contain large amounts of dark matter. If such a galaxy cluster with its dark matter is located at a certain distance from Earth, it acts like a magnifying lens – it makes objects located behind it appear larger and brighter by bundling their light. It is this effect of the gravitational lens that led to the discovery of MACS1149-JD1."

http://nanopatentsandinnovations.blogspot.dk/2012/09/dark-matter-aids-in...

Universet er ...

Det er ikke den afskrevne tekst fra propagandapublikationen som helhed, jeg angriber. Det meste kunne lige så godt være citeret fra en populær bog om kosmologi. Det er dette lille uddrag til sidst: "Noget må have sat processen i gang - en kraft der har været stærkere end hele universets umådelige gravitationskraft. Der er god grund til at spørge: 'Hvor kan denne vældige kraft komme fra? […] Dette faktum forudsætter mere end blot tilstedeværelsen af en umådelig energikilde. Der var også behov for forudseenhed og intelligens eftersom den hastighed universet udvider sig, synes meget fint afpasset".

Det er et forsøg på at få kreationisme og intelligent design listet lige så stille ind af bagdøren; et forsøg på at tillægge Universets eksistens en guddommelig oprindelse og at lægge skabelsen i Guds hænder. Det er også i orden. Enhver er salig i sin tro og finder fred i sin egen verden, uanset om det er Jehovas Vidners verden eller Crestroyer teoriens verden. Set fra et videnskabeligt synspunkt er der dog ingen af argumenterne, der holder. Her er forskerne på langt mere sikker grund, alene af den grund at de er i stand til at efterprøve deres teorier.

At overskriften siger at ’Forskere finder Universets måske tidligste galakse’ skal naturligvis ikke tages bogstaveligt. Der er fundet en galakse, MACS 1149-JD, som viser tegn på at stamme fra dengang, Universet var mindre end 200 millioner år gammelt.

Fundet viser, at astronomi i modsætning til religion er en fremadskridende proces, hvor
minutiøse undersøgelser og eksperimenter kommer nærmere og nærmere en kortlægning af, hvor Universet kommer fra, hvad det består af, og hvilke fysiske love der holder det hele i gang.

Jehova

Uanset om det er et Jehova afskrift eller ej, så synes jeg at argumenterne omkring singularitet holder.

Hele universet er en konstant bevægelse af enten partikler eller bølger i tid. Hvordan kan noget som helst bevæge sig i nul rum og nul tid?

Det vil være mig en evig gåde, indtil en eller anden får banket ind i hovedet på mig hvordan det kan lade sig gøre.

Vil en eller anden i det mindste forsøge?

Universet er afskrevet

Ullrik Arlieth, det ville have været relevant, såfremt du havde nævnt, at dit indlæg er en direkte afskrivning af side 11-14 i Jehovas Vidners propagandapublikation 'Findes der en Skaber, som interesserer sig for os?'

Hvordan universet blev til

Hvordan blev universet til?
Svaret på det spørgsmål er netop rykket nærmere.
Men det er stadig et omstridt spørgsmål HVORDAN?

Alle de enkelte stjerner vi kan se befinder sig
i Mælkevejen. Frem til 1920'erne troede man
at dén var den eneste galakse der fandtes.
Men observationer med større teleskoper har
siden vist at det ikke er tilfældet.
Universet rummer mindst 50.000.000.000 galakser.
Altså ikke 50 milliarder stjerner - men mindst 50 milliarder
galakser, der hver især har milliarder af stjerner som vores Sol.
Og dog var det ikke den kolossale mængde galakser der vendte
op og ned på videnskabsmændenes opfattelser i 1920'erne, men dét
at de alle var i bevægelse.

Astronomerne opdagede noget bemærkelsesværdigt: Når lys
fra en galakse blev ledet gennem et prisme, viste det sig at
lysbølgerne var ,,strakt". Denne såkaldte rødforskydning tydede på
at lyset var udsendt af et legeme der med stor hastighed var
på vej bort fra os.
Jo længere væk galaksen befandt sig, jo hurtigere syntes den at
bevæge sig bort fra Jorden. Det tyder på at universet udvider sig!

I 1995 bemærkede nogle astronomer at den fjerneste stjerne man
nogen sinde har observeret (SN 1995K), opførte sig temmelig
besynderligt da den eksploderede i sin galakse.
Ligesom supernovaer i nærliggende galakser blev denne stjerne
meget klar og blegnede derefter langsomt, men over en længereperiode end man tidligere havde iagttaget.
Tidsskriftet New Scientist indtegnede forskningsresultaterne
på et diagram og forklarede: ,,Formen af lyskurven . . . er strakt
i tid med nøjagtig den længde man kunne forvente hvis galaksen
var på vej bort fra os med halvdelen af lysets hastighed."
Hvad var konklusionen? Man betragtede det som ,,det bedste vidnesbyrd
til dato om at universet virkelig udvider sig".

Man behøver hverken at være professionel astronom eller amatørastronom for at forstå at et ekspanderende univers fortæller en hel del
om vores fortid - og måske også om vores fremtid.
Noget må have sat processen i gang - en kraft der har været
stærkere end hele universets umådelige gravitationskraft.
Der er god grund til at spørge: 'Hvor kan denne vældige kraft
komme fra?

De fleste forskere mener at universet oprindelig var et uhyre lille
punkt af uendelig tæthed (en singularitet), men vi kan ikke
komme uden om dette fundamentale spørgsmål: ,,Hvis universet på
et tidspunkt i fortiden tilnærmelsesvis var en singularitet, uendelig lille og af uendelig tæthed, må vi spørge hvad der fandtes før, og hvad der var uden
for universet. . . . Vi må tage stilling til spørgsmålet om
en begyndelse." - Sir Bernard Lovell.

Dette faktum forudsætter mere end blot tilstedeværelsen
af en umådelig energikilde.
Der var også behov for forudseenhed og intelligens eftersom den
hastighed universet udvider sig, synes meget fint afpasset.

,,Hvis universet havde udvidet sig én billiontedel hurtigere, ville alt
stof i universet være spredt nu," oplyser Lovell.
,,Og hvis det var foregået én billiontedel langsommere, ville
gravitationskræfterne have fået universet til at kollapse inden for
sådan cirka den første milliard år af dets eksistens.
Heller ikke i dét tilfælde ville der have eksisteret stjerner
eller liv i dag."

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg