Annonceinfo

Forskere finder liv dybt nede i permafrosten på Antarktis

Der findes næsten ikke et mere fjendtligt miljø på Jorden. Alligevel har forskere fundet liv i en tilfrosset sø, der er indkapslet i Antarktis' permafrost. Det øger håbet om at finde liv på andre planeter i vores solsystem.

20 meter under Antarktis overflade ligger søen Lake Vida. Her har forskere fundet liv. (Foto: Colourbox)

Amerikanske forskere har fundet liv i en tilfrosset saltsø under Antarktis' overflade. Søen er kulsort, ekstremt salt, iskold og har været isoleret fra resten af verden i over 3.000 år

Derved tilbyder søen et af de mest fjendtlige miljø, Jorden kan mønstre. Alligevel huser den et bakteriesamfund, der lever i bedste velgående.

Det spektakulære fund er bestemt interessant i sin egen ret. Men mere interessant er det måske, at fundet også øger muligheden for, at der kan findes liv andre steder i vores solsystem.

Det mener det nye studies hovedforfatter.

Liv-studie lavet i samarbejde med NASA

»Jeg er meget fascineret af vores solsystems frosne planeter og måner og deres potentiale for at rumme liv. Vi har indtil videre kun et meget begrænset kendskab til mulighederne for, at liv kan eksistere på disse måner og planeter. Vores fund øger den mulighed, da vi kan vise, at liv kan eksistere under nogle ekstreme betingelser, der måske modsvarer, hvad vi kan finde i solsystemet,« skriver lektor Alison Murray fra Division of Earth and Ecosystem Sciences, University of Nevada, i en mail til Videnskab.dk.

Alison Murray har i sit studie arbejdet sammen med blandt andet NASA, mens det amerikanske NSF (National Science Foundation) har støttet forskningen.

Fakta

Blandt bakterierne i Lake Vida er nogle af dem gamle kendinge fra Antarktis, mens andre er nye og rummer potentialer for industrien. Alison Murray forestiller sig, at mange virksomheder vil være interesserede i enzymer, der kan fungere ved temperaturer under 0 grader Celsius.

Studiet er netop offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift PNAS.

Bakterier trives ved - 13 grader Celsius og ekstreme mængder salt

I deres undersøgelser har forskerne bag studiet boret omkring 20 til 30 meter ned gennem Antarktis permafrost til den tilfrosne sø Lake Vida.

Her har de boret yderligere 27 meter ned i den tilfrosne sø og udtaget borekerner. Under boringerne blev borehullerne fyldt med en ekstremt saltholdigt ’slush-ice’ eller saltlage, der har været fanget i isen over 3.000 år.

Netop i den saltlage har forskerne fundet bakterier, der trives i minus13 grader Celsius, totalt mørke og i saltvand, der er mere end seks gange så salt som almindeligt havvand.

Energi kommer fra reaktion med sedimentet

Yderligere undersøgelser af saltlagen viste, at miljøet desuden er iltfrit, en smule surt og indeholder store mængder organisk kulstof, nitrat, molekylært brint samt oxiderede og reducerede kemiske stoffer. Det sidste undrede forskerne, da søen i over 3.000 år har været isoleret fra nogen form for energikilde, hvilket ellers er krævet, for at kemiske stoffer kan blive oxideret eller reduceret.

Geokemiske undersøgelser fortalte forskerne, at der formentlig foregår kemiske reaktioner mellem sedimentet og saltlagen, der producerer blandt andet det molekylære brint. Det kan være forklaringen på, hvor energien til at oxidere og reducere kemiske stoffer, samt understøtte livet i søen kommer fra.

citatSelvom det er nogle meget dygtige folk med en bred vifte af ekspertiser, der har lavet et rigtigt godt stykke forskning, skal man huske på, at de også er interesseret i at få deres forskning ud, om det så kræver en lidt mere spektakulær vinkel.
- Kai Finster, Aarhus Universitet

»Det er interessant at se, at liv kan eksistere under så ekstreme betingelser uden nogen form for energi fra overfladen. Det lærer os noget om, hvordan liv alligevel formår at overleve i lang tid selv under forskellige former for miljømæssige stressfaktorer.«

»Livsbetingelserne og isolationen er, hvad man kan forvente af andre frosne verdner i vores solsystem, så måske kan vi også finde liv der,« lyder det i mailen fra Alison Murray, der håber, at astrobiologer vil bruge hendes opdagelse til at udbrede deres søgen efter liv i solsystemet.

Dansk forsker er begejstret - og forbeholdende

Ifølge en dansk forsker i ekstremofile bakterier, lektor i mikrobiologi ved Aarhus Universitet Kai Finster, er opdagelsen meget spændende, men så heller ikke mere.

»Jeg synes, det er spændende, at man har fundet liv i en sø under isen på Antarktis. Det er første gang, nogen har beskrevet et sådant system. Når det så er sagt, så har man før fundet liv under lignende miljøbetingelser i andre af Jordens kolde egne, så fundet er ikke unikt.«

»Man skal også være varsom med at tro, at vi nu skal til at finde liv i rummet på grund af opdagelser som denne. Vi har ingen idé om, hvordan livet ser ud under fire kilometer is på Jupiters måne Europa - og hvornår er det lige, vi kommer til at undersøge det?«

»Desuden fortæller vores opdagelser her på Jorden kun noget om, hvorvidt bakterier kan leve i miljøet. De fortæller ikke noget om, hvorvidt liv kan opstå i de kolde miljøer.«

»Koblingen til liv på andre planeter er ofte en måde, forskere fremstiller deres forskning på for at gøre den mere lettilgængelig for offentligheden. Selvom det er nogle meget dygtige folk med en bred vifte af ekspertiser, der har lavet et rigtigt godt stykke forskning, skal man huske på, at de også er interesseret i at få deres forskning ud, om det så kræver en lidt mere spektakulær vinkel,« siger Kai Finster. 

Озеро Восток (Lake Vostok)

Det bliver endnu mere interessant, såfremt der findes lignende livsformer i Озеро Восток (Lake Vostok), som er den største af Antarktis’ mere end 140 indkapslede gletsjersøer.

Lake Vostok befinder sig dybt under indlandsisen, som det pågældende sted ligger 3488 meter over havets overflade. Søen er imidlertid dækket af mere end 4000 meter is, hvilket vil sige, at den faktisk ligger ca. 500 meter under havets overflade.

Seismiske målinger har vist, at søen er 250 km lang og 50 km bred på det bredeste sted og dækker et areal på 15690 km². Gennemsnitsdybden er på 344 meter, hvilket i alt giver et rumindhold på omkring 5400 km³.

Søen skønnes at have været dækket af den tykke iskappe i omkring 15 millioner år, og oprindeligt var formodningen, at vandet har været isoleret fra omgivelserne siden søens dannelse. Noget tyder dog på, at vandet i søen hele tiden bliver fornyet på grund af bevægelsen af den antarktiske iskappe, så hele søens indhold bliver udskiftet i løbet af 13-14000 år.

Russiske forskere har forsøgt at bore ned til søen, og den 5. februar 2012 hævdede de at have boret 3768 meter ned og gennembrudt iskappen over overfladen af søen. Forskerne forventer at tage prøver af søens vand i slutningen af 2012, hvor den antarktiske sommer begynder. Det russiske forskerhold har planer om at sende en robot ned gennem borehullet for at indsamle vandprøver og sedimenter fra bunden af søen.

Der er udvist særlig omhu for ikke at forurene søen, idet der kunne tænkes at eksistere livsformer, som har været isoleret fra det øvrige liv på Jorden i millioner af år, hvilket er meget længere tid end de netop fundne livsformer i Lake Vida.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste blogindlæg

Annonceinfo