For første gang har forskere skabt aber, der er sammensat af gener fra seks forskellige makaka-aber.

Abekattene Roku, Chimero og Hex er derfor ifølge forskerne lidt af en verdenssensation. Tidligere har forskere skabt mus, der var sammensat af flere små gnavere. Men aldrig har man skabt et væsen, der ligner et menneske så meget, som en abe gør.

Målet er, at de tre søde aber skal bringe stamcelleforskningen fremad. En forskning, der muligvis kan føre til helbredelse af blandt andet kræft og Alzheimers.

»Vi kan ikke modellere alt i mus. Hvis vi ønsker at flytte stamcelle-terapi fra laboratoriet ud til sygehusene og fra mus til mennesker, er vi nødt til at forstå, hvad primat-celler – som dem, der er i aber og mennesker – kan og ikke kan gøre,« siger manden bag eksperimentet, Shoukhrat Mitalipov fra Oregon Health & Science University i en pressemeddelelse.

Nuttede Frankenstein-monstre

Aberne er groft sagt blevet til på samme måde, som Dr. Frankenstein skabte sit monster i den berømte gyserhistorie. Shoukhrat Mitalipov og hans kollegaer tog dele fra seks forskellige aber, og fik dem til at fungere sammen – til at leve.

Men hvor Dr. Frankenstein skabte sit monster af ligdele, blev de bedårende Roku, Chimero og Hex (se billedgalleriet med spilopmagerne i toppen af artiklen) skabt af seks forskellige abe-embryoner – altså meget tidlige fostre.

Aberne var bare nybefrugtede æg

Celler fra de seks embryoner blev ’limet’ sammen og sat op i livmoderen på en hun-makaka. Der udviklede de små krabater sig som et normalt foster, inden de blev født.

Den eneste grund til, at cellerne kunne fungere sammen, var, at de blev taget på et meget tidligt tidspunkt i fostrenes udvikling. Foster-cellerne var, hvad man kalder ’totipotente stamceller’. De kom fra et ny-befrugtet abe-æg, og på det tidspunkt kunne de hver især udvikle sig til et helt dyr og skabe en moderkage.

»Cellerne smeltede aldrig sammen. Men de holdt sammen og arbejdede sammen for at danne væv og organer. Mulighederne for videnskaben er enorme,« siger Shoukhrat Mitalipov.

Forskere skabte fåre-ged

Aberne Roku og Hex er såkaldte kimæer, væsner, som er sammensat af celler fra forskellige organismer.

Videnskaben har tidligere skabt opsigtsvækkende kimæer. Den første var fåre-geden Duchess. Den blev skabt af forskere fra University of California i 1984. Ligesom Roku, Chimero og Hex blev Duchess skabt ved at sætte flere ny-befrugtede ægceller sammen. Men i Duchess’ tilfælde var det altså celler fra henholdsvis en ged og et får.

Duchess var en sær skabning. Nogle steder på kroppen havde hun stridt gede-hår. Andre steder var hendes hår krøllet som på et lam.

Kimæer bringer stamcelleforskningen frem

Duchess – og nu de tre makakka-aber – er blevet skabt, fordi forskerne vil vide mere om stamceller. Når forskerne skaber kimæer, lærer de en masse om, hvordan kroppens forskellige slags celler udvikler sig til bestemte organer.

»Man har jo i virkeligheden samlet seks forskellige kloner i en abe. På den måde bliver det muligt at følge, hvilken klons celler, der udvikler sig til nerveceller, leverceller og så videre,« fortæller professor Merete Fredholm, der forsker i husdyrgenetik ved Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

»Man kan gennem hele livsforløbet se, hvordan cellerne udvikler sig og bidrager til den færdige organisme.«

Ikke svært at skabe de tre aber

Merete Fredholm kan godt se perspektiverne i de tre nyfødte Makaka-aber, men hun sætter alligevel spørgsmålstegn ved sensationen i de tre abers fødsel.

»Men man har jo lavet kimærer i mange, mange år. Og jeg vil sige, at det nok var mere sensationelt, da man blandede et får og en ged sammen – fordi det var to forskellige dyrearter.«

»Når man først har vist, at man kan få et foster ud af at blande embryonale celler fra får og ged, vil man ”meget nemt” kunne blande forskellige celler fra tidlige ægstadier fra en abe og få det til at udvikle sig til et foster,« siger Merete Fredholm.

Menneske-kimæer er ikke på tegnebrættet

Merete Fredholm vurderer, at teknikken, hvor man blander seks forskellige dyr, ikke er så forskellig fra den, hvor man blander to.

»Så jeg synes ikke, det lyder fuldstændig sensationelt. Men aben er jo en dyreart, der er tæt på mennesket. Det er nok grunden til, at man slår det stort op,« konstaterer Merete Fredholm.

De tre abekattes ”far” Shoukhrat Mitalipov ser for øvrigt ikke nogen grund til at skabe menneske-kimæer. Sådan nogle væsner vil ikke bringe videnskaben nævneværdigt frem, vurderer han.

Forskningsartiklen er blevet publiceret i det amerikanske tidsskrift Cells januarudgave 2012.