Forsker forstår abesprog
En schweizisk abeforsker mener, han kan forstå hvad Campell-marekatten siger. Aben danner nye udtryk ved at sætte simple ord sammen, viser forskerens nye undersøgelse.

Campbell-aben sætter forskellige råb sammen, og på den måde får de nye betydninger, og nu forstår forskere lidt af, hvad aberne taler om. (Foto: Eugen Zuberbühler)

Professor Klaus Zuberbühler fra University of St. Andrews har studeret kommunikationen hos marekatten Cercopithecus campbelli i en årrække, og i en ny undersøgelse fastslår han og hans kollegaer, at den lille abe har et ret så avanceret sprog.

Ikke bare det, men forskerne mener også, de kan forstå, hvad aberne siger, (se abe-ordlisten nederst).

Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet 'Proceedings of the National Academy of Sciences' og i open-access-tidsskriftet Plos One.

Tre måneder i junglen

Campbell-aben, også kaldet Campbell-marekatten, er en marekat, der hører hjemme i Elfenbenskysten, Ghana, Gambia, Guinea, Liberia, Senegal og Sierra Leone. De har små hoveder, tynde, lange lemmer og en lang korthåret hale.

Forskerne studerede alfahannerne i seks forskellige flokke. Disse haners hovedopgave var at se efter farer og advare resten af flokken om, hvad der sker, og hvad de skal gøre.

Zuberbühler og kollegaerne tilbragte tre måneder sammen med Campbell-aberne i Tai National Park i Elfenbenskysten og opdagede, at dyrene satte forskellige lyde sammen for at give deres råb ny mening.

Forskerne sammenligner dette med den måde, som vi mennesker anvender forstavelser og endelser. Vi siger for eksempel 'tro', men sætter vi forstavelsen 'van-' foran, ændres meningen drastisk.

Når alfahannerne varsler om, at en rovfugl af arten kronørn er i området råber de 'Hok!', mens de, når de skal advare om andre truende fugle, siger 'Hook-oo!'

Hvorfor kan aber ikke lære dansk?

Mange andre aber laver også forskellige lyde, som man tror kan betyde forskellige ting, men indtil nu er det ikke lykkedes at tolke, hvad det er, de prøver at sige.

Så hvorfor kan vi ikke lære aber at tale menneskesprog? Det har blandt andet noget at gøre med evolutionen, mener Zuberbühler.

»I princippet kan en chimpanse frembringe alle de lyde, som et menneske kan, men det gør de ikke, fordi der ikke har været noget evolutionært pres mod det,« siger han til New York Times.

Han mener nemlig, at mennesket på et eller andet tidspunkt udviklede en trang til at dele sine tanker. Så langt er aberne ikke kommet endnu, men forskeren mener, at mange af de egenskaber, som ligger til grund for udviklingen af sprog, også findes hos dem.

Nu er det professor Zuberbühlers plan at afspille optagelserne af Campell-abernes råb for dem selv, for at se om de reagerer på det.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov