Annonceinfo

Forsker forstår abesprog

En schweizisk abeforsker mener, han kan forstå hvad Campell-marekatten siger. Aben danner nye udtryk ved at sætte simple ord sammen, viser forskerens nye undersøgelse.

Campbell-aben sætter forskellige råb sammen, og på den måde får de nye betydninger, og nu forstår forskere lidt af, hvad aberne taler om. (Foto: Eugen Zuberbühler)

Professor Klaus Zuberbühler fra University of St. Andrews har studeret kommunikationen hos marekatten Cercopithecus campbelli i en årrække, og i en ny undersøgelse fastslår han og hans kollegaer, at den lille abe har et ret så avanceret sprog.

Ikke bare det, men forskerne mener også, de kan forstå, hvad aberne siger, (se abe-ordlisten nederst).

Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet 'Proceedings of the National Academy of Sciences' og i open-access-tidsskriftet Plos One.

Tre måneder i junglen

Campbell-aben, også kaldet Campbell-marekatten, er en marekat, der hører hjemme i Elfenbenskysten, Ghana, Gambia, Guinea, Liberia, Senegal og Sierra Leone. De har små hoveder, tynde, lange lemmer og en lang korthåret hale.

Forskerne studerede alfahannerne i seks forskellige flokke. Disse haners hovedopgave var at se efter farer og advare resten af flokken om, hvad der sker, og hvad de skal gøre.

Zuberbühler og kollegaerne tilbragte tre måneder sammen med Campbell-aberne i Tai National Park i Elfenbenskysten og opdagede, at dyrene satte forskellige lyde sammen for at give deres råb ny mening.

Forskerne sammenligner dette med den måde, som vi mennesker anvender forstavelser og endelser. Vi siger for eksempel 'tro', men sætter vi forstavelsen 'van-' foran, ændres meningen drastisk.

Når alfahannerne varsler om, at en rovfugl af arten kronørn er i området råber de 'Hok!', mens de, når de skal advare om andre truende fugle, siger 'Hook-oo!'

Hvorfor kan aber ikke lære dansk?

Mange andre aber laver også forskellige lyde, som man tror kan betyde forskellige ting, men indtil nu er det ikke lykkedes at tolke, hvad det er, de prøver at sige.

Så hvorfor kan vi ikke lære aber at tale menneskesprog? Det har blandt andet noget at gøre med evolutionen, mener Zuberbühler.

»I princippet kan en chimpanse frembringe alle de lyde, som et menneske kan, men det gør de ikke, fordi der ikke har været noget evolutionært pres mod det,« siger han til New York Times.

Han mener nemlig, at mennesket på et eller andet tidspunkt udviklede en trang til at dele sine tanker. Så langt er aberne ikke kommet endnu, men forskeren mener, at mange af de egenskaber, som ligger til grund for udviklingen af sprog, også findes hos dem.

Nu er det professor Zuberbühlers plan at afspille optagelserne af Campell-abernes råb for dem selv, for at se om de reagerer på det.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

'Ord-lyd',

Det anslås at aber (generelt) kan 8 lyde og mennesket ca 50, udviklingen af sproget og bevidstheden  former tale-motorik'en.
En sprogforsker; fløjtning er en god øvelse i god udtale.
En orangutang (Zoo i US) var blevet inspireret til at fløjte, men kun svage hule lyde lykkedes.
Det mest enkle  kendte sprog (Piraha') kan fløjtes.
lyd-teknisk set.

SV:Børn og chimpanser

Forsøget med chimpansen og barnet blev også afbrudt af en anden og mere alarmerende grund (i hvert fald fra forældrenes synspunkt). Barnet kopierede chimpansens opførsel mere end denne kopierede barnets :)

Ha:-)

Børn og chimpanser

Forsøget med chimpansen og barnet blev også afbrudt af en anden og mere alarmerende grund (i hvert fald fra forældrenes synspunkt). Barnet kopierede chimpansens opførsel mere end denne kopierede barnets :)

Dyrestrube

Ifølge artiklen skulle chimpanser kunne frembringe alle de lyde, mennesker kan, men mig bekendt har de en dyrestrube der ikke gør dette muligt. Derimod kan chimpanser lære menneskeligt tegnsprog, og her nå op på et ordforråd 2-300. Og i hvert fald vor anden fætter i dyreriget, bonoboen, bruger i naturen tegnsprog.
Man har i øvrigt prøvet at opdrage en nyfødt chimpanseunge som et menneskebarn, og sammen med et menneskebarn, da moderen i en Zoologisk Have var død under fødslen, eller ikke ville kendes ved sit afkom.
Adoptivforældrene, hvoraf faderen var zoolog, opdrog de to ens, og i det første leveår var chimpanseungen meget hurtigere end menneskebarnet. Da menneskebarnet så småt begyndte at tale forsøgte også chimpansen det, men kunne ikke. Tilsidst opgav den, og fik altså rollen som et dybt åndssvagt barn. Selv om åndssvage børn med en tilsvarende IQ [60] nu godt kan lære at tale, mens de dybt åndssvage på en institution på Amager der blev berygtet for nogle år siden ikke kan. Deres IQ skullle ligge på en 20, svarende til en hunds.
Men chimpansens dyrestrube tillader den bare ikke at tale som et menneske. Hvilket ikke er det samme som at de lyde de udstøder, også i naturen, og de fagter de laver, ikke er betydningsbærende.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer