Edderkopper er kendt for at leve af insekter og andet bytte, som havner i deres net, eller som de fanger direkte selv. Men nu har forskere afdækket, at en art har helt andre ting på menukortet - nemlig grøntfoder.
Det er tale om den lille springedderkop Bagheera kiplingi, som hovedsagligt ernærer sig af en plantebaseret kost. Dette gælder især populationer i Mexico, men også i Mellemamerika går B. kiplingi efter planteføde. Den sjældne adfærd beskrives i en undersøgelse som netop er blevet publiceret i tidsskriftet Current Biology.
»Dette er den første edderkop vi kender til, som bevidst går efter dele af planter, og den første vi har fundet, der har planter som sin primære fødekilde,« siger Christopher Meehan fra Villanova University.
Undersøgelsen er ledet af ovennævnte Meehan og Eric Olson fra Brandeis University. Allerede i 2001 så Olson denne edderkop indtage planteføde. Dengang var det i Costa Rica.
Så observerede Meehan samme adfærd i 2007 i en population i Mexico. Efter dette slog de forskergrupper, de tilhørte, sig sammen, for komme ud med deres opdagelser i en fælles undersøgelse.
Plantespisningen var især tydelig i den mexicanske population. Toppene af bladene på akacierne stod for mere end 90 procent af maden på edderkoppens menu.
I Costa Rica skete det imidlertid lidt oftere at B. kiplingi supplerede sin vegetarkost med insekter eller myrelarver, som de faldt over.
B. kiplingi holder til i forskellige akacie-buske, hvor der også lever en type myrer.
Vegetar-edderkoppen fremstår som en snylter i dette akacie-myre-system. Den hugger mad og gider ikke at beskytte buskene imod andre potentielt uønskede middagsgæster, således som myrerne gør.
Myrerne fremstår på deres side som trofaste beskyttere af akacierne. De er med tiden blevet plantens forsvar og vil på deres side undgå, at indtrængere forsyner sig fra spisekammeret.
Buskene gengælder ved at give dem både husly i form af hule torne og føde i form af nektar - samt toppene på bladene, såkaldte 'Beltian bodies'.
Se en Bagheera kiplingi blande sig i myrernes verden på en akacie-busk:
»Denne velkendte sameksistens er blevet undersøgt af økologer i noget nær 50 år. Alligevel er edderkoppens rolle ikke blevet bemærket, før Olsons opdagelse i 2001.«
»I Mexico var vi så heldige at finde et område, hvor denne edderkop findes i et stort antal, og i endnu højere grad spiser planter end i Costa Rica,« siger professor og medforfatter Robert Curry i en pressemeddelelse fra Villanova University.
Akacie-myre-systemet er i øvrigt et af de mest undersøgte eksempler på co-evolution i naturen. Co-evolution indebærer, at de to arter i et økologisk afhængighedsforhold har en samtidig udvikling, således at de tilpasser sig hinanden.
Den lille vegetar B. kiplingi tager for sig især af bladtoppene, som er fulde af lipider og proteiner.
Samtidig er edderkoppen god til at undvige patruljerende myrer, fordi den har et utrolig godt syn og er hurtig og smidig. Desuden har den gode kognitive færdigheder, hedder det i pressemeddelelsen. Myrer er ikke i stand til at fange edderkoppen, som også kan holde dem på afstand, hvis det er nødvendigt.
Desuden virker det, som om vegetaren bygger sit spindelvæv i mindre attraktive dele af akacierne, altså i dårligere områder end myrer foretrækker. Det kan også tænkes, at myrernes opførsel og lugte efterlignes, mener Meehan ifølge Cell Press.
Undersøgelsen viser også, at co-evolution mellem myre og plante kan føre til udviklingen af strukturer, som kan være ekstra sårbare. Disse kan dermed blive udnyttet af en tredjepart, som eksempelvis edderkopper, som ifølge Curry og Meehan normalt fokuserer på helt andre typer bytte.
Ud over dette kan det se ud til, at livet som vegetar har påvirket den sociale udvikling hos edderkoppen, nu hvor den i stor grad lever, spiser og lægger sine æg på akacie-buske. Forskerne antyder, at det kan have ført til, at hannerne er blevet mere optagede af at bevogte æggene og de nyudklækkede edderkopper, hedder det endvidere.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Mægtig interessant artikel
som jeg lige snublede over.
Spørgsmål: Er Bagheera kiplingi giftig?