Annonceinfo

Fødekæderne ændrer sig dramatisk i Arktis

Bestanden af lemminger på Grønland er kollapset. Det har katastrofale følger for en række rovdyr, viser ny forskning.

Lækatten har netop snuppet lemmingen, der hænger slapt fra dens gab. De sidste 12 år har lækatten dog måttet lede længe efter dens føde, da antallet af lemminger i Nordøstgrønland er reduceret kraftigt. (Foto: Niels Martin Schmidt)

Især sneuglen og lækatten har de sidste ti år måttet spejde langt efter deres føde. Et dramatisk kollaps i bestanden af Grønlands eneste gnaver – halsbåndlemmingen – betyder, at fødegrundlaget er forsvundet for en række rovdyr.

Netop publicerede forskningsresultater dokumenterer, at reduktionen i antallet af lemminger også rammer rovdyrene, som lever af den lille, buttede gnaver. Rovdyrenes fremtid er således også truet.

»Det er første gang, vi har dokumenteret et egentligt lemmingekollaps i Grønland. Vores resultater viser, hvordan en lille ændring kan forplante sig videre i økosystemet.«

»For eksempel er ynglebestanden af sneugler reduceret med 98 procent,« siger seniorforsker Niels Martin Schmidt fra Arktisk Center, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Forskningsresultaterne er publiceret i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B.

4-års cyklus ophørt

Frem til årtusindskiftet svingede antallet af lemminger i karakteristiske 4-årige svingninger. Hvert fjerde år var der rigtig mange lemminger.

I årene med mange lemminger, tog rovdyrene for sig af retterne, og lemmingerne brugte tre år til at opbygge en ny, stor bestand. Gennem de seneste 12 år er dette mønster dog brudt.

Fakta

Siden 1988 har Niels Martin Schmidt sammen med et internationalt forskerhold overvåget udviklingen i antallet af lemminger på forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland samt på Traill Ø, der ligger 250 kilometer syd for Zackenberg.

Det rammer først og fremmest rovdyr som lækatten og sneuglen, som har specialiseret sig i at jage lemminger. Hvis der er mange lemminger, har rovdyrene mere føde og får flere unger.

»Færre lemminger har en direkte effekt på reproduktionen blandt rovdyrene,« fortæller Niels Martin Schmidt.

Lemmingerne på Grønland er ikke fuldstændig forsvundet, men antallet brænder udelukkende på lavt blus, tilføjer han.

Lemminger er afhængige af sne

Om vinteren lever lemminger et trygt liv under sneen, hvor de finder beskyttelse fra både rovdyr og det ubarmhjertige klima over sneen. Lemmingerne bygger reder af mos og græs, hvor de yngler.

Sommeren er derimod en farlig tid for lemmingerne. Den beskyttende sne er smeltet, og tre ud af fire lemminger bliver snuppet af rovdyr.

»En kortere periode med snedække kan være en af grundene til de meget få lemminger siden årtusindeskiftet,« forklarer Niels Martin Schmidt.

Han vil dog ikke give global opvarmning hele skylden, da man endnu ikke kan sige præcis, hvilke sneforhold lemminger trives bedst under.

Figuren viser svingningerne i bestanden af halsbåndlemminger ved Zackenberg og Traill Ø på Nordøstgrønland. Indtil årtusindeskiftet svingede antallet af halsbåndlemminger i et karakteristisk 4-årigt mønster. I 00'erne år er mønsteret dog brudt. (Grafik: Niels Martin Schmidt)

Der er dog næppe tvivl om, at mindre tid med snedække har været med til at skabe kollapset i lemmingebestanden, påpeger Niels Martin Schmidt.

Lemmingekollaps forplanter sig i økosystem

Polarræven og den arktiske fugl lille kjove har også lemminger højt på spisekortet. Men de er mere generalister med hensyn til, hvad de spiser. For eksempel kan polarræve også æde kadavere fra blandt andet moskusokser.

»Det er klart, at hvis lemmingbestandene ikke kommer op på tidligere niveau igen, fører det til markante nedgange i bestandene af rovdyr – især sneugle og lækatte.«

»Polarræven skal nok finde anden føde, men på længere sigt vil også den lille kjove blive ramt,« siger Niels Martin Schmidt.

Klassisk gummistøvle-biologi

Antallet af lemminger og de berørte rovdyr er anslået ud fra, hvad Niels Martin Schmidt kalder klassisk gummistøvle-biologi.

»Hvert år går vi ud og registrerer reder og grave i et bestemt område. Ud fra vores registreringer kan vi så regne os frem til antallet og ynglesuccessen hos de enkelte arter,« forklarer Niels Martin Schmidt.

Resultaterne viser ifølge Niels Martin Schmidt, hvor vigtig langtidsovervågning er.

»Kun fordi vi har overvåget områderne gennem 16 år, er vi i stand til at vise, at der har været et kollaps, og hvilke konsekvenser det har,« slutter han.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg