De store pterosaurer herskede over himlen i den sene kridttid. (Tegning af Dmitry Bogdanov)

I kridttiden, for 145 til 65 millioner år siden, fløj de giraf-store øgler 'pterosaurus' omkring på deres mægtige vinger.

Men det er ulogisk, at så store dyr kan komme i luften. I hvert fald hvis de skal komme derop på samme måde som en fugl.

Alligevel har de folk, der forsker i datidens dyr - palæontologerne - tidligere regnet med, at pterosaurerne kom i luften på samme måde, som nutidens fugle.

Nu viser ny forskning i de store øgles knoglebygning imidlertid, at de har brugt knoerne på deres vinger til at støtte sig i en serie 'frøspring'. Det gav dem fart nok til at tage et afsæt.

»Ved at bruge alle fire ben kunne en pterosaurus sætte af fra flad jord og komme på vingerne på mindre end et sekund. Og det uden at tage vind eller klipper til hjælp. Det var en god evne at have, når man levede i den sene kridttid, hvor sultne Tyranosaurus rexer strejfede omkring,« siger biolog Michael B. Habib fra Johns Hopkins University School of Medicine, der står bag undersøgelsen i en pressemeddelelse.

Var ikke dinosauer

Pterosaurus er et af de fortidsdyr, som mest hyppigt bliver fejlplaceret i familie med andre dyregrupper. Kæmpeøglen levede på samme tid som dinosaurer såsom den trehornede 'triceratops' og den kødædende Tyranosaurus rex. Men ligesom datidens havøgler var den ikke i familie med dem.

Og selvom pterosaurus kunne flyve, lignede den heller ikke nutidens fugle, som den også tit er blevet sammenlignet med. Den havde ikke fjer, men dens vinger bestod derimod af et tyndt lag hud, ligesom vi kender det fra flagermus.

Pterosaurus' skelet er ikke konstrueret til at sætte af alene ved benens hjælp, som fuglenes skelet er det. (Tegning: R. Lydekker)

Michael B. Habibs nye forskning viser, at øglen heller ikke motorisk lignede fugle.

»Vi har alle set fugle sætte af, så det er også sådan, vi umiddelbart forestiller os, at pterosaurus sætter af. Men øglen har været uddød i 65 millioner år, så det er ikke relevant at sammenligne den med nutidens fugle. Der er stor forskel på en pterosaurus og en fugls bevægelsesmekanik,« siger Michael B. Habib.

Undersøger scannede knogler

Han kom frem til sit nye resultat ved at sammenligne styrken i 155 computerscannede fugleskeletter med styrken i tre scannede pterosaurus-skeletter. Styrken regnede han ud ved blandt andet at se på parametre som knoglernes længde og diameter.

På baggrund af resultaterne kunne Michael B. Habib ikke matematisk forsvare, at pterosaurerne skulle kunne komme på vingerne som en fugl.

Fugle bruger deres ben til at komme op i fart før afsæt, og de bruger ikke vingerne. Til gengæld bruger de ikke benene under flyvningen. Så i virkeligheden er fuglenes muskuløse ben en vægtmæssig belastning for dem, når de er på vingerne.

Ved at have små ben, og bruge knoerne på vingerne som hjælp til at sætte af, slap pterosaurus for en masse ekstra vægt. Derfor kunne de kæmpe dyr holde sig i luften, selvom de havde omtrent samme størrelse og form som en giraf, fortæller Michael B. Habib.