Flyveøgler, også kaldet pterosaurer, var en stor gruppe flyvende dyr, der levede for mellem 66 og 230 millioner år siden. Pterosaurerne var de første hvirveldyr, som skal have udviklet flyveegenskaber som fugle.
Nu har brasilianske forskere identificeret en helt ny art af pterosaurer.
Forskerne fandt i hundredvis af knogler fra flyveøglen Caiuajara dobruskii, som formodes at have levet i kridttiden for mellem 66 og 145 millioner år siden, i det område som i dag er det sydlige Brasilien.
Øglen havde hanekam og en åbning i hovedskallen
Det mest iøjnefaldende ved pterosauren er den kæmpestore kam på toppen af hovedet.
Kammen menes at være blevet større med alderen og skulle være blevet stejlere og mere fremtrædende med årene.
Arten viser også andre egenskaber, som er ganske særlige i forhold til andre beslægtede pterosaurer – for eksempel har den en stor åbning i hovedskallen foran øjet, som man kan se på billedet.
Billedet viser tre forskellige individer, hvor den yngste sidder nederst på billedet.
Mange af pterosaurerne havde store kamme på hovedet, og kammene blev større gennem pterosaurernes evolutionshistorie.
Nogle arter havde også kamme af tyk væv, som ikke er blevet bevaret gennem fossiliseringen. Også farvelægningen er stort set gætterier.
Mange teorier – ingen sikker viden
Præcis hvorfor, pterosaurerne udviklede så markante og store kamme, er forskerne ikke sikre på, men der findes mange teorier.
Nogle mener, de kan have fungeret som påfuglefjer og var en form for pyntekam, der skulle tiltrække mager, udviklet gennem seksuel selektion, skriver National Geographic.
Andre teorier går på, at de havde en praktisk funktion og for eksempel blev brugt til nedkøling af blodet.
I videoen får du forklaringen på, hvorfor Pterosaurerne-flyveøglen havde hanekam.
En flyveøgle-koloni
Forskerne har identificeret knogler fra mindst 47 forskellige individer, men de antager, at hundredvis af flyveøgler endte deres liv i dette område.
Nogle af enkeltskeletterne blev fundet mere eller mindre samlet, men størstedelen af knoglerne lå oven på hinanden i store bunker.
Det gjorde det naturligvis svært at rekonstruere hele individer, men forskerne har formået at identificere både voksne og børn, hvilket har gjort det muligt for dem at kortlægge flyveøglernes livscyklus.
Dyrene havde et vingefang fra 65 centimeter til 2,35 meter, og eftersom så mange øgler blev fundet på samme sted, formoder forskerne, at de var sociale dyr, der levede i kolonier. De tror også, at ungerne var flyvedygtige i en meget tidlig alder.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle