Annonceinfo

Flyfotos afslører: Klimamodeller for Grønlands is er forkerte

Opsigtsvækkende dansk forskning river tæppet væk under etablerede klimamodeller. Isen på Grønland opfører sig ikke som forventet, og klimamodellerne skal laves om, lyder det.

Flyfotos fra firserne og halvfemserne viser, at Grønland før har mistet store mængder is, men at ismassetabet ophørte igen efterfølgende. Det sætter store spørgsmålstegn ved, hvor præcise nuværende klimamodeller er. (Foto: Niels Korsgaard, Naturhistorisk Museum)

Det er et dogme, at Grønlands is smelter med stigende hastighed, og at det vil resultere i betydelige vandstandsstigninger i verdenshavene om 100 år. Nu viser det sig, at grundlaget for den opfattelse er forkert.

Danske forskere kan i den netop offentliggjorte udgave af det velansete videnskabelige tidsskrift Science berette, at isen på Grønland ikke opfører sig helt som forventet – hastigheden, som isen forsvinder med, stiger og falder betydeligt hen over årtierne.

Derfor skal klimamodellerne omkring issmeltningens indflydelse på vandstanden i verdenshavene laves om.

Sådan lyder budskabet fra forskerne, som godt er klar over, at det er et kontroversielt område, de bevæger sig ind på.

Fakta

Dynamikken i gletsjernes bevægelser er til dels er skabt af smeltevand under gletsjerne og til dels skabt af oceanerne, der langsomt spiser af ismasserne. Når gletsjeren bevæger sig, vil den på et tidspunkt finde et nyt leje, hvor den stabiliserer sig og stopper det dynamiske ismassetab.

»Det er korrekt, at det er kontroversielt. Det er sikkert også grunden til, at Science vil publicere det – forstået på den måde, at det bringer os videre i forståelsen af indlandsisens dynamik,« siger forskningschef fra Statens Naturhistoriske Museum Kurt Kjær.

Kurt Kjær står bag de opsigtsvækkende resultater sammen med Danmarks førende forskere fra Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet.

Grønland taber ismasse periodisk  

Grønland mister ismasse på grund af to effekter:

  1. Afsmeltning af is og mængden af nedbør - de to faktorer giver et negativt nettoresultat, der betyder, at Grønland mister ismasse.
     
  2. Is, der strømmer ud i havet og brækker af fra gletsjere. Denne form for ismassetab kaldes ’det dynamiske ismassetab’, der kan være mange gange højere end ismassetabet ved afsmeltning. Et eksempel på denne form for ismassetab er det stykke af Peterman Gletsjeren i Nordvestgrønland, der brækkede af i juni måned. Stykket var dobbelt så stort som Manhattan. 
Grønland vil miste mindre is de næste år

Hidtil har forskere troet, at det dynamiske massetab er konstant accelererende, hvilket de fleste klimamodeller da også hviler på.

Ud fra 30 år gamle flyfotos lavede forskerne topografiske kort over en 700 kilometer lang strækning i Nordvestgrønland. Det topografiske kort herover viser tydeligt, hvordan isbjerge brækker af fra gletsjeren Kong Oscar i 1985. Desuden er gletsjerens front i 2005 og 2010 indtegnet. (Illustration: Anders Bjørk, Naturhistorisk Museum)

Den nye danske forskning viser derimod, at det dynamiske ismassetab kommer og går med flere års mellemrum.

I perioden 1985-1992 oplevede Grønland et stort tab af ismasse på grund af det dynamiske ismassetab. Men gletsjerne stabiliserede sig, og det dynamiske ismassetab ophørte i over 10 år.

I 2004 begyndte det dog igen og har varet frem til i dag.

»Vi kan se, at det dynamiske ismassetab ikke er konstant accelererende, som vi har troet indtil nu. Det er kun periodisk, at isen forsvinder så hurtigt som i dag.«

Fakta

Når isen på Grønland forsvinder, frigives nogle enorme kræfter. Dem kan du læse mere om i artiklen ’Grønland er på vej op af havet’.

»Vi forventer, at ismassetabet på Grønland, der er forårsaget af det dynamiske ismassetab, vil aftage inden for de næste par år og ramme nul-tistand igen,« fortæller seniorforsker Shfaqat Abbas Khan fra DTU, Institut for Rumforskning og -teknologi.

Shfaqat Abbas Khan gør dog opmærksom på, at ismassetabet på grund af afsmeltning fortsætter ufortrødent.

Flyfoto fra firserne gav ny viden

Grundlaget for de nye resultater er 20-30 år gamle fotos taget fra en flyvemaskine af gletsjere på en 700 kilometer strækning i Nordvestgrønland. Ud fra billederne og satellitfoto af nyere dato lavede forskerne et digitalt højdekort af indlandsisens udseende de seneste 30 år.

Herfra analyserede de sig frem til, at gletsjerne i perioden 1985 til 1992 også havde store dynamiske ismassetab, som siden hen var stoppet igen.

Fakta

Hvert år flyder 240 milliarder tons ferskvand fra den grønlandske indlandsis ud i verdenshavene. Det svarer til en vandstigning på 5,6 m årligt, hvis vandmasserne blev fordelt ud over Danmarks areal på ca. 43.000 km2.

Det samlede verdenshav dækker omkring 360 millioner kvadratkilometer, så vandstigningen globalt vil ’kun’ være cirka en halv millimeter om året.

»Alle eksisterende rapporter omkring det dynamiske ismassetab er baseret udelukkende på satellitfotos fra de seneste 12 år. Derfor vidste vi ikke før nu, at ismassetabet også har fundet sted tidligere og måske sker med jævnlige intervaller,« fortæller Shfaqat Abbas Khan.

Kurt Kjær følger op:

»Jeg tror, der har været andre tidligere dynamiske tab i Grønland på alle tidsskalaer. Men om den globale opvarmning har intensiveret dem, ved vi ikke noget om endnu,« siger han.

Modellerne skal laves om

Den nye viden skal indarbejdes i de eksisterende klimamodeller, hvis klimamodellerne skal kunne give et fornuftigt bud på, hvordan issmeltningen kommer til at påvirke vandstanden i verdenshavene.

»Klimamodellerne skal målrette deres modellering efter at forstå, hvorfor og hvornår den dynamiske udtynding foregår i events, og om disse er cykliske eller ændrer frekvens,« siger Kurt Kjær.

»Hvis ikke de nye resultater bliver inkorporeret i klimamodellerne, kan vi meget vel komme til at overestimere vandstandsstigningerne,« supplerer Shfaqat Abbas Khan.

Rettelse

Hov!

Der havde sneget sig en fejl ind i artiklens sidste faktaboks.

Centimeter er nu rettet til millimeter i sidste linje af sidste faktaboks.

Tak til Bjarne Bisballe for at gøre os opmærksomme på fejlen.

Mvh

Redaktionen

Og ny målinger viser,...

...at der til stadighed lægger sig ny is på Grønland.

Men det har jo ikke klimafanatikernes interesse!

Fejl i faktaboks

7 meter (=7000 mm) vil havene stige hvis al Grønlands is smelter.
Nu smelter der 240 Gigatons pr år ud af de 2.800.000 Gigatons der er.

Det giver en stigning pr år på 0,6 mm pr år, ikke en halv centimeter

klimaproblemer

I al beskedenhed mener jeg at kunne "læse" om store klimaændringer i jordens historie. Som der er mange årsager til, som så redeligt beskrevet af Karsten Bomholdt. Og det ER altså et problem, da det kan komme til at gøre pænt nas hvis de rammer os uforberedt. Jeg holder mig åben for forklaringer og behøver ikke at lægge mig fast på en forklaring frem for en anden. Jeg hælder nok til at CO2 tilhængerne har fat i noget rigtigt; MEN der er RIGTIG MEGET vi ikke ved noget om endnu.Vi må dog prøve og på videnskabeligt grundlag. Den frelste holdning kan det klæde CO2tilhængerne at lægge fra sig! Jeg mener at vi som klode skal bestræbe os på at få besluttet indflydelse på jordens klima. Måske skal vi virkelig til at producere drivhusgasser for at undgå en istid? Istid lader jo til at være normalen. Vi skal kunne reagerer på forskellige senarier. Måske kunne klimastyring være samlende for vores planet. Det kunne vi godt bruge noget der gør.
Endvidere mener jeg at du har ret i at forureningen af vores planet er et kæmpe problem. Man kan frygte at vi på få årtier ødelægger de fremtidige muligheder for os selv. Bare for at kunne "danse omkring gudlkalven"! Vi må lære at tænke på de fremtidige generationer og ikke bare hvad der kan købes for næste lønudbetaling.

tommy nagel; Klimaproblemer?

Der er overhovedet ingen klimaproblemer; men når en løgn bliver gentaget tilstrækkeligt mange gange osv....

Men som du er inde på, er der penge i "problemet".

Hvad skal man dog regne med!

Jeg har gjort mig til vane altid at holde øje med pengestrømmen, når jeg har skulle bedømme politik, religion og videnskab.Hvilke økonomiske interesser har de involverede?

Nu tror jeg ikke at folk vildleder og fordrejer bevidst. Ingen er jo skurk i sin egen hjerne!; men vores hensigter ligger som ubevidste understrømme som sorterer og udvælger efter det formål vi vi helst ønsker. Og de ændres stort set aldrig eller har i hvert fald en klar psykoligisk tendens. CO2 skeptikerne fortsætter med at være skeptikere resten af livet. Og ligeledes med CO2tilhængerne. Opstår der problemer med ens foretrukne teori; så arbejder hjernen febrilskt med at finde forstærkninger! Akkurat som når man har diskuteret med konen. Efter et skænderi går man (eller bare mig?) og efterrationaliserer hvordan man havde ret! Når man så diskuterer bagefter så kan man godt høre at konen også har arbejdet med sagen! Denne tendens tror jeg det er klogt for os alle at se i øjnene. Så vil nogen sige at den videnskabelige vinkel sikrer objektivitet. Jeg hylder den videnskabelige vinkel; uden den var vi ilde stedt. MEN en vis skepsis er nødvendig. Og det gælder jo mere frelst man er i sin opfattelse!

Og her er det at jeg altid holder øje med pengestrømmen. Hvor går den i CO2 holdningerne?
Begge veje. Der er stærke (VIRKELIG STÆRKE) firmainteresser i at imødegå CO2 tihængernes udlægninger. Og der er stærke interesser for forskere i at begrunde forskning ud fra at CO2 bevirker opvarmning af jorden. Nogen siger at det snart ikke kan lade sig gøre at forske uden at henvise til det!

Hvad skal vi så regne med?

Forslag: Lad os få et klimauniversitet som omhandler og samler klimaproblematikkens delområder. Lad ansættelserne være faglige, og forskningsområderne være styret af forskerne samlet og individuelt. Og midlerne til forskningen være givet på forhånd!. De økonomiske styringsmekanisker skal reduceres mest muligt. Vi som betaler kontingent til 3f skal have tillid til at forskerne bruger deres særstatus så godt som det er dem muligt!

Troller videnskab,dk?

Hvorfor er denne artikel formuleret som om det skulle modvise noget som helst om det fleste klimamodeller? Ingen af citaterne underbygger videnskab.dk's udlægning, og udlægningen giver kun mening som et forsøg på at kaste olie på en ikke-eksisterende kontrovers (ikke-eksisterende videnskablig set).

Det er interesant forskning, og kan måsle endelig giver os et svar på hvorfor Grønlands indlands is i mange år har smeltetet HURTIGERE end klimamodellerne forudså. Det er været diskusion om modeller var for konservative, men denne nye forskning viser at de tilsynelande har været meget præcise og vores forståelse af smeltning af indlandsisen blot var mangelsfuld.

Så hvor kommer det insinuerede angreb på modelerne i arktiklen, troller videnskab.dk, eller er I blot blevet komplet uvidenskabelige, og servicere nu politiske synspunkter?

Klimadebatten

Klimadebatten drejer sig så meget om den menneskeskabte effekt, at man helt glemmer naturens egne kræfter. Klimaforskning er i sig selv meget vanskelig, fordi vi kun har pålidelige målinger godt 100 år tilbage. Klimaet er påvirket af så mange faktorer, at det er svært at opstille en model, der tager hensyn til alle faktorerne. Vi ved dog at:
*Jordens klima har ændret sig, før mennesket kom til. Der har været både istider og lange varme perioder.

*Kraftige vulkanudbrud, ændringer af havstrømme og de periodiske variationer i Jordens aksehældning har en afgørende rolle for klimaet.

*Solens udstråling er ikke helt konstant. I øjeblikket varierer den med 0,1%, men noget tyder på, at den er steget med omkring ¼%-½% inden for de sidste 200 år. Især den ultraviolette stråling og røntgenstrålingen varierer meget.

*Solens magnetfelt er også udsat for ændringer. I løbet af de seneste 100 år tyder målingerne på, at det er blevet dobbelt så kraftigt, og ifølge en teori har magnetfeltet stor betydning for skydannelsen på Jorden. Et kraftigt magnetfelt skærmer Jorden for den kosmiske stråling, og da den kosmiske stråling kan ionisere vanddråber i Jordens atmosfære, får det indflydelse på skydannelsen.

*Indtil omkring midten af 1980’erne blev der udledt store mængder CFC-gasser. Disse gasser nedbryder ozonlaget, som beskytter os mod Solens ultraviolette stråler. Der opstod store huller i ozonlaget især over Antarktis, men i de senere år er der også opstået huller over Arktis.

Klimaet er utroligt komplekst med masser af tilbagekoblingsmekanismer - enten positive eller negative, og de kan være helt uforudsigelige og kaotiske. Klimaet har altid varieret og ganske åbenlyst meget mere end i dag.

Besynderlig konklusion

Det var dog en dybt besynderlig konklusion at nå frem til ud fra artiklen.

Tjaah,

Så havde konspirationsteoretikerne ret.

Jeg har altid nægtet og tro på at menneskets Co2 udslip kan ændre så meget som en margen i klimaet på jorden. Vulkanerne alene på jordkloden udleder langt mere end hele verdensbefolkningen tilsammen.

HOLDKÆFT jeg fryder mig over det her! Undskyld jeg siger det...

Det må næsten betyde at al videnskabelige forskning og viden om Co2 er manipuleret i allerhøjeste grad (Udledning)... JEG KAN VARMT anbefale at man lige kigger på nogen af de Co2 konspiratonteori videoer på youtube, de har vidst det længe.

De kan lege og manipulere med politisk korrekte....

....skatteyderbetalte klimamodeller.

Naturen er ligeglad, for naturen gør som den vil.

INGEN, selv med de største og kraftigste computere, kan lave en klimamodel, for en sådan computer skal jo programmeres af en menneskehjerne.

Husker man et vis politisk partis ironiske plakat, hvor Christiansborg blev overskyllet af frådende vandmasser?

"Der er ingen plan B" blev der råbt og skreget.

Rent til grin!

Menneskets udledning af CO2 har overhovedet ingen indvirkning på indlandsisens kommen og gåen i volumen.

Derimod skulle vi hellere gøre mere for at stoppe vores hensynsløse tilsvining/forurening af jorden og verdenshavene.

Som nu fx Skagerrak, hvor der næsten ikke flere torsk er tilbage pga af giftudslip.

Hvorfor kæftes der op om CO2, mens man i det store og hele lukker munden om forureningen af jorden, og det vand vi er omgivet af?

Svar: At kæfte op om CO2 er en gratis omgang,(bortset fra svindelnummeret med handel af CO2-kvoter) mens det ville gøre ondt i pengepungen for industrien etc, (og dermed for os alle forbrugere) at gøre noget ved forureningen af jorden og bække - å´er - floder og havene!

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg