Flotte billeder: Et snapseglas vand afslører hele søens liv
Banebrydende dansk DNA-metode kan meget effektivt fortælle hvilke dyr, der lever i søer. Se de flotte billeder af søens spændende dyreliv.
Fakta
Danmark skal løbende overvåge, hvilke dyr der lever i de danske søer. Det er et krav fra EU’s såkaldte habitatdirektiv.
Når der for eksempel skal bygges en motorvej eller et supermarked, skal man først undersøge, om en lang række truede arter lever i området. Blandt andre dyrearter, der indgik i det nye studie af DNA-spor, var odder, dyndsmerling (fisk), stor vandsalamander, løgfrø, stor kærguldsmed og damrokke.
»Far, hvilke dyr bor der i søen?«
Et ret stort spørgsmål for en far, der bare troede, at han skulle gå en tur i skoven med sin søn. Men nu kommer danske forskere ham og andre fædre til undsætning, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Ny teknologi kan nu sladre om alle de dyr, der lever i en sø – alene ud fra det søvand, der kan være i et snapseglas. Vandet indeholder nemlig DNA fra samtlige dyr, der lever i søen.
Opdagelsen er banebrydende. Førhen måtte biologer trække i gummistøvler og søge efter hvert enkelt dyr, der måtte leve i en sø.
»Vi har påvist, at vores DNA-detektionsmetode virker på en lang række forskellige sjældne dyrearter, som lever i ferskvand,« siger ph.d.-studerende fra Grundforskningscenter for GeoGenetik, Københavns Universitet, Philip Francis Thomsen, der er en af forskerne bag den nye metode.
»De efterlader alle DNA-spor i miljøet, som kan detekteres i meget små vandprøver fra deres levesteder. I vandprøverne har vi fundet DNA fra dyr så forskellige som odder og guldsmed.«
En meget pålidelig DNA-metode
Forskerne har dokumenteret, at den nye DNA-detektion er overraskende effektiv – selv når der er ekstremt få eksemplarer af en dyreart i den undersøgte sø.
Dokumentationen har forskerne fået ved at undersøge hundrede forskellige søer og vandløb med både gammelkendte metoder – hvor biologerne trækker i gummistøvler – og den nye DNA-baserede metode.
Undersøgelserne afslørede, at DNA-metoden var uhyre pålidelig, skriver Københavns Universitet.
Kan hjælpe mod udrydning af sjældne dyr
Undersøgelserne afslørede også, at den nye DNA-detektionsmetode sandsynligvis kan afsløre, hvor store de forskellige dyrebestande i en sø er. Det kan være en hjælp til at bevare dyrearter, der er truet af udrydelse – også uden for Danmarks grænser.
»I FN er man enige om at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten, men en forudsætning er, at man kan gøre ordentlig status over arterne.«
»Her vil den nye metode gøre det billigere og hurtigere at finde de steder, hvor de truede arter er og dermed prioritere indsatsen til gavn for naturen både herhjemme og i resten af verden,« siger specialestuderende Jos Kielgast, som har bidraget til forskningen.
Metode kan fastsætte fiskekvoter
De nye opdagelser viser, at DNA-spor findes overalt i vandmiljøet.
Forskerne bag undersøgelsen mener, at deres metode derfor i fremtiden også kan bruges i mange andre sammenhænge end i forbindelse med truede dyrearter og overvågning af biodiversitet. Eksempelvis kan fiskekvoter i fremtiden fastsættes ud fra fiskebestandes DNA-spor i havet frem for fangster – som det er tilfældet i dag.
Det danske forskningsresultat er forsidehistorie i det nye nummer af det ansete videnskabelige tidsskrift Molecular Ecology - som kan læses online fra 13/12 2011.
Relaterede artikler
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Modeller afslører prisen for luftforurening
25. maj 2012 kl. 10:44Hvad koster det på sundhedsbudgettet at vælge det ene energisystem frem for det andet? Forskere finder svar ved hjælp af nye modeller, der beregner spredning af luftforurening. Det er stort set gratis at skifte til grøn energi.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11BAR-TRICK CLASSIC: Lær at sætte fut i et stearinlys uden at holde tændstikken tæt på vægen. -
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
24/05
-
22/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Oldtidens kristne vidste hvordan du får et godt liv
19. januar 2011 kl. 04:01 -
Oplad telefonen med din sko
20. september 2011 kl. 14:37 -
Billeder af Saturn-storm
25. november 2011 kl. 19:21
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Stefan Nordendal for 5 timer 9 minutter siden
[Aspergers syndrom forsvinder]
-
Af Leo Partition for 5 timer 19 minutter siden
[Findes der fotografisk hukommelse?]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





























Lockness søen
Så kan vi bare vente på at de afprøver metoden i Lockness søen ;)
Nu må du ikke blive skuffet!
Spændende forskning
Rigtig spændende artikel.
Så kan vi bare vente på at de afprøver metoden i Lockness søen ;)