Australske klasseværelser indeholdt flere partikler i luften, end der findes på Jagtvej i København, efter børnene havde arbejdet med maling og lim. (Foto: Colourbox)

Når børn trasker gennem tæt morgentrafik på vej til skole, indånder de massevis af ekstremt små, skadelige partikler fra osende biler.

Men når eleverne har kæmpet sig frem til klasseværelset, er de ikke fri for partikler i luften - måske snarere tværtimod.

Klasselokalet kan nemlig indeholde langt flere ultrafine partikler end forurenet udendørs luft, konkluderer australske og tyske forskere i tidsskriftet Environmental Science & Technology.

Mistænkes for at være giftige

Det viser de målinger, som forskerne har foretaget i tre klasselokaler på en grundskole i Brisbane i Australien over to perioder af i alt 60 dage.

Specielt når eleverne havde arbejdet med maling eller lim, eller efter lokalerne var blevet gjort rent med et rengøringsmiddel indeholdende duftstoffet limonen, steg koncentrationen af de helt små partikler drastisk.

Ultrafine partikler i indendørs miljøer skabt af eksempelvis limonen mistænkes i stigende grad for at være giftige, men forskningen i deres konsekvenser for helbredet er beskeden.

»Terpener som limonen kan give slimhindeirritation, hvor man føler irritation i øjne og luftveje og reagerer med hoste og kløe. Der er øget bekymring omkring dem, men der er ikke viden om langtidseffekter,« siger seniorforsker Keld Alstrup Jensen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Lim og maling fyldte klasseværelset med partikler

Partiklerne i de australske klasseværelser målte mellem 20 og 50 nanometer i diameter. Så små partikler er problematiske, fordi de ikke bliver fanget i lungernes filter.

»Vi er specielt bekymret for kemisk reaktive partikler, når de kommer ned under 100 nanomenter i diameter. De kan ende op i nedre dele af luftvejene, hvor de kan være svære at komme af med, og det er et kritisk sted at blive ramt,« siger Keld Alstrup Jensen.

Efter eleverne havde malet, tegnet eller limet, indeholdt en enkelt kubikcentimeter luft i lokalerne op mod 140.000 ultrafine partikler. Det var omkring 10 gange så mange som i luften uden for klasselokalerne.

Til sammenligning indeholder luften ved Jagtvej i København i myldretiden mellem 40.000 og 100.000 ultrafine partikler per kubikcentimeter.

Keld Alstrup Jensen forklarer dog, at det er ikke nok at kende koncentrationen af partikler for at vurdere, hvor farlige de er. Giftigheden afhænger i høj grad af, hvilke partikler, der er tale om, for forskellige kemiske stoffer har forskellige biologiske effekter.

Partikler trives i dårligt indeklima

Lektor Pawel Wargocki fra DTU Byg ved Danmarks Tekniske Universitet arbejder med indeklima i blandt andet danske skoler, og det kommer ikke bag på ham, at netop klasselokaler kan være proppet med partikler.

»Det er ikke overraskende for mig, for vi kan se, at udluftningen i klasselokalerne er dårlig,« siger Pawel Wargocki.

Han forklarer, at når eksempelvis limonen, der giver rengøringsmiddel en duft af citrus, reagerer med ozon i luften, produceres der ultrafine luftbårne partikler.

»De her reaktioner tager en bestemt tid, og den tid afhænger af luftudskiftning. Jo mindre luftudskiftning i klasselokalerne, jo mere tid har stofferne til at reagere med ozon,« siger Pawel Wargocki.

Luft ud!

Danske skolelokaler har generelt et dårligt indeklima, og Pawel Wargocki mener derfor, at skolerne bør sikre, at klasselokaler ventileres på en energibesparende måde.

Han mener, at bedre ventilation i de fleste situationer kan rense ud blandt partiklerne, men han understreger, at det er vigtigt at identificere kilden til partikeldannelsen først.

»Hvis de små partikler er produceret indendørs, så vil det hjælpe med at klasser luftes godt ud. Men hvis du har en stor skorsten tæt på, der producerer partikler, så vil ventilation ikke hjælpe, for så kan det faktisk føre partikler ind i lokalet,« forklarer Pawel Wargocki.