Annonceinfo

Fisk er også vanedyr

Adfærdsforsøg og hjerneforskning afslører overraskende ligheder mellem fisk og mennesker. For eksempel er nogle individer vanebundne rutinedyr, mens andre er bedre til at improvisere.

Emner: , , ,
Erik Höglund i fuldt sving med fiskelabyrinterne. (Foto: Martin Dam Kristensen)

Man behøver bare at se omkring sig i forelæsningssalen eller i vennekredsen for at konstatere, at der er folk, som helst vil have, at tingene er som de plejer, mens andre trives bedst med nye udfordringer og forandring.

Sådan er det også hos regnbueørreden, viser tests, hvor fisk har fundet føde gemt i en labyrint, mens videokameraer har snurret og forskere har haft fingeren på stopuret.

Resultaterne kan blandt andet få betydning, når man opdrætter fisk til middagsbordet eller bruger fisk som forsøgsdyr i medicinalindustrien.

Fisks personlighedstyper ligner menneskers

»Resultatet af vores forsøg var meget klart og tydeligt. Det ser ud til, at der også hos fisk er kognitiv, altså erkendelsesmæssig, forskel på, hvordan de reagerer på stimuli.«

»Ligesom mennesker kan fisk, groft sagt, deles op i to personlighedstyper: Proaktive og reaktive. Proaktive er mere aggressive og udfarende, men også faste i deres vaner. De reaktive er mindre aggressive og sky, men også åbne og fleksible og kan tilsyneladende nemmere tilpasse sig.”

Det fortæller seniorforsker Erik Höglund, DTU Aqua, som forsker i både adfærd og fiskehjerners neurologi. Han er et af de mennesker herhjemme som ved allermest om fiskeadfærd og –neurovidenskab:

Bedre dyrevelfærd

Adfærdsforsøget lavede forskerne ved hjælp af et akvarium med en labyrint, hvor fiskene fandt mad placeret forskellige steder på tid.

Erik Höglunds forsøg blev udført med regnbueørreder. (Foto: Colourbox)

Man lavede forsøget med netop regnbueørred, fordi det er en fisk, der ofte bruges til opdræt i dambrug herhjemme.

Og den nye viden om fisks forskellige personligheder kan skabe både øget fiskevelfærd og højere produktion i erhvervet, vurderer DTU Aqua-forskeren:

»Når der findes store individuelle forskelle på fisk, så er det, som er godt for ét individ, jo ikke nødvendigvis godt for alle. Og det kan få betydning for, hvordan man indretter forholdene i blandt andet dambrug, så fisk af den ene eller anden art trives bedst muligt,« forklarer Erik Höglund.

Fisk sorterer sig selv

Lige nu arbejder man derfor hos DTU Aqua i Hirtshals med at udvikle metoder til at lade fiskene sortere sig selv sig efter personlighedstype.

»Vi har lavet forsøg som viser, at fisk med forskelligt reaktionsmønster reagerer forskelligt, når iltindholdet i vandet omkring dem falder. Vi arbejder også med, hvordan vi får fisk til at ’fortælle’, hvilken tæthed de helst vil være ved, og er ved at udvikle et system, så fiskene selv kan vise det,« siger fiskeadfærdsforskeren.

Fisk ligner mennesker

Noget af det der gør det vanskeligt at studere, præcis hvordan fisks hjerner fungerer, det er, at man ikke kan overføre den viden, man har fra menneskers hjerner direkte. Alting har nemlig både andre proportioner og sidder anderledes placeret i hjernen hos fisk.

For eksempel er størrelsesforholdet mellem ’telecephalon’(storhjernen) og resten af hjernen seks procent hos regnbueørreder mod 50 procent hos mennesker. Her viser den nyeste forskning imidlertid, at fisks hjerner også rent fysiologisk er mere lig menneskers end man hidtil har troet, for eksempel når det gælder reaktioner på fare.

Fisk har samme receptorer som mennesker
Erik Höglund foran sine fisketanke. (Foto: Martin Dam Kristensen)

»Vi har undersøgt og vist, at neurotransmitteren CRFR1, som også spiller en vigtig rolle i menneskers reaktioner på stress og frygt, også findes hos fisk. Karusser, som fik hæmmet den transmitter, reagerede mindre på stress,« afslører seniorforskeren.

Til den gammelkendte diskussion om, hvorvidt det kan gøre ondt på en fisk, om de kan føle smerte, svarer han derfor et forsigtigt ja:

»Det er på vej til at blive almindelig anerkendt, at også fisk har bevidsthed.  Og rent fysiologisk har de altså samme receptorer som os mennesker. Men spørgsmålet er selvfølgelig stadig, hvordan de oplever den,« forklarer Erik Höglund.

Stor politisk interesse

Netop på grund af det fiskeetiske oplever Erik Höglund, at interessen for fiskeadfærd og fiskehjerner netop nu er stærkt stigende – også fra politisk hold: »Dyrevelfærd er generelt i fokus, og ud over at opdræt af fisk vokser på verdensplan, så er man også begyndt at bruge blandt andet zebrafisk som forsøgsdyr til udvikling af medicin.

»Derfor er der brug for noget videnskabeligt baseret fakta, som man kan vurdere og tage stilling ud fra. Men forskningsfeltet er nyt og der er stadig ret få folk, som overhovedet ved noget om fiskeadfærd og hvordan fisks hjerner fungerer,« siger han.

Derfor har fiskeadfærdsforskeren taget initiativ til at samle de førende nordiske eksperter indenfor fiskeadfærd og neurovidenskab i et tværgående netværk støttet af Nordisk Råd. Første seminar har netop været afholdt hos DTU Aqua i Hirtshals og to mere er planlagt.

Om projektet

Til adfærdsforsøget, som blev gennemført ved DTU Aqua i Hirtshals, brugte forskerholdet to stammer af regnbueørreder, hvoraf den ene var fremavlet til at være proaktiv og den anden reaktiv. De enkelte fisk gik hver for sig i akvarier, med både et åbent område, ly og en t-formet labyrint.

Mens de proaktive og de reaktive fisk var lige hurtige til at lære at finde maden i første omgang, så viste der sig store forskelle, da Erik Höglund & Co. begyndte at flytte maden til andre steder i akvariet:

Mens de reaktive fisk kun skulle bruge 46 sekunder i gennemsnit på at finde og spise maden, når den blev flyttet, så tog det de proaktive fisk 976 sekunder.

Faktisk svømmede alle de proaktive fisk lige hen over maden uden at røre den for at lede det sted, hvor de plejede at finde mad, mens alle de reaktive fisk fandt maden på det nye sted, før de undersøgte det gamle.

De reaktive fisk kunne altså ændre deres adfærd – også da forskerne sænkede en gummibarriere ned i akvariet. Her forsøgte de reaktive fisk at undgå den ved at blive i deres ly, mens de proaktive uanfægtede svømmede afsted i jagt på mad.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Anker Engelunds Vej 1, 101A 2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: +45 4525 2525
E-mail: dtu@dtu.dk

DTU er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation.  

Universitetets hovedopgaver udføres af p.t. 18 institutter og et nationalt laboratorium, på campus i Lyngby nord for København, men også på en række andre lokaliteter i København, samt på Sjælland og i Jylland.

DTU har ca. 7.000 studerende og 4.500 ansatte, hvoraf 2250 er forskere.

Universitetet har medvirket ved etableringen af en række alliancer blandt førende tekniske universiteter.

På europæisk plan indgår DTU sammen med TU München og TU Eindhoven i "European University Alliance in Science and Technology" og på nordisk plan indgår DTU i "Nordic 5 Tech".

Endelig er DTU partneruniversitet med Rensselaer Polytechnic Institute i dets omfattende udvekslingsprogram "REACH" og har en strategisk studieudvekslingsaftale med KAIST i Sydkorea.

Læs på DTU

Civilingeniøruddannelser

Diplomingeniøruddannelser

Kandidatuddannelser

 

Hvis du vil vide mere om uddannelser på DTU

Seneste artikler fra Danmarks Tekniske Universitet

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg