Ikke alle forskningsnyheder her i verden handler om at løse verdens problemer. Nogle gange kan de ganske simpelt få dig til at udbryde »ej, hvor er det morsomt!«

Det er måske tilfældet med den seneste nyhed fra Dingo Discovery and Research Center i Toolern Vale i Australien. Centret forsker i dingoen, en australsk vild-hund, og i tidsskriftet ’Behavioural Processes’ beskriver forskerne en dingo, der har en egen evne til at ræsonnere.

Hanhunden Sterling har nemlig kombineret ønsket om en højthængende godbid med et bord i den anden side af rummet, og er på den måde endt op med en belønning, som de andre hunde ikke fik.

Forskerne bag artiklen kalder dette et sjældent tilfælde af spontant redskabsbrug.

Dingo bruger værktøj som et middel til at nå målet

Sterling og flere andre dingoer befandt sig i et bur, hvor nogle godbidder var hængt op nær loftet i buret. I videoen kan du først se, hvordan Sterling og de andre tydeligt har lyst til godbidden, men ikke kan nå derop på den normale, firbenede måde.

Næsten fremme… Bordet er placeret, og Sterlings redskabsbrug er ved at kunne betale sig. (Screendump fra videoen, New Scientist/Behavioural Processes).

Men Sterling ved bedre: Fra den anden side af rummet får han fat i et bord, som han trækker gennem buret og placerer under godbidden. Placeringen er ikke helt optimal, og Sterling har nogle mindre elegante øjeblikke, mens han forsøger at strække sig lidt for langt – men projektet ender dog i succes.

Godbidden bliver revet fri og Sterling hopper ned og får sin belønning.

»På en eller anden måde har han koblet bordets placering med det han ønsker sig, og dermed bruger han bordet som et middel til at nå målet,« siger Bradley Smith, forsker ved Flinders University i Adelaide i Australien og hovedforfatter af artiklen, til New Scientist.

»I den forstand er bordet et værktøj.«

Hvor går grænsen mellem værktøjsbrug og problemløsning?

Forskerne skriver, at Sterling, udover at bruge bordet, på et andet tidspunkt flyttede et hundebur og satte sig på det. Dermed fik han bedre udsigt over resten af burene i nærheden.

Vi er langt fra det eneste dyr, som bruger redskaber. Denne odder bruger en sten til at åbne en musling. (Foto: Mila Zinkova)

De skriver videre, at disse observationer kan være det første dokumenterede tilfælde af spontant værktøjsbrug hos hundearten. Spontant redskabsbrug er det modsatte af tillært adfærd, altså at dyret selv kommer frem til en kobling mellem problemet, værktøjet som kan bruges til at løse problemet, og løsningen.

Værktøjsbrug var længe en af de ting, vi mente adskilte os mennesker fra andre dyr – den såkaldte ’gyldne barriere’ mellem os og dyrene. Men historien har efterhånden vist os, at det er fuldstændigt forkert. Blandt de dyr, som vi ved bruger værktøj, finder vi både aber, delfiner, elefanter, oddere, blæksprutter og flere forskellige fuglearter. Til og med ser fisk ud til at kunne drage nytte af de ting, der er rundt om dem.

Så hvad er egentligt værktøjsbrug?

Forskerne har i årenes løb benyttet flere forskellige definitioner. I 1973 skrev biologerne Thony Jones og Alan Kamil, at værktøjsbrug kan defineres som ’brugen af et fysisk objekt, andet end dyrets egen krop, som et middel til at udvide dyrets fysiske indflydelse.’

Følger du den definition, er Sterlings problemløsning definitivt et eksempel på værktøjsbrug.

Benjamin Beck, en amerikansk ekspert i kognition hos dyr, har imidlertid en anden definition, som også bliver brugt meget. Ifølge Beck er det kun værktøjsbrug, hvis dyret fysisk holder det objekt, det bruger, for at manipulere verden. Dermed falder Sterlings flytning af bordet udenfor.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson