Farverne på dinofjer fundet
Små blærer med farvestof har overlevet i kinesiske fossiler fra kridttiden. Fundet har for første gang gjort det muligt at fastslå farverne på fjerklædte dinosaurer og tidlige fugle.
Nu har palæontologer for første gang sat farver på en dinosaur.
Det er forskere fra University of Bristol i Storbritannien, Institute of Vertebrate Paleontology and Paleoanthropology i Beijing i Kina og University College Dublin i Irland, som i samarbejde har stået for dette gennembrud.
Forskerne har brugt elektronmikroskop for at studere fjerene fra velbevarede fossiler af forhistoriske fugle og dinosaurer, blandt andet Sinosauropteryx. Navnet betyder 'kinesisk reptilvinge', og denne lille fuglelignende dinosaur er blandt de tidligste kendte, som havde fjer.
Sinosauropteryx levede for 120-130 millioner år siden, i den tidlige kridttid. I elektronmikroskopet så forskerne små blærer, kaldet melanosomer. Det er små partikler som findes inde i melanocyt-celler; den samme type celler, som giver farve til hud, øjne og hår på os mennesker.
Video fra University of Bristol, som viser hvordan prøven fra fossilet bliver analyseret med et såkaldt 'Scanning Electron Microscope'.
Samme farver som i menneskehud
Melanosomerne ligger inde i solide proteinstrukturer, som er bevaret i de fossile fjer eller i den børste, som er forstadiet til fjer. Forskerne har fundet to typer melanosomer, og i de forskellige melanosomer findes forskellige typer af farvestoffet melanin.
Eumelanosomer indeholder eumelanin, som giver mørke sorte, grå og brune farver. Det er det mest almindelige i hår og hud hos mennesket. Phaeomelanosomer indeholder phaeomelanin, som laver rødlige farver, blandt andet rødt hår hos mennesket.
Hos mennesker har kvinder også lidt mere phaeomelanin end mænd, og det gør deres hud lidt mere rød. Neuromelanin er sort, men findes kun i specielle nerveceller.

De forskellige melanosomer farver altså Sinosauropteryx i sorte og orangebrune farver. Der, hvor der ikke er melanosomer, bliver farven hvid.
Forskerne har også fundet de samme melanosomer i andre fossiler, blandt andet af den tidlige fugl Confuciusornis, som også er fundet i Kina. Den har også melaninets farvetoner, sort, brunt og orange.
Formentlig pyntefjer
»Vores forskning giver en ekstraordinær indsigt i hvordan fjer opstod. Den bidrager især til at afgøre en lang debat om hvilken funktion fjer oprindelig havde - om de blev brugt til at flyve, til isolering eller til pynt,« siger professor Mike Benton fra University of Bristol i pressemeddelelsen.
»Vi ved nu, at fjer kom før vinger, så fjer opstod ikke med henblik på flyvning,« fortsætter han.
Benton henviser også til at fjerene hos Sinosauropteryx ikke dækkede hele kroppen og derfor kun kunne have haft en begrænset evne til at isolere mod kulde eller varme.
»Opdagelsen åbner op for et helt nyt forskningsfelt,« siger Benton endvidere.
»Den gør det muligt for os at udforske nye sider af livet og opførslen hos dinosaurer, som levede for over 100 millioner år siden.«
Blandt andet kan farverne sige noget om, hvordan dinosaurerne camouflerede sig, og hvordan de brugte farver til at advare og imponere under parringslege.

Forskerne håber også på at finde melanosomer i hårstrå fra uddøde pattedyr, eller måske i de primitive 'hår' som dækkede kroppen på dinosaurernes slægtninge, de flyvende reptiler, pterosaurer.
Kun en del af farvepragten?
»Dette er virkelig banebrydende,« mener stipendiat Espen Knutsen fra Naturhistorisk Museum på Universitetet i Oslo.
Han henviser til tidligere litteratur, hvor der ikke levnes store forhåbninger om, at man nogensinde vil kunne finde ud af, hvilke farver dinosaurerne havde.
»Men melanomerne er jo kun en del af spektret,« påpeger han. Dinosaurerne kan også have haft andre pigmenter, som for eksempel carotenoider. Disse giver stærkere røde og orange farver, så der kan også være yderligere pigmenter, som kan blive opdaget senere.
Det betyder altså, at de farver, som forskerne nu har udstyret Sinosauropteryx med, blot kan være en del af den totale farvepragt.
»Det er også usikkert, om de hvide områder uden melanosomer virkelig var hvide. Selv om forskerne ikke kan finde nogen melanosomer i enkelte af fjerene på fossilet nu, kan de jo godt have været der alligevel, dengang dyret levede,« siger Espen Knutsen.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Eksterne links
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Modeller afslører prisen for luftforurening
25. maj 2012 kl. 10:44Hvad koster det på sundhedsbudgettet at vælge det ene energisystem frem for det andet? Forskere finder svar ved hjælp af nye modeller, der beregner spredning af luftforurening. Det er stort set gratis at skifte til grøn energi.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11BAR-TRICK CLASSIC: Lær at sætte fut i et stearinlys uden at holde tændstikken tæt på vægen. -
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
24/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Maraton og triatlon skader hjertet
16. januar 2012 kl. 10:30 -
Heavy metal giver god motion
29. juni 2009 kl. 14:16 -
Vægtløshed er en unik følelse
23. maj 2012 kl. 14:04
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Peter Ole Kvint for 21 minutter 24 sekunder siden
[Teorien der forandrede videnskaben]
-
Af Holger Jørgensen for 1 time 24 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















