Farvel Philae: Hele verdens kometlander er død
Holdet bag Rosetta-missionen oplyser, at de stopper med at sende signaler til kometlanderen Philae - det første rumfartøj nogensinde til at lande på en komet. Philae er dermed officielt død.

Rumfartøjet Philae landede på kometen 67P/Churyumov–Gerasimenko i november 2014. Nu er Philae officielt erklæret død - forskerne forsøger ikke længere at komme i kontakt med den. (Illustration: ESA)

 

Det lille rumfartøj Philae har sagt endeligt farvel til denne verden. Det oplyser holdet bag Rosetta-missionen, som er en rumsonde, der er bygget og opsendt af Den Europæiske Rumorganisation for at foretage detaljerede undersøgelser af kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko.

Det skriver ESA i en pressemeddelelse.

»Sandsynligheden for at reetablere kontakt med Philae er desværre næsten lig nul, og vi vil ikke længere sende signaler til den,« siger projektleder Stephan Ulamec, som arbejder hos German Aerospace Center (DLR), ifølge Space.com.

Han tilføjer, at Rosettas modtagerpaneler fortsat vil være tændt og klar til at modtage eventuelle livstegn fra kometlanderen Philae. De vil dog blive slukket, hvis de begynder at udgøre et problem for rumsondens energiforsyning, fortæller Stephan Ulamec ifølge Discovery.com.

»Chancerne for at vi hører fra landeren igen er meget små … men vi bliver ved med at lytte,« siger han.

Ikke flere signaler fra Philae nu

I november 2014 blev Philae det første rumfartøj, som landede på en komet, nogensinde – glæden var stor, men den blev kort; allerede efter tre døgn løb Philae tør for strøm.

Kometlanderen var landet i skygge fra klipper, og dermed kunne Philaes solpaneler ikke forsynes med tilstrækkeligt med sol til at holde rumfartøjet kørende. Philaes batterier holdt i lidt over 60 timer.

LÆS OGSÅ: Er Philae død? Komet-fartøj svarer ikke på opkald

Efter at have været i dvale i mere end syv måneder vågnede det lille rumfartøj Philae 13. juni 2015. Philaes opvågning på sin komet vakte begejstring og stor omtale på planeten Jorden – men igen var det en kort fornøjelse, for forbindelsen til Philae blev afbrudt efter kun 85 sekunder.

Fakta

Rumfartøjet Rosetta blev sendt af sted fra Jorden i 2004 og gik i 2014 i kredsløb om kometen 67P/Churyumov–Gerasimenko. Rosetta havde medbragt landingsfartøjet Philae, som blev adskilt fra Rosetta onsdag 12. november 2014. Samme dag landede Philae på kometen, som det første fartøj nogensinde. Philae landede i skyggen fra klipper, så tilstrækkeligt med sollys ikke kunne nå fartøjets solpaneler. Philae løb tør for strøm efter tre døgn på kometen og har siden været i dvale med ganske få opvågninger. Kilde: ESA

En anden, mindre byge af data fra landingsfartøjet blev modtaget på kontrolcentret i Tyskland søndag den 14. juni, skrev ESA i en pressemeddelelseDet sidste livstegn fra landeren til Rosetta blev sendt 9. juli 2015. Siden da har der været radiotavshed.

»Jeg ville virkelig blive overrasket, hvis vi modtog et signal nu,« siger Stephan Ulamec ifølge Reuters.

Philae er dækket af støv

Rosetta-forskerne mener, at Philae i dag er dækket af støv, hvilket i praksis gør det umuligt for landeren nogensinde at få ladet sine solpaneler op igen.

Derudover er det formentlig umuligt for rumfartøjet at fungere på grund af kometens iskolde miljø. Om natten kan der blive helt ned til 180 minusgrader på kometen, og det er langt koldere, end Philae er bygget til at kunne holde til. Det skriver cbcnews.

Philae nåede godt nok at vågne et par gange efter sin strabadsfyldte landing, men det blev ikke til flere data fra rumfartøjets videnskabelige instrumenter.

Philae har skaffet os mange videnskabelige data

Forskerne har måttet nøjes med de data, som landeren sendte hjem til at begynde med, men dem har de nu også fået en hel del ud af - faktisk så meget, at det blev til hele syv artikler i et særnummer af det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

Blandt andet har forskerne fundet spor efter 16 forskellige kemiske forbindelser, hvoraf de fleste er organiske, altså bygget op omkring kulstofatomer.

Det kan du læse mere om i artiklen 'Nye analyser: Philae sniffede acetone på kometen'.

Til trods for Philaes problemer, bliver Rosetta-missionen fortsat anset for en stor succes og ikke mindst en fjer i hatten på europæisk rumfart. Den blev blandt andet kåret til 2014’s største videnskabelige gennembrud af Science.

Hvor er Philae?

Rosetta-rumsonden flyver stadig rundt om sin komet og leverede så sent som i sidste måned dette flotte billede af 67P. Det er taget 67,6 kilometer over kometens overflade. (Illustration: Rosetta / ESA)

Rosetta-projektet er stadig i gang og til sommer laver rumsonden endnu en runde af tætte flybys på kometen 67P, blandt andet for at forsøge at lokalisere Philae på overfladen.

Hvis det lykkes at finde Philaes koordinater, vil det være lettere at analysere de data, som den lille lander nåede at sende tilbage til Jorden i løbet af sin korte levetid.

Og selvom kontakten med Philae er slut, er det ikke afslutningen på udforskningen af komet Churyumov-Gerasimenko. I virkeligheden kan man sige, at den mest interessante del venter forude.

For Philae er kun en mindre del af det store Rosetta projekt. På forhånd har man skønnet, at 80 procent af alle data om kometen bliver indsamlet af Rosetta.

LÆS OGSÅ: Nyt fra Rosetta: Kometen er kulsort, støvet og fuld af organisk materiale

 

Rosetta skal lande på kometen hos Philae

Rosetta-missionen var egentlig planlagt til at slutte december 2015, men er foreløbig forlænget til september 2016, skriver cbcnews.

Her er det meningen, at den skal lande på kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko og slutte sig til Philae – som minde om en enestående ekspedition.

Om seks år får planeten Jorden igen besøg af Philae, Rosetta og 67P, når kometen flyver tæt forbi Solen igen.

(Video: ESA)