Faldskærmsudspring fra kanten af rummet
For præcis 51 år siden kastede en amerikansk pilot sig ud fra 31 kilometers højde. Med en faldskærm spændt fast på ryggen slog han fire rekorder, som stadig står i dag. Tag en tur med Videnskab.dk ud til kanten af rummet.
Hvis du har højdeskræk, skal du ikke gøre, som Joseph Kittinger gjorde for præcis 51 år siden.
16 august 1960 satte Joseph Kittinger sig ind i en gondol, der sad fast under en stor heliumballon, og steg til vejrs. Halvanden time senere kiggede han ned på Jorden fra lidt over 31 kilometers højde.
Her ventede han 12 minutter, indtil gondolen var svævet hen over landingsstedet i New Mexico. På et skilt over døren til gondolen stod der ”dette er det højeste trin i verden”. Mon ikke Joseph Kittinger bad en lille bøn til de højere magter, inden han sprang ud?
Det virker måske underligt, at Joseph Kittinger risikerede livet på grænsen til rummet, men udspringet var en del i det amerikanske luftvåbens Project Excelsior, som havde til formål at øge overlevelsesmulighederne for flypersonale, der var nødsaget til at springe ud i store højder.
Videnskab.dk tager sammen med lektor Aksel Walløe Hansen, fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, en tur op igennem atmosfæren for at finde ud af, hvad det var, som Joseph Kittinger udsatte sig selv for.
Husk at tage vanter og hue på
Lad os med det samme slå fast, at Joseph Kittinger ikke hoppede ud af gondolen iført faldskærm, bermudashorts, en T-shirt og klipklappere. Både temperaturen og trykket i 31 kilometers højde er ikke beregnet til, at mennesker skal opholde sig deroppe ubeskyttet.
»Temperaturen falder jævnt op gennem atmosfæren fra ca. 1 kilometers højde. Den falder med ca. 6 grader pr. kilometer, indtil vi når tropopausen, der er grænsen mellem troposfæren, som er den inderste del af atmosfæren, og stratosfæren. Derefter stiger temperaturen igen på grund af absorptionen af ultraviolet stråling i ozonlaget,« fortæller Aksel Walløe Hansen. (Se boks til højre.)
De lave temperaturer var i sandhed noget, som Joseph Kittinger fik at føle, da han sprang ud af gondolen. Termometeret nåede isnende -70 grader, mens han tordnede mod jorden med en hastighed på 988 kilometer i timen, 90 procent af lydens hastighed.
Fakta
Jordens atmosfære er opdelt i fem lag: Troposfæren, stratosfæren, mesosfæren, termosfæren og exosfæren. Ved Jorden ligger troposfæren, der indeholder ca. halvdelen af alt masse i atmosfæren. I termosfæren, der ligger 350 til 800 kilometer over jordoverfladen, finder vi bl.a. rumteleskopet Hubble i ca. 400 kilometers højde.
For at beskytte sig bar Joseph Kittinger en isolerende trykdragt, der med faldskærm og måleinstrumenter vejede mere end 70 kilo.
Højre hånd svulmede op til dobbelt størrelse
Det var ikke bare temperaturen, som Joseph Kittinger skulle beskyttes imod, da han bevægede sig ud, hvor ingen mand havde været før. Trykket i 31 kilometers højde er heller ikke noget, man skal spøge med.
Ved jordoverfladen har vi 1 atmosfæres tryk, og i takt med at vi bevæger os opad, falder trykket eksponentielt.
»Trykket bestemmes af vægten af den luft, der ligger over os. Det vil sige, at jo længere vi bevæger os opad, des mindre vejer luften, der trykker ned ovenfra, og jo mindre er trykket. Ved 31 kilometer er ca. 99 procent af atmosfærens masse at finde nedenunder, og trykket er derfor 100 gange mindre,« forklarer Aksel Walløe Hansen.
Det lave tryk var Joseph Kittinger beskyttet mod af trykdragten. Desværre for ham var der en fejl i hans højre handske, og hans hånd svulmede op til dobbelt størrelse. Heldigvis fortog hævelsen sig igen, og han kunne tænde en velfortjent cigaret, efter han landede på jorden igen.
»Mennesker kan ikke tåle så lave tryk. Selv når strålingen fra solen og galaksen, den manglende ilt og problemet med høje koncentrationer af ozon negligeres, vil det ende i noget forfærdeligt at opholde sig ubeskyttet i 30 kilometers højde,« siger Aksel Walløe Hansen.
Hvis et menneske opholder sig ubeskyttet i for lavt tryk, kan det resultere i, at lungerne udvider sig kraftigt og bliver alvorligt skadede.
I 1965 oplevede en astronaut, at hans trykdragt blev utæt, mens han opholdt sig i et vakuumkammer. Han besvimede hurtigt af iltmangel. Da han vågnede igen, fortalte han, at det sidste han huskede var, at spyttet på hans tunge begyndte at koge.
Joseph Kittinger har stadig fire rekorder
Fakta
Project Excelsior var delt op i tre dele. Joseph Kittinger sprang fra 23.300 meter under Project Excelsior I, 22.800 meter under Project Excelsior II og endelig 31.300 meter under Project Excelsior III.
Joseph Kittingers bedrift for 51 år siden affødte fire rekorder, som ingen har haft succes til at slå siden.
Hvis du har lyst til at skrive dig ind i historiebøgerne, så vi her på redaktionen kigger tilbage på dine bedrifter om 51 år, så skal du bare gøre det bedre på ét af følgende punkter:
1. Højeste flyvning med ballon: 31.300 meter
2. Højeste faldskærmsudspring: 31.300 meter
3. Højeste hastighed af et menneske i atmosfæren: 988 kilometer i timen
4. Længste fald med en bremsefaldskærm: 4 minutter
Joseph Kittinger lever i øvrigt stadig og i en alder af 83 år kan han stadig ikke holde sig fra højdespring. Han er i øjeblikket med til at træne vovehalsen Felix Baumgartner, der har planer om at smadre Kittingers rekord ved at springe ud fra 36.000 meters højde og bryde lydmuren på vej ned.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi
24. maj 2012 kl. 12:41Hvalpens miljø i opvæksten påvirker udviklingen af hofteledsdysplasi, specielt i tiden fra fødslen til tre måneders alderen, viser norsk forskning. -
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
24. maj 2012 kl. 09:58Dansk fysiker har i samarbejde med østrigsk forskergruppe tvunget en speciel gas ind i en helt ny tilstand, som aldrig er observeret i naturen. Opdagelsen kan føre til et gennembrud i forståelsen af magnetisme.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Genetisk link mellem ADHD og autisme
11. august 2011 kl. 15:34 -
Åben mund og proteiner
24. september 2008 kl. 15:18 -
Symbiose: Svampe bejler til termitter
20. november 2009 kl. 10:21
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af ove kjær kristensen for 38 minutter 44 sekunder siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af Johan Sparre for 55 minutter 26 sekunder siden
[George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Felix Baumgartner
Note: Red Bull Stratos projektet med Felix Baumgartner har været i stå siden midt 2010.