Annonceinfo

Exoplanet-atmosfære i fokus

En ny teknik har for første gang nogensinde gjort det muligt direkte og i detaljer at studere atmosfæren omkring en exoplanet.

Emner: , ,
En kunstners forestilling af stjernen tau Boötis og dens varme exoplanet. (Illustration: ESO/L. Calçada)

Med observationer fra det europæiske superteleskop VLT (Very Large Telescope) i Chile har forskere for første gang direkte og i detaljer undersøgt atmosfæren på en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen - en såkaldt exoplanet.

Det drejer sig om en planet ved navn tau Boötis b, der blev opdaget i 1996 som en af de første exoplaneter.

Tau Boötis b er en stor gasplanet som Jupiter i vores Solsystem, der kredser meget tæt på sin stjerne. Parret ligger godt 50 lysår fra Jorden i retning mod det nordlige stjernebillede Boötes (Bjørnevogteren).

Seks gange tungere end Jupiter

Observationerne har også gjort det muligt at finde ud af, hvor tung tau Boötis b egentlig er - ca. seks gange tungere end Jupiter.

Tau Boötis b blev i sin tid opdaget ved at registrere planetens tyngdepåvirkning af dens stjerne. Men denne metode gør det kun muligt at fastlægge en nedre grænse for, hvor tung planeten er.

Fordi de nye observationer har set planetens lys direkte, har forskerne fundet ud af, at planetens bane hælder 44 grader set her fra Jorden.

Ny teknik kan afsløre liv

Det er dog ikke nogen let opgave direkte at se lyset fra en exoplanet tæt på dens stjerne. Kun omkring 0,01 procent af den samlede lysmængde kommer fra planeten.

Forskerne har imidlertid udnyttet planetens bevægelse til at fiske dens lys ud, idet lysets farve ændrer sig en smule, når planeten bevæger sig hen imod os og væk fra os.

Den nye teknik kan i fremtiden bruges til detaljerede studier af exoplanet-atmosfærer - måske til at afsløre, om der er opstået liv på en fjern planet.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Planetariets astrofysiker skriver nyheder om rummet. Nyhederne bringes her på Videnskab.dk

Seneste artikler fra Tycho Brahe Planetarium

Boötes, Bootes eller Bjørnevogteren

Grækerne havde ingen anelse om, at Tau Boötis er en stjerne med planeter som i vores Solsystem. For dem var Jorden den eneste planet, og den sad endda i Universets centrum, men det er grækerne, som gav stjernebilledet det navn, som vi fortsat bruger i dag.

Grækerne havde heller ingen anelse om, at Tau Boötis ikke er én enkelt stjerne. Tau Boötis kan netop anes med det blotte øje, men i virkeligheden er der tale om et dobbeltstjernesystem, hvor hovedstjernen, Tau Boötis A, er en gul dværg, som er noget større end Solen. Dens ledsager, Tau Boötis B, er en lille rød dværg, som kredser om hovedstjernen i meget stor afstand.

Planeten Tau Boötis b, som ikke må forveksles med Tau Boötis B (læg mærke til at stjernerne angives med stort bogstav) kredser om hovedstjernen, og burde derfor i virkeligheden kaldes Tau Boötis A b.

Tau Boötis er den 19. klareste stjerne i Bootes, og dette navn stammer fra den tyske astronom Johannes Bayer, som i 1603 udgav det revolutionerende stjernekort Uranometria, i hvilket stjernerne blev tildelt græske bogstaver. Den klareste stjerne i en konstellation bliver som regel kaldt alfa, den næstklareste beta og så fremdeles. Det græske bogstav efterfølges af den pågældende konstellations latinske genitivform, og i denne kasus hedder stjernebilledet Boötis. Oftest benyttes dog en international forkortelse af det latinske navn, i dette tilfælde Boo.

Hvis man kender den mytologiske baggrund, er navnet på hele stjernebilledet, Boötes, heller ikke så sært som det lyder, men det gælder om holde koncentrationen, for den græske mytologi er mere indviklet end en køreplan fra DSB.

Stjernebillede er tæt forbundet med legenden om Store Bjørn på grund af dets position bag bjørnens hale. Oprindelsen til navnet Boötes er ikke sikker, men det stammer sandsynligvis fra et græsk ord, der betyder 'støjende' eller 'højtråbende' med henvisning til hyrdens råb til sine dyr. En alternativ forklaring er, at navnet stammer fra den gamle græske betegnelse for oksedriver, fra det forhold, at Store Bjørn undertiden var gengivet som en vogn trukket af okser. Grækerne kendte også dette stjernebillede som Arctophylax, der oversættes som Bjørnevogter.

Ifølge en historie, der går tilbage til Eratosthenes, repræsenterer stjernebilledet Arcas, søn af guden Zeus og Callisto, der var datter af kong Lycaon af Arcadien. En dag kom Zeus til middag hos sin elskerindes far - en usædvanlig ting for en gud at gøre. For at afprøve om hans gæst virkelig var den store Zeus, parterede Lycaon Arcas og serverede ham som en del af en sammenkogt ret (andre versioner af myten fortæller, at det ikke var Lycaon men hans sønner, der havde parteret Arcas). Zeus genkendte let kødet som sin egen søn, og i raseri væltede han bordet, dræbte Lycaons sønner med et lyn og forvandlede Lycaon til en ulv. Derefter indsamlede Zeus Arcas’ dele og gjorde ham hel igen og gav sin gendannede søn til Pleiaden Maia, for at hun kunne opfostre ham.

I mellemtiden var Callisto blevet forvandlet til en bjørn af Zeus kone Hera, fordi denne var rasende af jalousi over Zeus’ udenomsægteskabelige eskapader. Andre versioner siger, at det var Zeus, som forvandlede Callisto for at skjule hende for Heras hævn, eller at det var Artemis, som på den måde straffede Callisto for at miste sin jomfruelighed. Hvorom alting er, da Arcas var vokset op til en ung mand, mødte han en dag denne bjørn, medens han var på jagt i skoven. Callisto genkendte straks sin søn, men selv om hun forsøgte at hilse ham varmt, kunne hun kun brumme. Ikke overraskende fortolkede Arcas ikke dette som moderlig kærlighed og begyndte at jage bjørnen. Med Arcas i hælene flygtede Callisto til Zeus’ tempel, et forbudt sted, hvor ulovlig indtrængen blev straffet med døden. Zeus greb Arcas og hans mor og anbragte dem på himlen som stjernebillederne Store Bjørn og Bootes. Den græske digter Aratus gengav Bootes som en mand, der genner bjørnen rundt om Polarstjernen. Senere astronomer har givet Bootes to hunde i form af den nærliggende konstellation Jagthundene.

En anden legende identificerer Bootes med Icarius (ikke at forveksle med Icarus, søn af Daedalus). Ifølge denne fortælling, genfortalt af Hyginus i Poetic Astronomy, lærte guden Dionysos bonden Icarius, hvordan man dyrker vinstokke og laver vin. Da Icarius tilbød noget af sit vin til hyrderne, de blev så berusede, at deres venner troede, de var blevet forgiftet, og de dræbte Icarius som hævn. Hans hund Maera flygtede hylende og pibende hjem og førte Icarius datter Erigone til stedet, hvor Icarius’ lig lå under et træ. I fortvivlelse hængte Erigone sig i træet, og hunden døde, enten af sorg eller ved at drukne sig. Zeus satte Icarius på himlen som Bootes, hans datter Erigone blev stjernebilledet Jomfruen, og hunden blev enten Store eller Lille Hund.

τ Boo eller τ Boötis

Hvor tung tau Boötis b egentlig er i den bundne rotation i det binære system bestående af Tau Boötis A og Tau Boötis B i Bjørnevogteren eller Boo mellem venner?

Jeg elsker sgu de sære navne de har fundet på ;)

Men vi ved en er meget varm og den har fart på - den bruger kun knap 4 døgn på at kommer rundt og med en temperatur på ca. 1600K så er den temmlig varm.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg