Evolution er normalt en langsom affære. Naturlig udvælgelse er titusinder af år om at ændre dyrs udseende og egenskaber.
Men der er en ny spiller i evolutionsspillet - mennesket får evolutionen til at gå hurtigere.
»Fiskerne tager de største og de hurtigst voksende fisk. På den måde bliver selektionen i fiskeriet til menneskeskabt evolution,« siger Ken Haste Andersen, seniorforsker ved DTU Aqua.
I en artikel i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences, beskriver Ken Haste Andersen og Keith Brander fra DTU Aqua teoretiske beregninger, som viser, at fiskeriet formindsker store og langsomt voksende fisk som torsk med 0,1 procent om året. Men også at den menneskeskabte evolution måske ikke går så hurtigt som frygtet.
»Vi startede ud fra tanken om, at det var et stort problem. Men modellen viser, at evolutionen ikke går så stærkt, som man kunne tro,« siger Ken Haste Andersen, seniorforsker ved DTU Aqua.
Ifølge den teoretiske model foregår evolutionen mindst fem gange langsommere, end tidligere forsøg og analyser på området har antydet. Selvom det er langsommere end tidligere troet, er det samtidigt bevis for, at fiskene faktisk bliver mindre. Hvilket har været en kontroversiel teori siden 1980'erne.
I sidste århundrede blev fiskeriet intensiveret kraftigt, og samtidig blev fiskerne i stand til at sortere i fangsten. Allerede mens nettene er i havet, foregår der en kraftig udvælgelse. De store fisk bliver fanget, og de små går fri.
Fisk der bliver mindre, er et problem for fiskerne, for de vil fange store fisk. Og måske også for fiskene, for når man ser bort fra faren for at svømme i fiskernes net, er der biologiske fordele ved at være stor.
Store torsk får mere afkom end små, og for et rovdyr som torsken gør en stor størrelse det nemmere at sætte tænderne i andre fisk. Stor er tit bedre hvis man er på rov.
Videnskabeligt set er fiskeri er et enormt ukontrolleret eksperiment. Derfor er det vanskeligt at finde solide beviser på omfanget af evolutionen. Forskerne har simpelthen svært ved at studere de vilde fisk i havet, og det giver modstridende resultater.
Vores viden om den menneskeskabte evolution har tidligere har været baseret på observationer af fisk i havet. Observationer som er usikre. Man laver ikke dna-test på fiskene, men ser kun de synlige ændringer. Indtrykket af ændringerne skal så fortolkes, og fortolkningen kan være forkert.
Fisk undgår helst fiskernes net, og fiskerne vil helst fange store fisk.
Derfor er det en fordel for fiskene at være små, for så er der mindre risiko for at gå i nettet. Fiskenes reaktion er at blive mindre.
»Vores beregning er rent teoretisk og derfor ikke baseret på de usikkerhedsmomenter. Beregningen har dog sine egne problemer, da der er visse dele af fisks livshistorie vi ikke kan modellere særligt godt. For eksempel hvis en fisk vokser hurtigt, må det også forventes at den har en større risiko for at dø, da hurtigere vækst betyder, at den må bruge mere tid på at fange føde, hvilket indebærer en risiko for selv at blive spist. Hvor stor denne risiko er, ved vi ikke med sikkerhed,« siger Ken Haste Andersen.
Vi har leget med evolutionen i årtusinder. Husdyr er blevet mere kødfulde, og vi har fremavlet kæledyr der passer til vores humør og sofabetræk. Alt sammen mere eller mindre med vilje. Udviklingen i havet er dog ikke sket med vilje.
»I princippet er det, ligesom når man opdrætter hunde. Men i havet er det fuldstændigt ukontrollabelt,« siger Ken Haste Andersen.
Ud over at være et ukontrollabelt forsøg, er fordele og ulemper svære at forudsige. Måske vil evolutionen gøre livet nemmere for nogle fisk og sværere for andre.
»Forskellige fiskearter bliver påvirket forskelligt. Hvis fisk for eksempel bliver fanget når de har nået en vis størrelse, er blevet store, er det en evolutionær fordel at blive voksne tidligere. Hvis de derimod bliver fanget, mens de er store og gyder, vil det være en evolutionær fordel at blive voksne senere,« siger Ken Haste Andersen.
Forskerne ser to forskellige problemer i den menneskeskabte evolution. Enten et ressourceproblem, fordi mindre fisk giver færre ton fangst i lasten på fiskeskibene. Eller et økologisk problem fordi man mener, at enhver menneskeskabt evolutionær ændring er uønsket.
For at vide præcist hvor stort problemet er, er vi nødt til at vide, hvor hurtigt evolutionen går.
»Nu har vi to forskellige resultater, observationer og teori, som ikke stemmer overens. Et eller andet sted er der en fejl, og opgaven for forskerne i området vil nu være at identificere fejl, så vi kan opnå overensstemmelse mellem observationer og teori,« siger Ken Haste Andersen.
Når fejlen er fundet, får vi forhåbentligt svar på spørgsmålet: Hvor små bliver fiskene, når de forsøger at undvige fiskenettene?
Indtil videre ser det ud til, at vi får dem til at blive 0,1 procent mindre om året.
Hjorte
I denne forbindelse er det måske værd at erindre, at tyske jægere i flere egne og i mere end hundrede år har skånet råbukke med stor opsats og kronhjorte med stort gevir, indtil de blev så gamle, at der var risiko for, at de ville dø af alderdom.
Målet var selvfølgelig at få en bestand med større opsats hhv. gevir - resultatet er udeblevet, gennemsnitsmålene har ikke ændret sig - til jægernes store sorg og forbavselse.