Edderkopper i titusindvis af arter kribler og krabler rundt overalt på Moder Jord. Nogle er bittesmå og nuttede, andre er nogle kødfulde klepperter, og deres fangtsmetoder er lige så forskellige som deres udseende.
Forskerne har hidtil set udviklingen som et resultat af, at edderkopperne skulle overgå deres byttedyr, insekterne. Man var overbevist om, at de to gruppers evolutionære udvikling er sket side om side i et slags våbenkapløb, hvor den ene konstant har tvunget den anden til at opruste og blive bedre.
Men et nyt studie, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B ændrer på den opfattelse.
»Resultatet viser, at en af de vigtigste grunde til edderkoppernes evolution måske snarere skyldes miljøændringer, der har åbnet nye, tomme levesteder, hvor edderkopperne pludselig fik adgang til flere byttedyr uden konkurrence fra andre edderkopper,« fortæller forskeren bag studiet, Dimitar Dimitrov, postdoc ved Center for Makroøkologi, evolution og klima ved Statens Naturhistoriske Museum.
»Edderkopperne er altså blevet til mange forskellige arter, fordi deres jagtmarker er blevet ændret – ikke fordi de skulle følge med deres byttedyrs udvikling.«
Jura, (efter Jurabjergene i Frankrig), geologisk periode for cirka 206-142 millioner år siden.
Perioden udgør den mellemste del af æraen ’Mesozoikum’ – tidligere kaldet ’Jordens Middelalder’.
I Jura blev dinosaurerne den dominerende dyregruppe på landjorden, og i periodens slutning opstod fuglene.
Klimaet var gennemgående varmt og fugtigt, og der var ikke permanent is ved polerne.
Kilde: Den Store Danske
I studiet har Dimitar Dimitrov fokuseret på den del af edderkoppernes stamtræ, der kaldes Orbiculariae -eller på dansk 'hjulspindere'. Det kaldes de, fordi de spinder hjulformede net med ’nav’ og ’eger’.
Dimitar Dimitrov rekonstruerede de evolutionære stamtræer for forskellige grupper af hjulspindere ved at studere DNA fra nulevende edderkopper. På den måde har han bestemt arternes indbyrdes slægtsforhold og stamtavler.
Derefter kunne han koble oplysningerne med data fra ældgamle fossiler og lave en evolutionær tidslinje.
Resultatet viste overraskende nok, at store familier af hjulspindere som eksempelvis Araneidae - den familie, der rummer den danske korsedderkop – opstod og udviklede sig til mange nye arter for omkring 175 millioner år siden i den periode, man kalder Jura. Det er langt tidligere, end man hidtil har troet. (Se også faktaboks til højre.)
»Ind til nu har man ment, at hjulspinderfamilien var langt yngre, fordi de ældste fossiler stammer fra Kridttiden og er dateret til at være omkring 135 millioner år gamle. Og nogle familier som for eksempel kugleedderkopperne, troede man kun, var omkring 45-50 millioner gamle, men vores studie viser, at kugleedderkopperne kan være mellem 175-200 millioner år gamle,« forklarer Dimitar Dimitrov.
Kridttiden er en geologisk periode for cirka 142-65 millioner år siden.
Perioden udgør den sidste del af Mesozoikum, og dens afslutning markeres af en voldsom uddøen.
I Kridt bredte blomsterplanterne sig, og dyreverdenen domineredes af dinosaurer. Klimaet var gennemgående mildere end i dag, og temperaturforskellen mellem de ækvatoriale og polare områder var mindre.
Kilde: Den Store Danske
De flyvende insekter begyndte til sammenligning først at udvikle et tilsvarende boom af nye arter for omkring 140 millioner år siden, omtrent 35-40 millioner år efter, at alle hjulspinderne og deres design af spindelvæv for længst var udviklet. Det tyder på, at spindelvævene ikke var specifikt beregnet til at fange nogle ganske bestemte arter af byttedyr, men simpelthen til at indfange alle arter af flyvende insekter.
»Med andre ord har det formentlig været af større betydning at have adgang til rigelige mængder af byttedyr end at have adgang til mange forskellige arter af byttedyr. Og derfor giver det ikke længere mening at se edderkoppernes evolutionshistorie som et våbenkapløb med de flyvende insekter,« forklarer Dimitar Dimitrov.
Miljømæssige forandringer i form af mere komplekse økosystemer såsom fremkomsten af skove – i starten mest nåletræer - kan i stedet have spillet en vigtig rolle for, at hjulspinderne har udviklet sig i forskellige retninger og er blevet til mange forskellige arter, mener Dimitar Dimitrov.
Edderkopperne fik nemlig adgang til større mængder af byttedyr ved at specialisere og tilpasse sig de nye forhold, hvor der ikke var konkurrence fra andre edderkopper. Og det er sandsynligvis denne tilpasning til de nye jagtmarker, der har forårsaget eksplosionen af nye arter.
»Desuden kan biologiske faktorer såsom centrale nyskabelser i spindelvævets udformning og udviklingen af den klistrede silke også have spillet en rolle for hjulspindernes evolution. I hvert fald får vi nu et bedre udgangspunkt for at teste betydningen af disse nyskabelser,« siger Dimitar Dimitrov.
Viden om fortiden giver viden om fremtiden
Studiet giver ny viden om, hvordan såkaldte ’biotiske faktorer’ - gensidige påvirkninger mellem de enkelte arter - og miljømæssige faktorer har spillet sammen i fortiden for at skabe den mangfoldighed af arter, vi ser i dag.
»Den indsigt er essentiel, hvis vi skal forstå, hvordan de nuværende ændringer vil påvirke edderkopperne og andre levende organismer i fremtiden. Derudover vil en større viden om de historiske processer også gøre os bedre i stand til at indgå i diskussionen om de aktuelle klimaændringer,« forklarer Dimitar Dimitrov.
