Europas bedste grundforskning kommer fra Danmark
Danske forskere leverer en væsentlig del af verdens allerbedste og mest banebrydende resultater, viser en ny international evaluering af Danmarks Grundforskningsfond. De danske præstationer er enestående, siger tysk leder af evaluerings-panelet.

Forskerne i grundforskningsfondens centre får selv lov til at beslutte, hvad de vil bruge pengene på. Der bliver ikke stillet krav til forskningens resultater, eller til at resultatet skal være til et bestemt formål, så forskerne får lov at gøre det, de er bedst til. (Foto: Shutterstock)

 

Forskere fra Danmarks Grundforskningsfonds centre leverer banebrydende resultater, der har større gennemslagskraft internationalt end topuniversiteter i noget andet europæisk land.

På verdensplan ligger centrenes forskning på højde med amerikanske universiteter som University of California og Yale University.

Sådan lyder konklusionen i en ny evaluering af de seneste 20 års resultater fra de danske grundforskningscentre, der er udnævnt til at være såkaldte Centres of Excellence. Centrene er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond.

»De resultater, som de danske centre har opnået, er virkelig enestående. Danmarks Grundforskningsfonds centre er ekstremt succesfulde internationalt,« siger Dr. Wilhelm Krull, der er generalsekretær i Tysklands største uafhængige private forskningsfond, Volkswagen Foundation.

De danske centre er på vej mod verdenstoppen

Dr. Wilhelm Krull har stået i spidsen for det internationale evalueringspanel, som har lavet en tilbundsgående vurdering af, hvad forskere finansieret af Danmarks Grundforskningsfond har opnået, siden fonden blev stiftet for over 20 år siden.

Panelet har blandt andet samarbejdet med Uddannelsesministeriet om at få udarbejdet en såkaldt 'bibliometrisk analyse' af publicerede resultater fra de centre, som er blevet finansieret af Danmarks Grundforskningsfond.

En bibliometrisk analyse viser, at nye forskere fra centrene i meget høj grad lykkes med at publicere en artikel med høj gennemslagskraft allerede inden for de første tre år efter, de publicerer deres første artikel. (Kilde: Danmarks Grundforskningsfond)

Analysen giver blandt andet svar på, hvor ofte de danske grundforskningsresultater bliver citeret og publiceret i toneangivende videnskabelige tidsskrifter sammenlignet med resultater fra andre landes førende forskningsinstitutioner.

»Hvis man opfatter centrene finansieret af Danmarks Grundforskningsfond som én forskningsinstitution og sammenligner dem med de bedste universiteter i USA og Europa, viser evalueringen, at vores centre er bedre end alle europæiske topuniversiteter og er på vej til at blive blandt de bedste i USA,« siger Thomas Sinkjær, der er direktør i Danmarks Grundforskningsfond.

 

Tværfaglig forskning er på niveau med amerikanske topuniversiteter

Evalueringen, som netop er offentliggjort, viser at:

 

  • Forskning fra grundforskningsfondens centre bliver publiceret mere i de allermest anerkendte tidsskrifter end forskning fra andre europæiske forskningsinstitutioner og universiteter.
     
  • På en global skala ligger grundforskningsfondens centre i midten blandt de bedste universiteter i Europa og USA, på linje med universiteter som University of California, University of San Franscisco og Yale University.
     
  • Når det kommer til tværfaglige resultater, som kommer ud af projekter, hvor forskere fra forskellige faglige discipliner arbejder sammen, ligger de danske grundforskningscentre helt i top: Centrene ligger på niveau med institutioner som Stanford og Massachusetts Institute of Technology (MIT), når det kommer til impact (gennemslagskraften) af deres artikler i multidisciplinære tidsskrifter som Science og Nature.
     
  • Syv procent af alle danske videnskabelige publikationer kommer fra forskere, der er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond. Over 20 procent af dem er blandt verdens mest citerede publikationer.

 

Danske centre tiltrækker udenlandske forskere

Ifølge Dr. Wilhelm Krull beviser evalueringen, at de danske grundforskningscentre har betydning ikke bare for Danmarks renommé i udlandet, men også for samfundsøkonomien.

»Resultaterne beviser, at Danmarks Grundforskningsfond på mange måder bidrager til den nationale økonomis innovative kapacitet,« siger Dr. Wilhelm Krull og fortsætter:

»Fondens centre tiltrækker tilmed ganske mange unge forskere fra udlandet og styrker landets globale tiltrækningskraft.«

 

Forskerne bestemmer selv over pengene

Centrene formår at tiltrække både topforskere og forskertalenter fra hele verden.
Således er 2/3 af alle postdocs ved cirka 40% af ph.d.'erne ved centrene rekrutteret fra udlandet. (Kilde: Danmarks Grundforskningsfond)

Hemmeligheden bag den danske forskningssucces findes blandt andet i den måde, Danmarks Grundforskningsfond deler sine bevillinger ud på, mener fondens direktør Thomas Sinkjær, der selv har en fortid som leder af et grundforskningscenter.

»Vi bruger meget tid på at finde de forskere, der er allerdygtigst, og så giver vi dem bevillinger i op til 10 år. Det er meget lang tid i forhold til andre forskningsfonde. Desuden har vi stor tillid til vores forskere, så de kan selv beslutte, hvordan de vil bruge pengene: Vi giver dem frihed til at forske i det, de er bedst til, uden at stille krav om, at forskningen skal blive til noget bestemt eller gøre nytte,« forklarer Thomas Sinkjær.

Ifølge Thomas Sinkjær er grundforskningsfondens model hel unik, og de gode resultater, der er kommet ud af dens måde at arbejde på, har inspireret forskningsfonde både i Danmark og udlandet til at lave noget lignende.

Blandt andet har folkene bag Det Europæiske Forskningsråd, der blev stiftet i 2007, brugt Danmarks Grundforskningsfond som en af deres modeller for, hvordan en forskningsfond bedst administrerer sine midler.

 

Grundforskningsfonden mangler humanister, teknikere og samfundsfag

Helt lyserød er den netop offentliggjorte evalueringsrapport dog ikke: Den peger også på et par svagheder hos Danmarks Grundforskningsfond. Blandt andet nævner evalueringspanelet, at for få af de publicerede resultater fra grundforskningscentrene kommer fra tekniske fag, humaniora og samfundsfag.

»Der er en kompleks problemstilling, som vi er meget opmærksomme på: I en del af de ansøgninger, vi tidligere har modtaget fra de humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsområder, har det været vanskeligt for bestyrelsen at se centermodellen som den bedste måde at støtte den ansøgte forskning på,« siger Thomas Sinkjær.

Evalueringen viser, at de danske grundforskningscentre har betydning. De har ikke blot betydning for Danmarks renommé i udlandet, men også for vores samfundsøkonomi. (Foto: a href="http://www.shutterstock.com/pic-145005193/stock-photo-scientist-holds-an...)

»Min oplevelse er dog, at vi ser et stigende antal gode ansøgninger fra de omtalte fagområder. Med hensyn til den tekniske forskning er forklaringen nok, at en del af denne indgår i den naturvidenskabelige forskning, vi allerede støtter.«

»Men fonden skal nok også blive bedre til at spotte de rigtig gode tekniske forskningsansøgninger,« siger Thomas Sinkjær.

 

Kvinder når sjældent til tops

En anden svaghed ved de danske grundforskningscentre er, at kønsfordelingen i de finansierede forskergrupper er skæv: Kun ganske få af de støttede centre har kvindelige ledere.

»Procentdelen af centre, der er ledet af kvinder, ligger på 15-16 procent. Det er på niveau med procentdelen af kvindelige professorer, så målt på en dansk skala gør fonden det okay, men generelt skal vi alle blive meget bedre til at fastholde kvindelige forskere også på den lange karrierevej,« siger Thomas Sinkjær og fortsætter:

»I Danmarks Grundforskningsfond har vi forskellige tiltag på vej. For eksempel holder vi årlige opfølgningsmøder, hvor vi taler med kvindelige forskere om, hvad de synes kan være en barriere mod at nå helt til tops.«

Evalueringsrapportens resultater blev for nyligt fremlagt på Grundforskningsfondens årsmøde 2013. På mødet kommenterede uddannelsesminister Morten Østergaard fondens succes. Han sagde blandt andet:

»Hvis Danmarks Grundforskningsfond var et fodboldhold, var det Barcelona.«

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud