Erkendelser: Atomer
Erkendelsen af, at vi selv - og den verden, der omgiver os - er bygget op af atomer, er den helt afgørende erkendelse i naturvidenskabens beskrivelse af virkeligheden

Erkendelsen af, at vi selv, og den verden, der omgiver os, er bygget op af atomer - eller grundstoffer, som de også kaldes - er afgørende inden for både fysikken og kemien.
Ser vi bort fra mere eksotiske steder som i Solens indre, i kanten af et sort hul eller i Mælkevejens centrum, så er alt opbygget af atomer, og alt virker ved atomernes vekselvirkning med hinanden.
Det periodiske system
Der findes ca. 90 naturligt forekommende grundstoffer, fra brint til uran, og nogle gange optræder de samme grundstoffer med en lille variation kaldet isotoper. Atomerne kan enten optræde som individuelle atomer, eller de kan binde sig til andre atomer og forme molekyler.
Vi er opbygget af store biologiske molekyler, og alle de processer, der holder os i live, bygger på kemiske reaktioner, hvor atomerne flytter rundt mellem forskellige molekyler.
Vi har en god forståelse af atomernes opbygning og struktur, og hvordan de er ordnet i det periodiske system, der er grundlaget for kemien. Vi forstår også de kræfter, der virker mellem atomerne; de elektromagnetiske kræfter.
Alt for mange atomer
Selvom ordet atom på græsk betyder 'udelelig', ved vi nu, at atomerne kan spaltes, og at atomerne er opbygget af en række elementarpartikler (elektroner, neutroner og protoner), der holdes sammen ved hjælp af kernekræfterne.
Udfordringen for forskerne i dag er at forstå kompleksiteten, idet atomerne er så små, at der selv i meget små stofmængder er ufatteligt mange atomer. Hvis Jordens befolkning var atomer, kunne vi faktisk klemme hele jordens befolkning ind i en terning, hvor siderne kun er ca. 0,0002 mm lange.
Og her opstår problemet: for selvom vi har styr på atomerne to og to, eller måske lidt flere, så kan vi slet ikke håndtere, dvs. regne på, systemernes egenskaber, når der er for mange atomer til stede.
Med andre ord: selvom vi har fint styr på brint- og iltatomerne, og selvom vi har fint styr på et enkelt eller to vandmolekyler, så kan vi stadig ikke udregne egenskaberne af selv en lille bitte vanddråbe.
Denne artikel er en forkortet udgave af en artikel skrevet af Søren Keiding, Kemisk Institut, Aarhus Universitet.
Eksterne links
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
En beboelig verden?
7. februar 2012 kl. 19:34Astronomer har opdaget en planet, der er den hidtil bedste kandidat til at være en verden med flydende vand og måske liv.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
’Teorien om alting’ hængt ud som teorien om ingenting
7. februar 2012 kl. 10:47En velrenommeret forsker ved et fint universitet har publiceret en ny ’Teori om Alting’, der beskriver livets og universets udvikling, i et videnskabeligt tidsskrift. Artiklen får smæk for at være uvidenskabelig. -
Se udviklingen i den globale opvarmning på 26 sekunder
7. februar 2012 kl. 09:29År 2011 var det niende varmeste år siden 1880, viser en ny rapport fra NASA. Følg udviklingen i denne video, hvor 131 års global opvarmning er kogt ned til 26 sekunder.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
01/02
-
01/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
03/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
Det læser andre lige nu
-
Medicin til for tidligt fødte skader hjernen
26. oktober 2011 kl. 03:55 -
Se udviklingen i den globale opvarmning på 26 sekunder
7. februar 2012 kl. 09:29 -
Nazca-folket forsvandt sammen med træerne
16. november 2009 kl. 09:34
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
21:15
-
09:48
-
09:44
-
09:38
-
09:35
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Kim Kaos for 7 minutter 55 sekunder siden
[Aminosyrer i nødder fjerner fedme og diabetes]
-
Af Karsten Bomholt for 1 time 23 minutter siden
[En beboelig verden?]
Seneste blogindlæg
-
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















