Annonceinfo

Enzymer piller kødet af døde hvaler og rotter

En kemiker fra Konservatorskolen og en udviklingsingeniør fra Novozymes har fundet en helt ny måde at skelettere døde dyr. De kan rense skeletterne fuldstændigt af ved at bruge enzymer. De har allerede forsøgt sig med rotter og hvaler - med bragende succes.

En død rotte lægges ned i en beholder med vand og enzymer

Stanken er helt forfærdelig. Lugten af dødt dyr i stærk forrådnelse er så tyk, at konservatorerne nærmest må holde vejret under arbejdet. De står bøjet over et kar, der rummer en død mår.

Forrådnelsesbakterier er i fuld gang med at nedbryde dyrets bløde væv, der undervejs gennem måltidet slipper en vind i form af ildelugtende gasser.

Den slags situationer har konservatorerne rundt omkring på landets museer ofte måttet finde sig i, når de har skeletteret dyr til udstillinger.

Enzymer er meget hurtigere

Men det slipper de for fremover, efter at forskere fra Konservatorskolen på Det Kongelige Danske Kunstakademi i samarbejde med biotekvirksomheden Novozymes har fundet ud af, at man så let som ingenting kan rense det bløde væv af døde dyr ved hjælp af enzymer.

Fakta

Projektet har fået økonomisk støtte fra Kulturministeriet Strategiske Forskningsråd.

Enzymerne er afprøvet på alt fra mus til hvaler og resultaterne er så lovende, at de netop er blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Forensic Science.

»Hvis man gerne vil have skelettet frem og bruge det til udstillinger i museer, så har man hidtil puttet det ned i baljer med kogende vand og bakterier, der kaster sig over skroget og går i gang med at rense skelettet for flæsk og kød,« fortæller Kim Pilkjær Simonsen, der har ledet studiet fra Konservatorskolen.

Men den proces kan tage dage eller uger.

»Det stinker ad pommern til. Den ulækre del af arbejdet slipper vi for med enzymerne, der samtidigt klarer opgaven langt hurtigere end forrådnelsesbakterierne,« siger han.

Novozymes tænker ud af boksen
Efter en halv time er enzymerne godt i gang med at opløse rottens bløde væv. Væsken er blevet helt brun af opløst kød, muskler og sener.

Den forskning, der bedrives på Novozymes, er normalt meget målrettet mod at forbedre de eksisterende enzymer og at udtænke nye, men det hænder, at virksomhedens udviklingsingeniører får lyst til at tænke ud af boksen og undersøge, om enzymerne måske også kunne bruges til noget helt andet.

Idéen om at bruge enzymerne på døde dyr opstod dog hverken i Novozymes futuristiske lokaler eller i de gamle laboratorier på konservatorskolen. Den udviklede sig over en øl mellem to kemikere, der jævnligt møder hinanden til videnskabelige konferencer, og som med tiden har opbygget et godt kammeratskab. Den ene er Flemming Borup, der er udviklingsingeniør fra Novozymes, den anden er Kim Pilkjær Simonsen fra Konservatorskolen. 

»Vi sad bare og snakkede om, hvordan Novozymes anvendte deres enzymer, og så var det, at vi fik den idé, at enzymerne måske kunne bruges i den her sammenhæng. Herefter gik det stærkt. Vi fik etableret et samarbejde omkring nogle konkrete forsøg, der så viste sig at falde meget godt ud,« siger Kim Pilkjær Simonsen.

I første omgang forsøgte forskerne sig med små dyr som mus og rotter. Det gik som smurt og tog kun en time.

Fakta

For at opløse de enkelte hvalstykker skulle der bruges en del enzym – faktisk flere liter per stykke. Proteaseenzymerne nedbryder sig selv over tid.

Det gav forskerne mod på at prøve kræfter med større dyr, så da de fik buddet om at rense kødet af en strandet hval, tøvede de ikke et sekund.

»Hvalen blev skåret i bidder og de forskellige stykker lagt i store kar med vores enzymer. Enzymerne tærede sig gennem vævet helt ind til skelettet. Herefter kunne skeletdelene fiskes op af karrene og samles igen. Det samlede skelet har vi siden haft udstillet på Novozymes,« fortæller udviklingsingeniør Flemming Borup.

Enzymerne arbejder lugtfrit

Rygtet om enzymernes effektivitet har spredt sig i forskningsmiljøerne på museer og universiteter de seneste år, og er så småt ved at vinde indpas. En af dem, der allerede har taget dem til sig er konservator Anette Syberg, der er zoologisk konservator, og som har sit eget værksted i Sydsjælland.

»Enzymerne er til stor hjælp i mit arbejde. Tidligere var jeg nødt til at vente på, at vævet var rådnet væk af sig selv, og det lugtede virkelig slemt, mens det stod på, og tog også meget lang tid. Enzymerne gør arbejdet langt hurtigere og meget mere effektivt. Og så er de lugtfri, hvilket jeg sætter stor pris på,« siger hun.

Efter en time kan det plumrede vand hældes fra, hvorefter knoglerne skylles af i rent vand. Nu mangler man bare at samle skelettet.

Enzymerne kommer dog ikke kun konservatorerne til gode, men også læger og farmaceuter, som f.eks. Anders Hay-Schmidt, der er lektor på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Da han hørte om enzymernes effekt for nogle måneder siden, var han straks fyr og flamme.

»Når medicinalindustrien tester deres medicin i dyreforsøg, vil der være misdannelser i relation til rygrad og ribben, som man kun kan se i detaljer ved at skelettere hele dyret,« siger han.

Slipper for en masse håndarbejde

Han forklarer, at skeletteringen normalt er en omstændelig proces, hvor man først skærer så meget som muligt af kød, muskler og sener væk. Herefter koger man skroget og lægger det efterfølgende i brintoverilte, som opløser kødresterne ved at oxidere dem.

citatDet tog kun en time at enzym-macere en mus i en halv liter vand hvor koncentrationen af proteasen var så lav som 20 mikro-molær og processen var fuldstændig lugtfri.
- Kim Pilkjær Simonsen

Men kemikalierne kan ikke klare opgaven selv – man er nødt til at hjælpe processen på vej ved løbende at skrabe det opløste kød af. Man slipper heller ikke for at fjerne de sidste kødrester per håndkraft fra små huller og krinkelkroge. 

»Der er meget håndarbejde i det. Nogle knogler er så kringlede og svære at håndtere, at man ind i mellem må lægge dem ind i myreturer og så lade myrerne fortære de sidste kødrester for at få skroget helt rent,« fortæller han.

Han har ikke prøvet enzymerne endnu, men arbejder på at få afprøvet dem i nogle konkrete forsøg i nærmeste fremtid.

»Her på instituttet har vi til tider brug for at kunne afkøde knogler, og dér, hvor jeg tror, at enzymerne vil kunne hjælpe os, er ved at gøre arbejdet hurtigere og mere effektivt. Vi kan så oven i købet få nogle pænere skeletter ud af det, fordi enzymerne renser knoglerne helt ind til benet,« siger Anders Hay-Schmidt.

Lær at skelettere dyr på Konservatorskolen

På Konservatorskolens Naturhistoriske linje underviser man i konservering af dyr, planter og fossiler samt i formidling og naturbevaring. Inden for naturhistorisk konservering er det nødvendigt at bruge både hoved og hænder.

Derfor er det vigtig at man kan lide at bruge begge dele samtidig. Som studerende vil man blandt andet blive undervist i botanik, zoologi, geologi og kemi, som understøtter undervisningen i naturhistorisk konservering. Man kommer også til at fremstille modeller og præparater på baggrund af dine egne studier samt arbejde med originale museumsgenstande. En stor del af kurserne foregår i felten og i forbindelse med naturhistoriske og medicinske museer.

Enzymer kan bruges til mange ting

Novozymes udvikler og producerer flere forskellige slags enzymer, i form af proteaser, som nedbryder protein, amylaser, der nedbryder stivelse, lipaser, der opløser fedt samt cellulaser, der nedbryder cellulose. Enzymerne – som er proteiner – findes overalt i naturen, og de enzymer, som Novozymes producerer, har mange anvendelsesmuligheder – f.eks. til brødbagning, garvning afleder, vask og foder.

De første enzymer til f.eks. vask blev udvundet af dyremaver, de bruger enzymerne til at nedbryde føde.

Enzymerne spiller på samme måde også en stor rolle for menneskers fordøjelse.

 

Sådan renser du et hvalskelet

Det er selvsagt ikke hver dag, man bliver bedt om at rense et hvalskelet, men fremgangsmåden er som følger:

  1. Fjern huden og det meste af kødet fra hvalen
     
  2. Skær hvalen i stykker af 75 til 100 centimeter og kom dem i et stort kar
     
  3. Tilsæt dernæst varmt vand (omkring 55 grader), så det dækker hele skelettet (omkring 1000 til 1500 liter)
     
  4. Hæld godt fem liter lipase i karret og lad det stå i et par timer, så lipasen kan nedbryde fedtet
     
  5. Når hvalen har ligget i lipase-opløsningen i et par timer tilsætter du cirka fem liter protease (Alcalase®)
     
  6. Efter to dage skifter du vandet og gentager punkt 3, 4 og 5.
     
  7. Gentag processen til alt kød og fedt på skelettet er væk
     
  8. Når alt kød og fedt er nedbrudt, lader du hvalskelettet ligge i lipase-opløsningen i omkring en uge for at fjerne den olie, som skelettet indeholder
     
  9. Hæng skelettet til tørre i en uge

Når alt dette er gjort, har du et flot og rent skelet.

Fortræffelig Artikel

Enestående artikel!

Det er sjældent artikler om interessante emner af interesse for vidensøgende kommer så flot omkring emnet: Nyheden selv; den menneskellige baggrundshistorie om almindelig networking; praktiske forsøg, illustreret med forskellige eksempler (med fotos og "opskrifter") - og endelig med eksempler på uberørte berøringsflader, der senere (faktisk temmelig hurtigt i dette tilfælde) vil kunne få glæde af de nye erfaringer.

Jeg tager min hat af, smiler andægtigt ... og plaffer den videre til mit eget netværk. Og drømmer om at have nogle dunke med rå lipase og protease stående i køleskabet.

To artikler - hvert sit emne

Den ene artikel handler om retsmedicin, den anden om hvaler og mus. Meget forskelligt fokus efter min mening.

Så nej, ingen sponsorater. Bare to gode historier, der godt nok begge handler om enzymer.

Deja Vu?

Ikke fordi artiklen ikke er spændende, men .. hvorfor skal der publiceres to artikler om emnet på samme dag? (denne samt http://videnskab.dk/krop-sundhed/enzymer-fra-vaskepulver-fjerner-kod-fra...)

Det får altså mig til at overveje om artiklerne ligefrem er sponseret af Novozymes eller hvad?

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer