Enzymer er naturens molekylære køkkenmaskiner. De hakker, snitter og nedbryder alle de kemiske stoffer, der kommer ind i kroppen. Dels den mad, vi spiser, og dels de giftstoffer, der gør os syge.
Men enzymerne er utroligt målrettede, og de fleste enzymer kan kun én ting.
Nu har en specialestuderende ved Kemisk Institut på Københavns Universitet fået Novo Nordisk' Skolarstipendium på 50.000 kroner, så han kan bruge sit sidste studieår koncentreret på at udvikle et enzym, der nemt kan ændres til nye opgaver.
Man kan sige, at den biokemistuderende Alex Green Wielandt skal udvikle enzymernes foodprocessor.
Han skal skrælle et enzym ned til, der kun er karrosseriet tilbage, og så skal han finde en metode til at sætte motor, dejkroge, snitteknive eller rivejern fast til karrosseriet.
Enzymet, han skal skrælle ned, hedder Maltose-O-Acetyl transferase eller MAT blandt venner. Det er et enzym, der findes naturligt i bakterien E.Coli, hvor den sætter fart på en kemisk reaktion inde i bakterien.
Alex Green Wielandt er specialestuderende i Gruppen 'Biofysisk Kemi', og han udfører specialeforskningen med vejledning fra Leila Lo Leggio og Jose Antonio Cuesta-Seijo fra Kemisk Institut.
Men det er ikke selve reaktionen, der er vigtig for Alex Green Wielandt. Det afgørende for ham er, om enzymet er nemt at reducere til sin grundstruktur.
»Spørgsmålet er, om jeg kan fjerne alt det, der stritter ud, uden at det falder sammen. Hvis det stadig er stabilt, så kan jeg måske begynde at bygge en ny funktion fast på grundstrukturen,« forklarer den specialestuderende.
Alex Green Wielandt kalder selv målet for sin specialeforskning for ambitiøst.
Han befinder sig i grænselandet mellem kemi og biologi. Og enzymerne får han produceret i levende bakterier. Det er et smart trick. Men også tidskrævende.
Hver eneste gang han vil ændre i enzymet, skal han først manipulere med generne i E.Coli bakteriens dna. Så skal han sætte bakterierne til at formere sig med opskriften for det nye gen kodet ind i deres arvemasse.
Først når bakterierne har delt sig i et døgns tid, har de produceret nok til, at Alex Green Wielandt kan analysere, om enzymet har ændret sig på den rigtige måde. Og hele processen skal gentages, hver eneste gang Alex vil afprøve en ny ændring i enzymet.
Det er bedre at have planlagt for meget forskning til sit speciale og så skære fra, end det er at have planlagt for lidt og så skulle i gang med at opfinde mere undervejsDerfor er det langt fra sikkert, at han både når at skrælle enzymet ned og sætte nye funktioner på, inden han skal aflevere sit speciale. Men Alex Green Wielandt vil hellere have lidt for store ambitioner end lidt for små.
»Det er bedre at have planlagt for meget forskning til sit speciale og så skære fra, end det er at have planlagt for lidt og så skulle i gang med at opfinde mere undervejs,« mener han.
Uanset om Alex Green Wielandt når alt det, han har sat sig for i sin specialeforskning, så skal han ud og fortælle om det i folkeskoler og gymnasier, når han er færdig.
Alle, der modtager Novo Nordisk' skolarstipendium, forpligter sig til at blive 'Novo Science Ambassadors'.
Og selv om det kan lyde som noget af en byrde, så ser Alex Green Wielandt det som en fordel. For Novo sender ikke sine ambassadører i marken uden at forberede dem godt.
»Jeg får et kursus i formidling af Novo, før jeg skal ud og holde foredrag. Og det ser jeg som en ekstra gave oven i pengene og kontakten til Novo,« siger stipendiemodtageren.
Lavet i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
