Enestående fund i Solsystemet
Astronomer har fundet et objekt i Solsystemet, der kredser om Solen i en usædvanlig langstrakt bane.

Ved hjælp af data fra det netop afsluttede kortlægningsprojekt ''Sloan Digital Sky Survey'' (SDSS) har astronomer fundet et meget interessant objekt i Solsystemet. Objektet, der har fået katalogbetegnelsen 2006 SQ372, udmærker sig ved at have en meget langstrakt (elliptisk) bane. Lige nu befinder 2006 SQ372 sig godt 3,2 mia. km fra Jorden (en smule nærmere end planeten Neptun), men dets afstand kan komme helt op på ca. 240 mia. km svarende til næsten 1.600 gange afstanden mellem Solen og Jorden. 2006 SQ372 formodes at være en kometagtig klump af klippe og is, der er ca. 50-100 km stor. Det interessante objekt blev opdaget på SDSS-billeder optaget i perioden mellem d. 27. september og d. 21. oktober 2006. Efterfølgende blev opdagelsen bekræftet vha. optagelser fra både 2005, 2006 og 2007. Fordi 2006 SQ372 har en så ekstremt aflang bane, er det muligt, at objektet stammer fra den såkaldte Oort-sky. I 1950 foreslog den hollandske astronom Jan Oort, at Solsystemet er omkranset af en stor sky af små dybfrosne klumper af sten og is. Selvom 2006 SQ372' maksimale afstand til Solen er enorm, er den dog stadig omkring 10 gange for lille i forhold til den formodede Oort-sky. Det er imidlertid muligt, at 2006 SQ372 er medlem af en indre del af Oort-skyen. En sådan indre sky kan være blevet dannet pga. tyngdepåvirkninger fra en stjerne, der på et tidspunkt er passeret forbi Solsystemet.
Kilde til viden
Astronomerne har tidligere tænkt de samme tanker om den fjerne isverden Sedna, der blev opdaget i 2004. Sedna har også en langstrakt bane, men når dog 'kun' ud på en afstand, der svarer til ca. 900 gange afstanden mellem Solen og Jorden. Sedna er med en anslået diameter på 1.600 km meget større end 2006 SQ372. Uanset om 2006 SQ372 og Sedna stammer fra Oort-skyen, er observationer og undersøgelser af disse og andre lignende objekter i de fjerneste og koldeste afkroge af vores Solsystem en uhyre vigtig kilde til viden om vores planetsystemes dannelse og udvikling.
Lavet i samarebjde med Tycho Brahe Planetarium
Partnerartikel
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Se en Coca Cola-dåse blive fulstændig opløst
8. februar 2012 kl. 19:43Hvad sker der mon, hvis man overhælder en Coca Cola-dåse med henholdsvis syre og base? Det kan du se i videoen her, og samtidig få svar på, hvad der ødelægger dåsen mest. -
Fiskeolie hjælper grise gennem operationer
8. februar 2012 kl. 15:45Grise fik fiskeolie i kosten og kom sig hurtigere efter store operationer. Håbet er, at fiskeolie kan have samme gavnlige effekt på mennesker. -
Katastrofer: Bygninger dræber – ikke jordskælv
8. februar 2012 kl. 13:26De sidste ti år har været blandt de værste nogensinde, når det handler om skader og omkomne på grund af jordskælv. Dette på trods af mere viden om, hvordan skader kan forebygges, lød det på konference om katastrofer.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
-
03/02
-
06/02
-
02/02
-
02/02
-
05/02
Det læser andre lige nu
-
Ny kristen og muslimsk alliance
3. december 2008 kl. 04:00 -
Bliver man forkølet af at fryse?
24. oktober 2010 kl. 15:00 -
ADHD-medicin sættes i forbindelse med Parkinsons
24. februar 2011 kl. 03:55
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
13:14
-
10:31
-
10:19
-
10:04
-
09:56
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Otto Krog for 2 minutter 28 sekunder siden
[Forskere efterlyser oplevelser med spøgelser]
-
Af Ivar Nielsen for 5 minutter 19 sekunder siden
[Universets største byggesten holder sig fint på plads]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk






















Når jeg læser artikler som
Når jeg læser artikler som denne, får det mig til at tænke, at det var forhastet at "skrumpe" vores solsystem.
Jeg mener man skulle droppe begrebet planetoider, og ganske enkelt gå tilbage til den gamle definition af vores "hjemstavn".
Jeg håber personligt, at der vil komme flere artikler af denne kaliber, for det er med til at sætte vores jord i sammenhæng med resten af vores system, og måske få alle til at forstå, at vi ikke kun bebor et land, men noget enestående, som ikke blot kan udskiftes, når vi har slidt den ned.
Hilsen Thomas F.