Annonceinfo

Enestående fund i Solsystemet

Astronomer har fundet et objekt i Solsystemet, der kredser om Solen i en usædvanlig langstrakt bane.

Emner:
2006 SQ372's nuværende postition i Solsystemet. Klik på billedet for at se hele objektets bane. (Foto:U. of Washington )

Ved hjælp af data fra det netop afsluttede kortlægningsprojekt ''Sloan Digital Sky Survey'' (SDSS) har astronomer fundet et meget interessant objekt i Solsystemet. Objektet, der har fået katalogbetegnelsen 2006 SQ372, udmærker sig ved at have en meget langstrakt (elliptisk) bane. Lige nu befinder 2006 SQ372 sig godt 3,2 mia. km fra Jorden (en smule nærmere end planeten Neptun), men dets afstand kan komme helt op på ca. 240 mia. km svarende til næsten 1.600 gange afstanden mellem Solen og Jorden. 2006 SQ372 formodes at være en kometagtig klump af klippe og is, der er ca. 50-100 km stor. Det interessante objekt blev opdaget på SDSS-billeder optaget i perioden mellem d. 27. september og d. 21. oktober 2006. Efterfølgende blev opdagelsen bekræftet vha. optagelser fra både 2005, 2006 og 2007. Fordi 2006 SQ372 har en så ekstremt aflang bane, er det muligt, at objektet stammer fra den såkaldte Oort-sky. I 1950 foreslog den hollandske astronom Jan Oort, at Solsystemet er omkranset af en stor sky af små dybfrosne klumper af sten og is. Selvom 2006 SQ372' maksimale afstand til Solen er enorm, er den dog stadig omkring 10 gange for lille i forhold til den formodede Oort-sky. Det er imidlertid muligt, at 2006 SQ372 er medlem af en indre del af Oort-skyen. En sådan indre sky kan være blevet dannet pga. tyngdepåvirkninger fra en stjerne, der på et tidspunkt er passeret forbi Solsystemet.

Kilde til viden

Astronomerne har tidligere tænkt de samme tanker om den fjerne isverden Sedna, der blev opdaget i 2004. Sedna har også en langstrakt bane, men når dog 'kun' ud på en afstand, der svarer til ca. 900 gange afstanden mellem Solen og Jorden. Sedna er med en anslået diameter på 1.600 km meget større end 2006 SQ372. Uanset om 2006 SQ372 og Sedna stammer fra Oort-skyen, er observationer og undersøgelser af disse og andre lignende objekter i de fjerneste og koldeste afkroge af vores Solsystem en uhyre vigtig kilde til viden om vores planetsystemes dannelse og udvikling.

Lavet i samarebjde med Tycho Brahe Planetarium

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k 

Når jeg læser artikler som

Når jeg læser artikler som denne, får det mig til at tænke, at det var forhastet at "skrumpe" vores solsystem.

Jeg mener man skulle droppe begrebet planetoider, og ganske enkelt gå tilbage til den gamle definition af vores "hjemstavn".

Jeg håber personligt, at der vil komme flere artikler af denne kaliber, for det er med til at sætte vores jord i sammenhæng med resten af vores system, og måske få alle til at forstå, at vi ikke kun bebor et land, men noget enestående, som ikke blot kan udskiftes, når vi har slidt den ned.

Hilsen Thomas F.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg