Annonceinfo

'En ualmindelig stærk løsning'

Minik Rosings nye løsning på Den Svag Sols paradoks bliver mødt med stor anerkendelse og nysgerrighed i danske forskerkredse - iblandet en enkelt kritisk røst.

Professor Minik Rosing har banket en ny løsning på Den Svage Sols Paradoks ud af de grønlandske klipper ved Isua. (Foto: Dennis Bird)

Geologiprofessor Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet præsenterer sammen med sine kolleger fra Stanford University i dag en helt ny løsning på det såkaldte Svage Sols paradoks i tidsskriftet Nature, som beskrevet i en artikel her på videnskab.dk.

Nyheden har dog for længst spredt sig i det danske forskermiljø, og en af de forskere, der allerede har fået mulighed for at læse den videnskabelige artikel er lektor Peter Ditlevsen fra Center for Is og Klima, Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

»Det er et overraskende resultat, fordi vores livløse naboplaneters (Mars og Venus) atmosfærer er domineret af kuldioxid. Den generelle forståelse har været at atmosfærens CO2-indhold er faldet igennem tiden, dels som følge af forvitring af silikatsten, dels ved at biologien har opsuget CO2 gennem fotosyntese,« siger han.

Meget stærkt resultat

Peter Ditlevsen pointerer, at Minik Rosings forklaring på hvorfor den tidlige jord var varm ved, at Jordens refletion af sollys var mindre, er interessant og ny. Men umiddelbart mener han, at man godt kan opnå en mindre refleksion af sollys på en anden måde.

»Refleksionen fra landmasserne afhænger meget af ved hvilke breddegrader kontinenterne er, så jeg mener at forklaringen ligesåvel kan være at kontinenterne var ved polerne, så de ækvatoriale egne var mørke,« reflekterer Peter Ditlevsen.

At der er tale om et vigtigt resultat vigtig pointeres også af professor Dorthe Dahl-Jensen, der er leder af Center for Is og Klima på Niels Bohr Instituttet.

»Det er et ualmindeligt stærkt resultat, der præsenterer en meget elegant løsning af paradokset. Det er spændende, at det ikke er nødvendigt at have så højt et indhold af drivhusgasser i atmosfæren for at forklare, at Jorden er varm. Jordens klima kan ændre sig af mange forskellige årsager, hvoraf drivhusgasserne er én af dem,« siger hun.

Konkurrerer med anden dansk teori
citatDet er et ualmindeligt stærkt resultat, der præsenterer en meget elegant løsning af paradokset
- professor Dorthe Dahl-Jensen,

Lektor Matthew S. Johnson ved Kemisk Institut på Københavns Universitet er til gengæld mere forbeholden overfor Minik Rosings nye teori, som han bl.a. mener er alt for forsimplet i sin måde at beskrive dannelsen af skyer.

Han tror selv mere på sin egen teori, som han fremsatte sidste efterår, og som blev beskrevet her på videnskab.dk.

Sammen med geologer fra Tokyo har han fundet den perfekte kandidat til en drivhusgas, der var mere effektiv end CO2, nemlig carbonyl sulfid, der er et nedbrydningsprodukt fra den svovl, som vulkaner bøvsede ud i den unge atmosfære gennem millioner af år.

»Carbonyl sulfid er og var den perfekte drivhusgas. Meget bedre end CO2. Ifølge vores beregninger kunne et tæppe af carbonyl sulfid fastholde ekstra 30 procent af solens energi på jorden. Nok til at kompensere for det, der manglede fra solen,« siger Matthew S. Johnson.

Minik Rosing er godt bekendt med Matthew Johnsons teori, men mener ikke, at det er en brugbar løsning.

»Modellen forudsætter bl.a., at den ekstra vulkanske aktivitet skyldes vulkaner som havde udbrud i atmosfæren, mens geofysiske og istopgeokemiske data tyder på at den ekstra vulkanisme fandt sted ved submarine midoceanrygge. Jeg mener derfor at forudsætningerne for signifikante mængder carbonyl sulfid formentlig ikke var opfyldt på den tidlige Jord.«

Dårlig videnskab.

De grønlandske klipper ved Isua indeholder forsil kulstof fra forholdsvis udviklede planter, så det er ikke så mærkeligt hvis luften har været tømt for CO2. 

Misforståelse

Alt erfaring siger at carbonyl-sulfid virker afkølende på jorden. Foruden at det nemt går i forbindelse med vand og ender som sur regn.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg