Elefant på retsmedicinsk
Gaffeltrucks, motorsave og kæder er nogle af de redskaber, som dyrlægerne måtte tage i brug, da elefanten Tempo skulle obduceres

Elefanten Tempo fra Ålborg Zoologiske Have havde skrantet i et par år uden dyrlægerne havde fundet årsagen. I Tempos sidste tid var hans tilstand forværret, og det var nødvendigt at give ham smertestillende medicin og anabolske steroider. Til sidst havde han svært ved at stå på benene og sank nogle gange sammen, og der måtte en kran til at løfte ham op på benene igen.
Dyrlægernes behandlinger var resultatløse, og ledelsen i Ålborgs Zoologiske Have kunne af etiske grunde ikke længere forsvare at holde ham i live. En dag i februar 2008 tog de den triste beslutning: Tempo skulle aflives!
Finder årsagen til sygdomme »Tempo var ellers i sin bedste alder, 26 år, og havde mange gode år foran sig, hvis han ellers havde været sund rask. Elefanter bliver normalt 50-70 år gamle. Men det var ikke lykkedes dyrlæger og mange eksperter verden over at stille en diagnose og give ham den behandling, der kunne gøre ham rask,« fortæller dyrlæge, ph.d. Anne Sofie Hammer fra DTU Veterinærinstituttet, Sektion for Pelsdyr og Vildtsygdomme.
Sektion for Pelsdyr og Vildtsygdomme arbejder med diagnostik af sygdomme hos smådyr, pelsdyr, vildt og dyr fra zoologiske haver. Alle dyr lige fra mus til elefanter. I de fleste tilfælde, som med Tempo, drejer det sig om en slags 'retsmedicinsk undersøgelse', hvor Anne Sofie Hammer og hendes kolleger obducerer dyr med henblik på at finde årsagen til sygdom. I andre tilfælde er formålet at dokumentere mishandling, misrøgt eller krybskytteri eller undersøge mistanke om forgiftning.
Hård fysisk opgave »I tilfældet med voksne tonstunge elefanter er det et så omfattende og vanskeligt et arbejde, at det kan være nødvendigt at foretage obduktionen på forbrændingsanstalten. Der har de gaffeltrucks, traktorer, kæder og motorsave, der kan være til stor hjælp, når man skal skille sådan et stort dyr ad,« fortæller Anne Sofie Hammer.
Det er en hård fysisk opgave at obducere en elefant, fordi man ikke bare kan flytte dens fod, vende hovedet eller skubbe tarmene til side med de bare næver: »Der skal knofedt til, men det er også nødvendigt med kæder og traktorer, når vi skal flytte ben og indvolde efterhånden, som vi skærer dyret op,« siger Hammer.
Vanskeligt at behandle store dyr Ved obduktionen af elefanten Tempo fandt dyrlægerne ud af, at han havde lidt af både pandehulebetændelse og en infektion i det indre øre. Det er sygdomme, som for mennesker umiddelbart kan behandles. Men hos så store dyr som elefanter, hvor den voksne hanelefant kan veje op til seks tons, er det at stille en diagnose og behandle sygdomme mere vanskeligt. Desuden er der tegn på, at Tempo eventuelt har haft en form for kræft, men undersøgelsen heraf er endnu ikke afsluttet.
Motorsav åbner kraniet »Det udstyr, vi benytter ved obduktionen er ikke specialfremstillet til formålet. Det er trods alt begrænset, hvor mange elefanter, der dør i Danmark. I min tid som dyrlæge har jeg kun været med til fire elefantobduktioner. Det kan måske virke lidt voldsomt at benytte motorsave og meget store knive til opgaven, men det er de instrumenter, vi har til rådighed, og de fungerer ganske effektivt. Motorsaven bruger vi til at åbne kraniet og skære igennem knoglerne til elefantens brysthule. De store knive bruger vi til at skære gennem elefantens hud. Det er et omfattende og langsommeligt arbejde, at skære igennem den 2,5 centimeter tykke hud, og kniven bliver sløv og skal slibes efter, at vi har skåret blot 20-30 centimeter gennem huden,« fortæller dyrlægen.
Dødsårsagen er vigtig Det er vigtigt at finde dyrenes dødsårsag. Det kan både være relevant at få afgjort, om der er arvelige sygdomme, som vi skal være opmærksomme på i forhold til dyrenes avlsprogrammer, eller om dyrene har lidt af en smitsom sygdom.
»For dyrene i zoologiske haver er vi ligeledes særdeles interesserede i at vide, om de har smitsomme sygdomme, som kan smitte havens andre dyr, som jo i mange tilfælde er både sjældne og kostbare. Ligeledes skal vi også være opmærksomme på, om dyrene har sygdomme, der kan smitte mennesker og dermed overføreres til havens besøgende,« slutter Anne Sofie Hammer.
Eksterne links
Partnerartikel
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelunds Vej 1, 101A 2800 Kgs. LyngbyTlf.: +45 4525 2525
E-mail: dtu@dtu.dk
DTU er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation.
Universitetets hovedopgaver udføres af p.t. 18 institutter og et nationalt laboratorium, på campus i Lyngby nord for København, men også på en række andre lokaliteter i København, samt på Sjælland og i Jylland.
DTU har ca. 7.000 studerende og 4.500 ansatte, hvoraf 2250 er forskere.
Universitetet har medvirket ved etableringen af en række alliancer blandt førende tekniske universiteter.
På europæisk plan indgår DTU sammen med TU München og TU Eindhoven i "European University Alliance in Science and Technology" og på nordisk plan indgår DTU i "Nordic 5 Tech".
Endelig er DTU partneruniversitet med Rensselaer Polytechnic Institute i dets omfattende udvekslingsprogram "REACH" og har en strategisk studieudvekslingsaftale med KAIST i Sydkorea.
Læs på DTU
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Modeller afslører prisen for luftforurening
25. maj 2012 kl. 10:44Hvad koster det på sundhedsbudgettet at vælge det ene energisystem frem for det andet? Forskere finder svar ved hjælp af nye modeller, der beregner spredning af luftforurening. Det er stort set gratis at skifte til grøn energi.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11BAR-TRICK CLASSIC: Lær at sætte fut i et stearinlys uden at holde tændstikken tæt på vægen. -
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
24/05
-
22/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Dyr spionerer mod hinanden
26. november 2008 kl. 09:37 -
Dyreforsøg førte til fem danske Nobelpriser
7. marts 2011 kl. 12:57 -
Musen, der ikke kan få kræft
10. september 2011 kl. 05:46
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Stefan Nordendal for 2 timer 2 minutter siden
[Aspergers syndrom forsvinder]
-
Af Leo Partition for 2 timer 11 minutter siden
[Findes der fotografisk hukommelse?]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Pandehulebetændelse
Spændende artikel. Fandt man nogensinde ud af årsagen til elefanten Tempos død? Jeg tænkte på, om pandehulebetændelsen kan have bredt sig? Ifølge http://www.sundhedslex.dk/pandehulebetaendelse.htm kan pandehulebetændelse brede sig til så meget, at inflammationen bliver til hjernehindebetændelse - også kaldet meninghitis. Pandehulebetændelse kan være meget farlig, hvis den ikke behandles. Fandt man ud af, om Tompo havde kræft?