Den lange kolde vinter har ikke bare været hård at komme igennem for os danskere. Vi har saltet vores is- og sneglatte veje så meget, at tusindvis af vejtræer langs motorveje, hovedveje og såmænd også villaveje er blevet skadet.
Forskere fra Københavns Universitet vurderer, at op mod hvert tredje træ enten er ved at dø eller er blevet så stresset af vejsalt, at de taber nåle eller blade eller har svært ved at springe ud og kun får få og små blade.
»Både gran og bøg har saltskader, men det er fyrretræer, det er gået hårdest ud over,« konstaterer biolog Lars Bo Pedersen, seniorforsker på Skov & Landskab.
»Man kan se i vejkanten, at de er rødfarvede; det vil sige, at nålene er døde, helt op i 2-3 meters højde. Det ser værst ud i Jylland og på Fyn, hvor der er saltet mest, og det ser meget alvorligt ud. Vi har lige været på tur rundt i landet, og vi blev faktisk meget rystede over, hvor mange træer der er ramt,« siger han.
Lars Bo Pedersen har sammen med sine kolleger undersøgt statistikken over mængden af vejsalt, som er blevet spredt på de danske veje gennem de senere år.
I et normalt år spreder vi omkring 1 kilo vejsalt per kvadratmeter vej. Når vinteren har været rigtig slem - som den f.eks. var i 1996 - når man typisk op på to kilo vejsalt per kvadratmeter.
Træer på Sjælland er ramt i mindre grad end Fyn og Jylland. København ser ud til at være sluppet billigst. Her er ikke så mange synlige skader.
Forskerne ved ikke hvorfor, men det kan skyldes, at man har brugt mindre salt på vejene. Desuden gør Københavns Kommune en sag ud af at beskytte træerne med saltværn.
Denne vinter har vi i Danmark saltet 2,5 kilo pr. kvadratmeter; enkelte steder helt op til 3 kilo. Det er mere end dobbelt så meget salt som under sidste års vinter.
Vejsalt ødelægger ikke bare løvtræer og fyrretræer, men også buske og hække, som mange haveejere sikkert vil have opdaget allerede.
»Mange bøgehække er ramt. Typisk er de kun sprunget ud i toppen, hvor saltet ikke er nået op, formodentlig fordi knopperne er døde på den nederste meter,« forklarer Lars Bo Pedersen og understreger, at skaderne kun kan skyldes vejsalt.
Forskerne kan endnu ikke vurdere, hvor stor en del af træerne, der vil dø af skaderne, men under alle omstændigheder vil den hidsige vejsaltning sætte sig tydelige og længerevarende spor i landskabet langs de største veje.
»Træer med døde grene skyder helt unaturligt inde fra stammen. De bliver til underlige gevækster, der ikke er pæne at se på. Det kan man måske leve med ved motorveje, men lige så snart vi taler folks haver, bymæssig bebyggelse og hovedveje, som kommuner gør meget ud af, så ser det så rædderligt ud, at man er nødt til at handle,« mener Lars Bo Pedersen.
For at gnide ekstra salt i såret kan flere træer faktisk få det endnu værre.
Lars Bo Pedersen understreger, at skaderne skyldes salt, som er blevet hvirvlet eller pjasket op på de grønne væksters dele over jorden.
Først senere følger effekten fra salt nede i jorden, som skaber en række dårligdomme. Salt trækker blandt andet vand ud af planten eller får den til at bruge kræfter på at holde på vandet i stedet for at vokse.
Vejsalt i jorden gør det også svært for træer at optage næringsstoffer, og det får jorden til at klappe sammen, så vand og ilt har svært ved at nå ned til rødderne.
»Effekten af saltstress i jorden har vi ikke set noget til endnu. Den sætter først ind hen over sommeren, når saltet i jorden bliver yderligere koncentreret, fordi vand fordamper fra jorden.«
»Måske bliver det endnu værre, men det ved vi ikke, for det afhænger meget af bl.a. temperatur og regnmængder i løbet af sommeren. Vi er nødt til at vente og se,« siger Lars Bo Pedersen.
