Fast, flydende, gas og plasma er de mest kendte tilstande, et stof kan befinde sig i, men der findes faktisk endnu en tilstand – glasovergangen.
Kristine Niss er lektor ved grundforskningscenteret “Glas og tid” ved Roskilde Universitet. Her forsker hun i den femte tilstand, som er et sted mellem fast og flydende. Når et stof er i den tilstand, opfører det sig lidt som karamel.
Glasser er materialer, hvor molekylerne sidder ustruktureret. Det vil sige, at det er faste stoffer, men uden orden. Forskerne kender tilstanden, men har endnu ikke været i stand til at beskrive overgangen specielt godt.
Se og hør Kristine Niss fortælle om sit spændende arbejde med den eksperimentelle forskning.
Kold teori
For at et stof kan blive til glas, skal det først være på flydende form. Herefter sænkes stoffet ned i en beholder med flydende kvælstof, som køler væsken ned til omkring minus 200 grader celsius.
Den hurtige nedkølning gør, at stoffet lynhurtigt bliver til en glas. Effekten svarer lidt til isslag, hvor underkølede vanddråber bliver til is, når de rammer en overflade. Herefter varmes stoffet langsomt, og Kristine Niss undersøger, hvad der sker med stoffet.
En af de ting, lektor Kristine Niss undersøger, er elektriske egenskaber. Ved at måle de elektriske egenskaber, kan Kristine Niss sige noget om stoffets mekaniske og termiske egenskaber. Det kan igen bruges til at danne grundlag for teorier om glasovergangen.
